Afghanske diplomater har mistet deres arbejde, penge, konti og land
Afghanistans ambassade i USA lukkes, fordi ambassaden ikke laengere kan betale sine regninger og ikke laengere repraesenterer en legitim regering.
Frimaerkekassen er tom. Ingen ansatte har fået løn siden oktober. Alle officielle bankkonti er frosset af Citibank, som blot følger den amerikanske sanktionspolitik. Og diplomatpassene er ikke laengere gyldige.
Op mod 100 afghanske diplomater går en usikker fremtid i møde, efter at det amerikanske udenrigsministerium onsdag lukkede den afghanske ambassade i Washington og samtidig drejede nøglen om for konsulaterne i New York og Los Angeles.
Afghanistans vigtigste ambassade indtil august sidste år er løbet tør for penge, og desuden mangler diplomaterne både en regering, der vil anerkende dem, og et land, som andre nationer vil anerkende.
Siden Kabuls fald i august har den afghanske ambassade i USA levet som en isoleret ø på den diplomatiske scene. Dens diplomater var udpeget af den gamle USA-støttede regering. Da Taliban kom til magten, bakkede ambassaden fortsat op om det gamle regime, og derfor havde ambassaden heller ingen støtte fra det nye regime i Kabul. Situationen blev endnu mere prekaer, fordi Taliban stadig ikke er anerkendt nogen steder som legitim regering i Afghanistan.
Den afghanske FN-delegation fortsaetter principielt intakt, men som en tom skal. Efter Talibans magtovertagelse kraevede den davaerende ambassadør at blive siddende som Afghanistans officielle repraesentant, selv om Taliban nominerede en konkurrent.
I forbindelse med generalforsamlingen i september skulle FN have taget stilling til, hvem verdensorganisationen ville anerkende, men sagen blev parkeret i bunden af en skuffe, mens systemet overvejer, hvad der skal ske. I december besluttede ambassadøren sig for at forlade skansen, og dermed har Afghanistan heller ingen FNambassadør.
De afghanske ambassader og konsulater har ikke fået tilført penge siden magtskiftet, selv om nationen Afghanistan officielt sidder på reserver i udlandet for omkring 9 mia. dollars. Men pengene er indefrosset, fordi der ikke findes en anerkendt regering til at overtage pengekassen.
Penge til ofre fra 9/11
Alene de 7 mia. ligger i den amerikanske nationalbank Federal Reserve i New York. I februar besluttede Joe Biden at frigive midlerne under saerlige konditioner, som har mødt staerk kritik. Han delte pengene, så den ene halvdel kan kanaliseres over i humanitaer bistand i Afghanistan via internationale organisationer. Den anden halvdel parkeres i en fond for ofrene fra 9/11. En gruppe af dem har tidligere vundet en erstatningssag mod Taliban, og amerikansk lovgivning giver mulighed for at prioritere dem på bekostning af pengenes rette ejermaend.
Taliban er i forvejen på den amerikanske liste over terrororganisationer og derfor underlagt sanktioner, der i det nuvaerende format gør det umuligt for regeringen i Kabul at overtage eller bemande de amerikanske missioner.
Ambassaden i Washington er den første afghanske ambassade, der lukkes efter Talibans magtovertagelse. Udenrigsministeriet har lovet at stå for de praktiske sider af lukningen og beskytte missionen, indtil det eventuelt bliver muligt at genåbne. Men der er ingen tidslinje eller garantier i den proces.
De ansatte har fået 30 dage til enten at forlade USA eller søge om opholdstilladelse.
USA’s ambassade i Kabul er for laengst blevet lukket. I stedet er ambassadens funktioner i forhold til Afghanistan blevet rykket til Qatars hovedstad, Doha, hvor Taliban i årevis har opereret en de facto ambassade. Derfor blev Doha omdrejningspunktet for de forhandlinger først med Trump- og senere med Biden-administrationen, der førte til aftalerne om amerikansk tilbagetraekning og de processer, der gik forud for det kaotiske farvel til 20 år i Afghanistan for ca. syv måneder siden.