Rektorer vil have finansiering til at få flere sårbare unge i uddannelse
I et brev til Christiansborg argumenterer rektorer for, at der er brug for en central finansiering af treårig HF. Flere partier bakker op.
Det var den førstnaevnte af fem udfordringer, Reformkommissionen satte fokus på i dens første publikation, og problemet er af Nina Schmidt, økonomiprofessor og formand for Reformkommissionen, blevet kaldt »en af de allerstørste udfordringer for det danske samfund« i mediet Mandag Morgen. Men treårig HF kan vaere en del af løsningen, hvis der er politisk vilje til at finansiere det.
Sådan lyder budskabet i et brev til Christiansborg fra tre rektorer og en vicerektor, der har erfaring med tilbuddet på deres gymnasier, og som altså tror på, at treårig HF er en del af løsningen på at forløse potentialet blandt de ca. 47.000 15-24 årige, der er uden uddannelse og beskaeftigelse.
»Der skal mange ting til at løse det problem, men det her virker for nogle af dem,« siger Søren Hindsholm, der er rektor på Nørresundby Gymnasium & HF, naestformand i Danske Gymnasier og medunderskriver på brevet.
En stor del af de unge, der ikke kommer i arbejde eller uddannelse efter folkeskolen, har diagnoser, og det treårige HF-forløb er målrettet netop »sårbare unge, som har en diagnose«. Et ordinaert HF-forløb varer to år.
Søren Hindsholm forklarer, at de unge på treårig HF får mere tid og en mere jaevn arbejdsbelastning, og at der er mentorer tilknyttet, som kan støtte, hvis eleverne får angstanfald eller på andre måder får det dårligt i løbet af skoledagen.
»Der er også en time midt på dagen, hvor de får hjaelp til lektier og afleveringer, så de får lavet deres ting. Og så får de også en meget klar og entydig paedagogik, hvilket isaer autister har brug for,« forklarer Søren Hindsholm.
På hans gymnasium er der lige nu seks klasser, to pr. årgang, som går på treårig HF, og erfaringerne er positive. Rektoren remser op, at eleverne får højere karakterer end landsgennemsnittet på HF, og at de gennem valghold vaennes til at vaere sammen med andre elever og bliver forberedt på at komme videre i uddannelsessystemet.
»Jeg ved, at der er flere, der tager en professionsbachelor. Sygeplejerske og paedagog har jeg bl.a. hørt. Der er også nogle, der tager det supplerende overbygningsforløb, som HF’ere skal have, hvis de vil ind på universiteterne. Men der er nok også nogle, der ikke er kommet i gang,« siger Søren Hindsholm.
Politisk vilje
Men det saerlige forløb skal finansieres. Lige nu hentes nogle af udgifterne gennem eksempelvis fonde, kommunal støtte eller socialpaedagogisk støtte, også kaldt SPSmidler, der kan tildeles udfordrede elever individuelt, men er en bureaukratisk tung løsning, når der er tale om hele klasser. Alligevel »mister gymnasierne penge« på det, lyder det i brevet.
»Vi vil gerne have en enkel og robust finansiering,« siger Søren Hindsholm, der helt konkret ønsker et tillaegstaxameter på 45.000 kr. pr. årselev.
Det synspunkt var han onsdag med til at fremføre på et forelaeg for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. Og flere partier melder sig klar til at tage forslaget med til de kommende taxameterforhandlinger på ungdomsuddannelsesområdet.
»Lige nu afhaenger det af, om det enkelte gymnasium kan laegge nogle ekstra penge i. Vi er afhaengige af, at skoler, som i forvejen har vaeret udsat for besparelser, tager et socialt ansvar. Det er flot af dem, men jeg synes, at vi skylder at bakke op fra centralt hold,« siger Anne Sophie Callesen, ungdomsuddannelsesordfører for De Radikale.
Hun pointerer, at Radikale Venstre flere gange har bragt penge til treårig HF med ind til forhandlingsbordet uden held, men håber, at der vil vaere opbakning ved taxameterforhandlingerne. Hun bakkes op af Venstres ungdomsuddannelsesordfører, Ellen Trane Nørby:
»Vi lavede jo en aftale sidste år om, hvordan vi får flere unge med handicap i uddannelse, og der var det et af de punkter, som vi, Radikale Venstre og SF, kaempede for, men som den socialdemokratiske regering ikke havde viljen til at finde penge til,« siger V-ordføreren.
Hos Enhedslisten er undervisningsordfører Jakob Sølvhøj »umiddelbart positiv«. For nogle vil det vaere bedre at tage ordinaere uddannelsestilbud med den rette »individuelle støtte«, men for andre er det treårige HFforløb det rigtige, mener han, der kalder det en »fornuftig del af pakken af tilbud til unge, der har behov for ekstra støtte«.
»Det betyder også, at vi synes, det selvfølgelig skal finansieres centralt med et taxameter, der modsvarer udgiften,« siger han.
Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
Jeg synes, at vi skylder at bakke op fra centralt hold. ANNE SOPHIE CALLESEN (R), UNGDOMSUDDANNELSESORDFØRER