Putins hårde linje tyder på, at Kreml er klar til en lang krig
Med skraekindjagende retorik vil Vladimir Putin sikre ro på bagsmaekken i Rusland. Det lover heller ikke godt for fredsforhandlinger med Ukraine.
Der er kun gået tre uger siden Rusland invaderede Ukraine, men Vladimir Putin er allerede begyndt at lyde, som om han har tilbragt meget lang tid i et belejret fort.
I tv-transmitterede bemaerkninger til sine ministre sent onsdag kastede praesidenten sig ud i en ophidset svada: »De vil uden tvivl satse på den såkaldte femte kolonne. På forraedere mod nationen,« sagde den russiske praesident om den vestlige verdens påståede strategi under Ukraine-krigen.
»Kollektivt søger Vesten at splitte vores samfund ved at spekulere i tab på slagmarken, social-økonomiske sanktioner og fremprovokere sammenstød i det russiske samfund. Under anvendelse af sin femte kolonne vil man nå sit mål. Og der er kun ét mål – det har jeg allerede naevnt – at ødelaegge Rusland,« sagde Putin.
Denne retorik traekker bekymrende tråde tilbage i russisk historie, påpegede flere iagttagere i timerne efter Putins udtalelser.
»Forraedere. Afskum. Renselse. Fjender. Putins tale og ordvalg er tilbage i 1937,« skrev Sebastian
Sebag Montefiore, forfatter med speciale i Stalin-tiden, på Twitter – med henvisning til det år, da diktatoren Josef Stalin udløste voldsomme udrensninger i det sovjetiske samfund med hundredetusinde af ofre til følge.
De barske udtalelser er formentlig adresseret til flere forskellige modtagere.
Indadtil i Rusland skal de gøre det klart, at der vil blive slået nådesløst ned på enhver modstand. Udadtil skal de ikke kun advare Ukraine om, at Moskva ikke har de fjerneste planer om at kaste håndklaedet i ringen, men også signalere til Vesten, at Putin er klar til at gå meget langt, når det handler om at begraense den vestlige støtte til ukrainernes kamp.
Et chok for Putin
En velorienteret politisk analytiker vurderer, at den enige vestlige front mod Kremls krig er kommet som et mindst lige så stort chok for Putin, som hans haers sløje indsats på slagmarken.
»Der er ikke laengere tvivl om, at sanktionerne, eller rettere sagt deres omfang, virkelig har ramt Putin hårdt følelsesmaessigt. Han havde ikke ventet noget sådant,« skriver Tatjana Stanovaja, direktør for konsulenthuset R.Politik i Moskva, på det sociale medie Telegram.
»Nu er hovedrollen som ”fascister” overgået fra de ukrainske politikere til det vestlige etablissement, som Putin beskyldte for at ville udslette den russiske nation,« skriver hun videre.
Her og nu er det usandsynligt, at Putin har meget at frygte fra den brede russiske befolkning, bedøvet af massiv statslig propaganda og med nok at taenke på i forhold til at klare dagen og vejen.
Men i hovedstaden Moskva og i Ruslands øvrige millionbyer, hvor det økonomiske tilbageslag vil ramme hårdt, har Kreml god grund til at frygte reaktionen fra en middelklasse, der bestemt ikke har lyst til at spole tiden tilbage til Sovjetårene.
Truslen om indre uro er dog naeppe så akut, at den på kort sigt får indflydelse på krigsførelsen i Ukraine – med mindre den sporadiske lydighedsnaegtelse, som synes at finde sted, udvikler sig til åbent mytteri blandt de russiske styrker.
Kremls planer synes stadig at indbefatte en militaer sejr af en art i Ukraine, selv om det praecise slutspil står mindst ligeså tåget som ved felttogets start – bl.a. fordi hovedstaden Kyiv og andre ukrainske millionbyer ikke gør tegn til at ville kapitulere til russerne.
Vanskelige forhandlinger
Stort set lige siden invasionen den 24. februar har der vaeret ført forhandlinger, hvor begge parter har udtrykt varierende grader af optimisme om forløbet. Fra ukrainsk hold blev der torsdag meldt om muligheden for et topmøde mellem Ukraines praesident Volodymyr Zelenskyj og Vladimir Putin i løbet af få uger.
Blandt vestlige iagttagere er der dog skepsis om sandsynligheden for et hurtigt gennembrud.
Rusland »gør, som om man forhandler«, sagde den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, torsdag til dagbladet Le Parisien.
»Desvaerre står vi stadig over for den samme russiske logik – at fremsaette maksimumskrav, kraeve at Ukraine overgiver sig og intensivere belejringskrigen,« sagde Le Drian.
Det er meget vanskelige spørgsmål, som en eventuel fredsaftale skal regulere: Ikke kun en effektiv våbenhvile, men også tilbagetraekning af styrker, dertil spørgsmålet om Ukraines alliancemaessige status, fremtiden for Krim, annekteret af Rusland i 2014, og de russisk-besatte områder i Østukraine samt eventuelle krigsskade-erstatninger.
Gennem naesten otte år forsøgte Rusland og Ukraine uden held at enes om en vaesentlig mindre omfattende aftale for Østukraine.
Det forekommer derfor mest sandsynligt, at der først vil vaere tale om realitetsforhandlinger, i det øjeblik den ene af parterne militaert har ryggen mod muren.
Det kunne ske, hvis den russiske offensiv kører endegyldigt fast, og tabene bliver uacceptabelt høje, eller alternativt hvis den ukrainske modstand i større dele af landet bryder sammen.
Nu er hovedrollen som ”fascister” overgået fra de ukrainske politikere til det vestlige establishment, som Putin beskyldte for at ville udslette den russiske nation. TATJANA STANOVAJA, ANALYTIKER