Har krigen afgjort Eurovision på forhånd?
Det er uvist, om Ukraines Eurovisiondeltager, Kalush Orchestra, får mulighed for at optraede i Torino til maj.
Den er ikke politisk, den er ikke politisk, den er ikke politisk.
Sådan har mantraet fra arrangøren af Eurovision, European Broadcasting Union (EBU), lydt, siden sangdysten første gang blev vist i 1956. Men gang på gang har organisationen, som består af public servicemedier hovedsageligt i Europa, skullet navigere i rørte politiske vande. Og senest har krigen i Ukraine sat EBU under så stort et pres, at man har valgt at udelukke Rusland fra konkurrencen.
»Beslutningen afspejler bekymring for, at deltagelsen af et russisk bidrag i dette års dyst, set i lyset af krisen i Ukraine, som er uden fortilfaelde, ville miskreditere konkurrencen,« lød det i en pressemeddelelse fra EBU, dagen efter at russiske tropper vandrede ind over den ukrainske graense. Det skete, efter at 10 medlemslande havde truet med at melde fra til konkurrencen, hvis ikke man smaekkede døren i for russerne.
Først forleden blev det så meldt ud officielt, at Ukraine, trods krigen, agter at deltage i sangkonkurrencen. Landet sender bandet Kalush Orchestra, der med den folkloristiske rapsang ”Stefania” allerede nu indtager førstepladsen hos bookmakerne, selv om enkelte lande endnu ikke har offentliggjort deres bidrag. Ifølge sitet eurovisionworld.com, som har samlet oddsene fra 15 bookmakere, har sangen således 35 pct. chance for at vinde, efterfulgt af Italiens bidrag, hvis chancer ligger på 15 pct.
En aktiv del af krigen
Krigen kan dog spaende ben for Ukraines deltagelse. Derfor er det planen – ligesom det gaelder for alle andre deltagere – at optage en fremførelse af sangen, så landet vil vaere repraesenteret i Italien uanset situationen på det pågaeldende tidspunkt. Ukraine skal deltage i den første semifinale den 10. maj, mens finalen bliver holdt den 14. maj.
Men også dét kan blive en udfordring. I en video på den ukrainske public servicestation Suspilnes Instagramprofil fortaeller forsanger Oleh Psiuk, at et af bandmedlemmerne er en del af det vaebnede forsvar for hovedstaden, Kyiv, mens han selv har stablet en frivillig organisation på benene, som hjaelper ukrainere med husly, medicin og flugt.
»Eurovision er meget vigtig for os, men vores familie og venners liv er endnu vigtigere. Så nu gør vi alt, hvad vi kan for at hjaelpe vores land,« siger han og tilføjer:
»Tidligere virkede det så fjernt fra mig, når jeg så krigsfilm på tv, men det er det faktisk ikke. Når man vågner til eksplosioner og ikke ved, om ens kaereste stadig er i live, forstår man, at det alt sammen er meget taet på, og det burde ikke ske i 2022.«
Ifølge Ole Tøpholm, som indtil 2020 kommenterede Eurovision for DR, og igennem en årraekke har beskaeftiget sig med både den danske og den internationale udgave af sangkonkurrencen, skal bookmakernes forventninger til Ukraine tages med et gran salt.
»Selv om det ofte er rigtigt, det, der bliver udråbt hos bookmakerne, er det ikke altid, at de rammer plet. Lige nu er der meget stort fokus på Ukraine, følelserne er helt
uden på tøjet, og så smitter det også af på en konkurrence som melodigrandprix, men de har ikke vundet endnu,« understreger Ole Tøpholm, der håber, at både seere og juryer først og fremmest vil skele til sangens og showets kvaliteter.
Han mener ikke, at sangen ”Stefania” ville have haft en chance, hvis afsenderen var enhver anden end Ukraine.
»En Eurovision-sang kan vaere rigtig mange ting, men denne hiphopsang er ikke noget, som vi stilmaessigt overhovedet ville have beskaeftiget os med i ugerne og månederne op til melodigrandprix, hvis ikke det var Ukraine, og på den måde er det en meget speciel situation.«
Etnisk er populaert
Lisanne Wilken, der er lektor i Europastudier på Aarhus Universitet og bl.a. forsker i Eurovision, er kun delvist enig. Hun er ikke i tvivl om, at sangen er udpeget som vinderfavorit pga. krigen, men mener, at den har potentialet til en høj placering uanset situationen.
»Rapsange klarer sig sjaeldent saerlig godt, men den har også elementer af ukrainsk folkemusik og bliver sunget på ukrainsk, og der er rigtig mange, der godt kan lide det etniske,« siger hun og understreger, at der traditionelt set ikke har vaeret mange medlidenhedspoint at hente i afstemningerne.
»Man kan ikke pege på en sang, der har vundet, fordi vi har haft ondt af landet. Jeg kan også se, at der er mange, som på de sociale medier giver udtryk for, at det ville vaere uretfaerdigt, hvis Ukraine vandt pga. den politiske situation,« konstaterer hun.
At valget overhovedet faldt på Kalush Orchestra skyldtes det anstrengte forhold mellem Rusland og Ukraine. Oprindeligt havde sangerinden
Alina Pash vundet konkurrencen om en plads ved Eurovision, men hun måtte traekke sig efter mistanke om at have overtrådt ukrainsk lovgivning, da hun besøgte Krim i 2015. Den ukrainske halvø blev i 2014 annekteret af Rusland. ”Stefania” er en hyldest til Oleh Psiuks mor, men sangeren har tidligere fortalt til Sky News, at den nu er blevet en slagsang for hele Ukraine.
Det vil ikke vaere første gang, at et land i krig er med i Eurovision. Sidst skete det i 1993, da Bosnien-Hercegovina deltog for første gang, mens hovedstaden, Sarajevo, var under serbisk belejring. Serbien og Montenegro, som dengang udgjorde en enhed, blev til gengaeld udelukket fra konkurrencen i flere år pga. krigen.
Bosnien-Hercegovinas sang ”Sva bol svijeta” (”Al smerten i verden”, red.) handlede om krigen, men trods publikums højlydte støtte i salen, da Bosnien-Hercegovina skulle give point over en knitrende satellitforbindelse, opnåede sangen kun en 16. plads.