Statsligt klimamaerke kan gøre Danmark til verdensmester i baeredygtighed

Danmark skal vaere verdensførende inden for baeredygtige fødevarer, og derfor skal vi nu saette gang i arbejdet med at udvikle et statsligt klimamaerke, der både kan skabe gennemsigtighed for forbrugerne og incitament til, at virksomheder investerer i en

De seneste år har den grønne omstilling fyldt mere og mere i den offentlige debat. Med klimapartnerskaberne bredt og stort om, hvordan danske virksomheder både kan og skal spille en vigtig rolle i omstillingen af vores samfund, så vi når vores nationale mål om 70 pct. inden 2030.

Allerede i 2018 udsendte EUKommissionens ekspertgruppe for baeredygtig finansiering en rapport, der fastslog, at hvis EU’s davaerende baeredygtighedsmål skal nås, skulle der mobiliseres 180 mia. euro udover de penge, der allerede var afsat. Siden 2018 er vores ambitioner steget – og det er finansieringsbehovet også.

Skal vi i mål med den grønne omstilling, skal vi mobilisere massive maengder privat kapital til investeringer i en mere baeredygtig økonomi.

I Danish Crown vil vi 2021-2026 investere mellem 15 og 17 mia. kr. i blandt andet at skabe en mere baeredygtig produktion fra jord til bord. Skal vi i mål med den grønne omstilling, skal virksomhederne tage del i den.

Det er også den erkendelse, der ligger fundamentet for EU’s taksonomi for baeredygtige aktiviteter. Taksonomien inddeler, hvilke dele af en virksomheds aktiviteter der kan betegnes som baeredygtige.

Formålet er, at virksomheder, investorer og forbrugere, der gerne vil give deres bidrag til den grønne omstilling, har en faelles referenceramme.

Det er den faelles ramme, som vi i Danish Crown mener skal udgøre fundamentet for et statsligt klimamaerke. I Danmark er vi langt fremme på den grønne omstilling, og vi er langt foran mange andre europaeiske lande.

Det var også tilfaeldet med den økologiske produktion. Praecis som det velkendte danske Øko-maerke er forbrugerens garanti for, at producenten af fødevaren overholder kravene i EU-reglerne for økologisk produktion, kan et dansk klimamaerke bygget på EU’s taksonomi for baeredygtige aktiviteter blive danske forbrugeres garanti for, at varen er produceret på den mest baeredygtige måde.

Og fordi vi i Danmark er foran mange andre europaeiske lande, når det kommer til baeredygtige fødevarer, tror vi også på, at vi med klare regler baseret på EU’s taksonomi kan laegge fundamentet til, at Danmark bliver verdensmester i baeredygtige fødevarer.

Der er forskel på fødevarer, og det skal et klimamaerke reflektere. En rød bøf har et højere klimaaftryk end hestebønner. En sodavand har et markant lavere klimaaftryk end maelk. Formålet med et klimamaerke må vaere at skabe et incitament til at producere den enkelte fødevare på den mest baeredygtige måde og sikre, at det bliver gennemsigtigt for forbrugerne at vaelge den fødevare, der er produceret med det mindste klimaaftryk.

Derfor er Danish Crown også tilhaenger af, at klimamaerket skal oplyse det konkrete CO2-aftryk for den enkelte fødevare samt en kategorisering baseret på EU’s taksonomi, der giver forbrugeren besked om, hvor på baeredygtighedsskalaen det enkelte produkt ligger inden for den pågaeldende kategori.

At vi ikke har et ensartet sammenligningsgrundlag på tvaers af danske producenter og produkter, er en af de største udfordringer for samtalen om baeredygtige fødevarer lige nu. I Danish Crown har vi et fuldt og individuelt datagrundlag for vores produkters CO2aftryk.

Det er vigtig viden, men indtil alle fødevareproducenter og dermed alle produkter kan blive sammenlignet på et ensartet og transparent grundlag, står vi tilbage med ét vigtigt ubesvaret spørgsmål: Hvordan skal forbrugerne sammenligne produkterne, når de står ved køledisken og skal traeffe deres beslutninger? Det spørgsmål skal et klimamaerke besvare.

Skal vi sikre, at et klimamaerke også giver producenterne incitament til, at producenterne bliver mere og mere baeredygtige, skal klimamaerket dog baseres på individuelle data for den enkelte fødevare. I Danmark har enkelte virksomheder, herunder Danish Crown, udviklet specifikke data for deres produkter. Det betyder, at vi kan holde øje med det konkrete CO2-aftryk for det konkrete produkt, og ikke mindst, hvordan vi forbedrer os med de baeredygtighedsinvesteringer, vi laver.

Hvordan skal forbrugerne sammenlige produkterne, når de står ved køledisken og skal traeffe deres beslutninger?

Der er også aktører her i Danmark, der mener, at et klimamaerke skal vaere baseret på generisk data for hele kategorien. Debatten handler om, vi skal basere et klimamaerke på nationale generaliserede data for en kotelet, eller om vi skal basere klimamaerket på den konkrete kotelet?

I Danish Crown mener vi, at man har misforstået virksomhedernes rolle i den grønne omstilling, hvis man argumenterer for at bruge generisk data. Har man generiske data, har den enkelte virksomhed ikke noget incitament til at forbedre sig, da virksomhederne ikke kan konkurrere på at forbedre sine baeredygtighedsdata.

Vises de individuelle data derimod sammen med klimamaerket, har den enkelte producent derimod en interesse i at forbedre sine klimadata, et incitament, som er helt centralt for at sikre den grønne omstilling af den globale fødevaresektor. Står forbrugeren foran køledisken med en pakke koteletter i hånden, kan man se aftrykket direkte på pakkerne og vaelge den pakke, der passer bedst til ens praeferencer.

Det bliver ikke mere gennemsigtigt end det.

Individuelle data har den helt store udfordring, at det vil vaere langt nemmere for store virksomheder at indsamle og behandle data. Danish Crown har over de seneste år investeret massivt i at indsamle og udvikle data. Vores livscyklusanalyser for vores kødprodukter indeholder 300 individuelle primaere datapunkter og hundredvis af andre sekundaere datapunkter. Vi kan ikke forvente, at mindre producenter har samme mulighed for at investere i og udvikle individuelle datapunkter.

Derfor skal der sammen med opfordringen til, at vi i Danmark udvikler et statsligt klimamaerke udviklet efter inspiration fra Økomaerket og på fundamentet af EU’s taksonomi, lyde en opfordring til, at vi samtidig etablerer en ordning, der kan støtte små og mellemstore virksomheder i at udvikle deres egne individuelle klimadata. Støtten skal både vaere økonomisk og praktisk.

Baeredygtighed handler om at sikre, at den nuvaerende generations forbrug ikke forringer fremtidige generationers muligheder. Det handler bl.a. om udledning af CO2, men også om biodiversitet, sammensaetningen af vores kost, at undgå madspild, dyrevelfaerd og socialt ansvarlige arbejdspladser. Et klimamaerke udviklet efter inspiration fra Øko-maerket og på fundamentet af EU’s taksonomi vil bidrage med gennemsigtighed om udledningen af CO2, og vi vil vaere et skridt naermere at sikre de rigtige rammer for, at danske fødevarer ikke kun bliver verdensmestre i økologi, men også i baeredygtighed.