»Jeg bliver lidt traet af den blødgørelse, der sker af feminismen, når det bliver et budskab på en lyserød bluse«

Genstande med feministiske budskaber er blevet populaere. Nogle feminister frygter, at den feministiske bevaegelse bliver for blød og ufarlig, mens andre ser genstandene som en mulighed for at udtrykke deres vrede og frustration i ligestillingskampen. En

For syv år siden etablerede den 50-årige Sara Ferreira så småt sin online-forretning Kritisk Pynt, hvor hun blandt andet saelger brocher og nøgleringe, som hun laver af ler. I 2021 åbnede hun en fysisk butik i Kompagnistraede i København, hvor hun saelger alverdens genstande med feministiske slagord og selvopfundne sloganer.

»Du kan tage en glimmerkop, hvor der står ”Please don’t mansplain me today” med på din arbejdsplads, og så kan en kollega godt komme med en kommentar til den, men man kan ikke rigtig blive vred på en glimmerkop. Der er graenser for, hvor smart ass en bemaerkning, man kan komme med til en kop,« siger Sara Ferreira.

Det er ikke kun Sara Ferreira, som har skabt en forretning ved at saelge ting med et feministisk afsaet. Flere små virksomheder er dukket op, og selv de store spillere på markedet er også kommet med på trenden – i Bilka kan man i øjeblikket købe en pink bluse med ”International Women’s Day” trykt på.

Fremtidsforsker og foredragsholder Anne Skare Nielsen kan nikke genkendende til, at feministiske produkter er blevet mere populaere:

»Hvis vi ser 10 år tilbage, havde vi de samme ligestillingsproblematikker, som vi har i dag, men vi har en helt anden bevidsthed om ligestilling. Der er mange flere, der går ud og erklaerer sig som feminist, og det er blevet mere udbredt at udtrykke den overbevisning med smykker, T-shirts og kopper.«

En god samtalestarter

For Sara Ferreira har Kritisk Pynt vaeret et både personligt og politisk projekt. Hun begyndte at lave sine kreationer for at komme ud med sine egne frustrationer over livet, men med en voksende forretning er der tydeligvis noget, der vaekker genklang hos andre.

»Det handler om at kunne vaere i nogle følelser, som er svaere og frustrerende. Mange af de her tanker, som jeg får udtrykt gennem mine produkter, er ting, som gør mig virkelig vred, og som jeg naesten ikke kan rumme, men det bliver lidt nemmere, når der er glimmer på. Og når andre ser mine ting, er der en genkendelighed og en form for forløsning, som jeg også selv oplever, når jeg skaber dem,« forklarer hun.

Nogle af de mange kreationer, som Sara Ferreira saelger i butikken i Kompagnistraede. Ud over feministiske budskaber finder hun også på mange sloganer, som er inspireret af tanker, hun har i hverdagen.

En bluse med et budskab om, at fremtiden er feminin, eller en kop, som giver udtryk for traethed over mansplaining, er ifølge Anne Skare Nielsen en invitation til at have en samtale, hvor baereren af budskabet kan oplyse den, der spørger. Dog mener hun også, at genstandene kan skabe en ramme for samtaler om ligestilling.

»Tit kan det virke, som om at der kun er et spil, man kan spille, og her har de hvide maend alle brikkerne fra starten, og så skal vi andre prøve at se, om vi overhovedet kan begå os på den spillebane. Så brugen af genstande med feministiske budskaber er en måde at kridte en ny bane op på og lave nogle andre regler,« forklarer hun og tilføjer:

»Og man skal starte et sted med aktivisme. Man behøver jo ikke at starte med at kaste en mursten gennem et vindue. Man kan starte med en form for udsmykning, som bliver en samtalestarter.«

Selv om der kan skabes grobund for samtaler gennem feministiske slagord, så løber man en lav risiko ved den type aktivisme set i forhold til aktivisme, som udtrykkes gennem talte ord og handlinger. Det mener Lea Skewes, ph.d. og postdoc ved Institut for Kultur og Samfund:

»Hvis det er et slogan, man har på en T-shirt, så er det muligt at affeje begrebet og ikke eje det. Man er ikke lige så forpligtet, som hvis man står frem og giver en lang forklaring om et budskab, man tror på – det er svaerere at traekke tilbage. Man kan på en måde sige, at et budskab på en T-shirt er light-udgaven af aktivisme.«

En større problematik kan ifølge Lea Skewes opstå, hvis forbrugeren ikke forholder sig kritisk til de virksomheder, der bruger feministiske budskaber, og hvorfor de bruger dem.

»Der er en risiko for, at det bliver falsk aktivisme, når store virksomheder bruger de her budskaber. Der er en klar økonomisk fordel for virksomhederne, men som forbruger skal man ikke lave den lidt naive kobling, at bare fordi en virksomhed producerer de her ting, betyder det, at de følger den bevaegelses politiske overbevisninger,« forklarer hun.

Vil aldrig gå med en feministisk T-shirt

Det er ikke alle feminister, der ser lige let på, hvordan feminismen har fået en plads i mainstreamkulturen. Allerede i 2017 havde skribent og foredragsholder Katrine Arnfred lavet et opslag på sin Facebook-profil om de problematikker, hun så i, at H&M solgte tøj med feministiske slagord.

»På den ene side synes jeg, at det er glimrende, at feminisme er blevet mere mainstream. I en dansk kontekst var der en opblomstring af feminismen i 2013, efter at bevaegelsen havde vaeret meget upopulaer siden slut 1980’erne. Men hvis man skal vaere kynisk, har markedet fundet nogle steder, hvor der kan tjenes penge, som før var uopdaget, og så bliver udbredelsen af feminismen en kapitalisering af en politisk bevaegelse,« siger hun.

Katrine Arnfred ville aldrig selv gå med en T-shirt med ordet ”feminist”. Men hvis hendes teenagedatter købte en feminist-T-shirt, ville hun heller ikke blive vred.

Hun synes, det er godt, hvis genstande med feministiske slagord giver unge mennesker en grund til at forholde sig til feminismen og laere mere om bevaegelsen.

Ifølge Lea Skewes kan udbredelsen af feministisk udsmykning fremme tilslutningen til bevaegelsen. Set fra et psykologisk perspektiv vil større interaktion med et begreb give folk et taettere tilhørsforhold til begrebet.

»Jo mere man interagerer med et begreb og reflekterer over det, jo større chance er der for, at begrebet bliver en del af noget, man tager ind som en del af ens identitet. Og hvis man taenker, at man har udrettet

Tit kan det virke, som om at der kun er et spil, man kan spille, og her har de hvide maend alle brikkerne fra starten. ANNE SKARE NIELSEN, FREMTIDSFORSKER OG FOREDRAGSHOLDER

»Som feminist går man på barrikaderne og er udsat. Man oplever tit, at man skal argumentere enormt meget og stå på mål for meget had. For mig har feminisme jo vaeret et livsprojekt, som aldrig har vaeret nemt. Så jeg bliver lidt traet af den blødgørelse, der sker af feminismen, når det bliver et budskab på en lyserød bluse,« siger hun.

Sara Ferreira har også vaeret engageret i den feministiske bevaegelse det meste af sit liv. Hun har vaeret ansat og haft frivillige stillinger i flere organisationer, som arbejder for kvinders rettigheder og ligestilling, og har blandt andet vaeret med til at stifte Everyday Sexism Project i Danmark. Derfor genkender hun også de traettende diskussioner om ligestilling, som ifølge hende ofte kører i ring.

Der skal vaere plads til vreden

Hun har en snert af opløftelse i stemmen, når hun fortaeller, at hun endnu ikke har haft nogle trolls, efter at hun etablerede sin forretning. Kun en enkelt sur mand.

Hun er ikke uenig i, at det kan vaere problematisk, hvis feminismen bliver for blød.

»Jeg synes generelt, at mange kvinder ikke har lige så meget lyst til, eller giver sig selv lov til, at vaere vrede eller frustrerede. Så vi bliver nødt til at gøre plads til vreden på en måde. Det kan godt vaere problematisk at pakke feminismen ind i for meget glimmer, for budskaberne skal ikke gøres spiselige, så bevaegelsen opfattes som ufarlig, for med det siger man jo, at ingen kan rumme feminismen,« forklarer hun.

Sara Ferreira ser dog, at hendes produkter kan bruges som en diskret undergravning af patriarkatet. En lille broche ser måske ufarlig ud, men indeholder lige så meget vrede og indignation som anden aktivisme. Kritisk Pynt er hendes måde at vedligeholde kampen for ligestilling på.

»Jeg kan godt have dårlig samvittighed over, at jeg har mistet noget af energien til at vaere sådan rigtig aktivistisk. Jeg føler ikke, jeg bidrager med lige så meget ude i verden, som jeg har gjort tidligere, men så var der en, der sagde til mig, at mine produkter tager andre med sig ud i verden, og på den måde gør jeg en forskel,« siger hun.

Hele projektet med Kritisk Pynt har for Sara Ferreira vaeret et maerkeligt eventyr, som aldrig var lykkedes hende, hvis ikke det var for den store opbakning, hun har fået – isaer fra andre kvinder. Den opbakning oplever hun, at hun giver videre til sine kunder gennem sine kreationer.