Det danske politi har også brug for penge

Krigen i Ukraine er en humanitaer katastrofe. Der er i sagens natur ikke noget godt at sige om krig, død og ødelaeggelse, og den russiske invasion har påvirket os alle i Europa. De russiske krigshandlinger har samtidig medført, at sammenholdet i Vesten er blevet staerkere end nogensinde før – vi har fået en faelles fjende – og det har skabt en bred enighed om, at de voldsomme sanktioner målrettet det russiske rige er en absolut nødvendighed.

Frygten for bjørnen i øst har også ramt politikerne på Christiansborg. Således indgik en bred skare af partier med regeringen i spidsen en forsvarsaftale, der over de kommende 11 år skal løfte investeringerne i det danske forsvar med 18 mia. kr. om året. Det er godt.

Men set i lyset af de øgede forsvarsbevillinger kan man dog saette spørgsmålstegn ved, om der er afsat penge nok til det danske politi og retsvaesen. For det er jo de instanser, der skal beskytte os mod de indre trusler og opretholde lov og orden.

Som tidligere forsvarsminister bifalder jeg naturligvis, at Danmarks evne til at forsvare sig omsider bliver moderniseret og udbygget.

Men jeg kan ikke lade vaere med at taenke på, at det vil vaere hensigtsmaessigt, hvis den samme villighed afspejlede sig i lysten til at investere i borgernes naere sikkerhed og tryghed. Derfor bør vi som samfund kraftigt overveje at bruge flere ressourcer på politi og retsvaesen, og netop her vil flere penge vaere en kaerkommen investering.

Faktisk er Danmark den absolutte bundskraber, når det handler om at bruge skattekroner på at sikre den offentlige orden og sikkerhed. Kigger man på tvaers af EU’s 27 medlemslande, så bruger vi kun lige lidt over halvdelen af, hvad resten af de europaeiske medlemslande i EU bruger i gennemsnit.

Det betyder, at danske politibetjente skal løbe naesten dobbelt så hurtigt i forhold til deres europaeiske kolleger. Det mener jeg godt kan gøres bedre. Vi skal gøre det bedre.

Ifølge Danmarks Statistik har der ganske vist vaeret et lille fald i den totale andel af ofre for kriminalitet fra 2020 til 2021. Udfordringen er bare, at den kriminalitet, som ofrene udsaettes for, har skiftet karakter – til det grovere.

Statistikken om ofre for anmeldte forbrydelser i Danmark er blevet indsamlet siden 2001. Og historisk set har ejendomsforbrydelser, såsom indbrud, udgjort den største andel.

Men det er ikke tilfaeldet laengere. Siden 2020 har størstedelen af ofrene vaere udsat for en voldsforbrydelse. I 2021 registrerede Danmarks Statistik i alt 28.098 ofre for vold, og det er 84 pct. flere end i 2001. Og her taler vi altså udelukkende om de forbrydelser, som er blevet anmeldt.

Det er foruroligende tal, der vidner om, at samfundsadfaerden har forandret sig. Men det er også historien om konsekvenserne ved rationaliseringer og centraliseringer. Brugte vi lige så mange penge som gennemsnittet i Europa, så ville vi naesten have et politi og retsvaesen af dobbelt størrelse.

I 2021 registrerede Danmarks Statistik i alt 28.098 ofre for vold, og det er 84 pct. flere end i 2001. Og her taler vi altså udelukkende om de forbrydelser, som er blevet anmeldt.

Akkurat som på forsvarsområdet skal vi vaere forudseende og tilpasse de offentlige omkostninger til virkeligheden. Borgerne i Danmark fortjener at vaere sikre og trygge.

Med mere rimelige bevillinger til politi og retsvaesen øger vi borgernes tryghed og sikkerhed, og vi vil sikre et mere synligt politi i hele Danmark – også efter klokken 16.00. Som bekendt trives en stor del af kriminaliteten bedst i de dunkle timer.