Findes en mulig løsning på Ukraine-krigen i Finland?

Ser man på historien, minder Finlands historie på flere måder om den skaebne, som lige nu har ramt Ukraine. Ifølge flere eksperter ønsker Rusland en løsning for Ukraine, der ligner den finske – man taler således om en ”finlandisering” af Ukraine.

Er der nogen jordisk chance for, at krigen i Ukraine kan stoppes, uden at Ukraine blot bliver indlemmet som en del af Rusland – uden nogen form for selvstaendighed, frihed eller selvbestemmelsesret?

Nogle eksperter siger nej, andre peger på Finland og den finske model som en mulig løsning. Selv om finnerne to gange fra 19391944 var i krig med Rusland, eller Sovjetunionen, som det hed dengang – og tabte – fik Finland efter Anden Verdenskrig lov til både at bevare sit demokrati og sin vesteuropaeiske markedsøkonomi.

Mod at love at vaere uafhaengig – og først og fremmest undgå medlemskab af Nato – og mod at undgå lovgivning og udtalelser, der kunne opfattes som antisovjetiske. Russerne fik også en vis indflydelse på finsk indenrigspolitik.

»Derfor er der mange, der siger, at den eneste udvej for Ukraine er en slags ”finlandisering”, som begge parter vil kunne leve med. Det skulle i givet fald så modsvares af, at russerne f.eks. lod vaere med at stille 100.000 mand op langs graensen for at øve krig,« siger Hans Mouritzen, seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.

Hans Mouritzen skrev i sin tid disputats om finlandisering tidligere i historien, hvilket efter hans mening også handler om f.eks. Danmarks tidligere forhold som den lille nation i forhold til en stormagt som Tyskland.

I disse dage forhandler Rusland og Ukraine om en mulig fred. Ukraines praesident, Volodymyr Zelenskyj, har for flere dage siden erkendt, at Ukraine ikke kan blive medlem af Nato – i hvert fald ikke lige nu. Ifølge Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, var parterne onsdag ikke så langt fra hinanden:

»Neutral status bliver nu diskuteret i forbindelse med sikkerhedsgarantier,« sagde Lavrov onsdag til den russiske tv-kanal RBK og naevnte i den forbindelse praemisser som Sverige og Østrig.

Ukraine afviste i den sammenhaeng en aftale om neutralitet efter svensk eller østrigsk forbillede. Ingen af parterne har officielt talt om en finsk model.

Hans Mouritzen understreger, at muligheden for at ”finlandisere” Ukraine kan vaere ødelagt af det, der allerede er sket i krigen, hvor Ruslands fremfaerd har vaeret saerdeles hårdhaendet, allerede har kostet tusindvis af mennesker livet og efterladt mange byområder i ruiner.

To krige mod russerne

»Men Finland var gennem to meget voldsomme krige og lykkedes alligevel at laegge låg på tingene og komme videre. Der er dog ikke tvivl om, at det er en svaer proces, der kraever is i maven – som de finske politikere har vaeret i besiddelse af. Jeg er dog ikke sikker på, at de ukrainske politikere besidder den evne,« siger han.

Ifølge Hans Mouritzen har Putin formentlig stadig en vis opbakning hos det russiske folk til krigen i Ukraine, fordi russerne gennem hele deres liv er blevet fortalt, at de gang på gang er blevet invaderet fra vest – først af Napoleon, så af Kejser-Tyskland, så af Hitler – og at Rusland derfor har behov for at have en sikkerhedsbuffer mod vest.

»Det står i alle de russiske laerebøger, og der er noget om det,« vurderer Hans Mouritzen.

På Universitetet i Oslo mener professor Einar Lie fra Universitet fra Institut for Arkaeologi, Konservering og Historie også, at den finske model er en mulighed.

»Finland har levet i staerke spaendinger til Sovjetunionen og senere Rusland og har her fundet en model med en meget naer tilknytning til den store nabo. Finland har med andre ord vaeret vant til at håndtere en stormagt. Derfor er Finlands udvikling vaeldig interessant i denne sammenhaeng. Men jeg ved ikke, om Putin ville have accepteret den samme model i dag,« siger Einar Lie.

Finlands historie har på mange måder vaeret turbulent:

I det 18. århundrede blev Finland flere gange klemt i midten af krig mellem Sverige og Rusland. Finland blev to gange besat af russiske styrker. I begyndelsen af det 19. århundrede var Sverige og Rusland igen i krig, og Finland blev erobret af russerne, der herefter gjorde Finland til et selvstyrende storfyrstendømme.

I 1906 blev der indført valgret i Finland, og efterhånden blev forholdet til Rusland spaendt. Da en revolution brød ud i Rusland i februar 1917, var det uklart, hvem der egentlig havde magten i Finland.

Den berømte Oktoberrevolution i Rusland samme år, hvor kommunisterne tog magten, udløste en kort borgerkrig i Finland. Med støtte fra det tyske kejserrige sejrede højrefløjen, og et bittert opgør blev indledt. I 1920 blev Sovjetunionen og Finland enige om graensen.

I de følgende mellemkrigsår var stemningen mellem Finland og Sovjet ikke god. I 1939 resulterede det i regulaer krig mellem de to lande. Først angreb Sovjet i 1939 finnerne – og vandt Vinterkrigen. I 1944 angreb finnerne med Nazityskland i ryggen tilbage – og tabte igen.

Pagt med Sovjet

Ikke desto mindre indgik Finland efter Anden Verdenskrig i 1948 den finsk-sovjetiske pagt om venskab, samarbejdet og gensidig bistand med Sovjetunionen. Finland var dermed officielt neutralt under Den Kolde Krig og befandt sig i en gråzone mellem Vesten og Sovjet, hvor det var afgørende ikke at traede den store nabo over taeerne.

Pagten gav Sovjetunionen en vis indflydelse på finsk indenrigspolitik, hvilket den finske praesident Urho Kekkonen brugte til at sikre sig en slags monopol i forhold til relationer til Sovjetunionen. Samtidig sørgede Finland for at undgå lovgivning og udtalelser, der kunne opfattes som antisovjetiske.

I 1955 blev Finland en del af Nordisk

Råd, der var den eneste vestlige samarbejdsorganisation, som Sovjet accepterede for Finland. Efter murens fald blev Finland i 1995 medlem af EU og fik i 2002 euro som valuta.

Finland er fortsat – ligesom Sverige – ikke medlem af Nato. Derfor er der lige nu stigende uro i de to nordiske lande, fordi man ikke har en stor og staerk forsvarsalliance til at garantere sikkerheden og uafhaengigheden, hvis Rusland skulle finde på at angribe.

I Finland var der indtil for nylig et massivt flertal imod medlemskab af Nato, men det er nu vendt, så der for første gang er flertal for at melde Finland ind i forsvarsalliancen. Også i Sverige er der flertal for Nato, fortaeller Hans Mouritzen.

»Et medlemskab af Nato er ikke aktuelt i øjeblikket, men stemningen er kørt op i en spids i både Finland og Sverige. Den finske praesident var for nylig i Washington for at tale med praesident Joe Biden, mens den svenske statsminister var med på en telefon. De to lande har aftalt, at hvis de skal ind i Nato, så gør de det hånd i hånd,« beretter han.

»Det kan godt vaere, det bliver rigtigt for de to lande at melde sig ind på et tidspunkt, det er bare ikke lige nu. Det er simpelthen for farligt for landene at flytte sig lige nu. Sker det, vil der komme russiske modforholdsregler – i vaerste fald et militaert angreb,« advarer Hans Mouritzen.

EU’s solidaritetspagt

Han fortaeller samtidig, at Sverige og Finland for få uger siden gennemførte en faelles militaer øvelse i Sverige, og at der på et tidspunkt fløj fire russiske jagerfly lige ind over.

»Det viser, hvor spaendt situationen er. Derfor har Finland og Sverige i faellesskab sendt et brev til EU’s ministerråd, hvor de minder de andre EU-lande om EU’s solidaritetspagt, hvori der står, at man skal bistå hinanden i tilfaelde af en militaer katastrofe eller et militaert angreb. Alene det, at Sverige og Finland minder de andre lande om den forpligtelser, viser, at man er bange,« understreger Hans Mouritzen.

Den britiske analytiker Roger Boyes pegede i en kronik i The Times mandag også på Putins ønske om et neutralt naboland. Han vurderer, at Putin muligvis vil dele Ukraine op i to, hvis han får en ny regering i den vestlige del af Ukraine, der bliver afvaebnet, så han på den måde kan undgå, at det vestlige Ukraine bliver medlem af Nato.