Spaend selen – her er den nye verdensorden

Der kan efter det andet totalt uventede chok på to år saettes alvorlige spørgsmålstegn ved erhvervslivets risikostyring.

Det er nemt at blive en smule rundtosset. Coronapandemien satte verden på den anden ende. Selv om den naesten allerede er ved at blive skrevet ind i historiebøgerne, er den smitsomme virus stadig en betragtelig byrde for mange landes økonomier, herunder Kina, der igen lukker millionbyer ned.

Men det har givet ordet modstandskraft i dens bredeste betydning helt ny aktualitet. Det pressede topledelsen i erhvervslivet til i rekordfart at tilpasse forretningsmodellen til den uventede situation, der i flaeng blev døbt en sort svane.

Nu er der igen krig i Europa. Selv om Putin ved adskillige lejligheder har anfaegtet den vestlige forsvarsalliances ønske om at rykke østpå og helt op til Ruslands graenser, er hans tiltagende trusler ikke blevet taget alvorlige. Der var ikke mange, der havde regnet med en fuldtonet invasion af Ukraine.

Nu er danske erhvervsledere igen på haelene. Overrumplet, famlende efter svar på helt nye udfordringer. En ringe trøst er – selv for Carlsberg med bogførte vaerdier for 20 mia. kr. i Rusland – at det ikke er en eksistentiel krise.

Men her skal der desvaerre lyde et endnu. Selv om det fortsat er tidlige dage for Ukraine-krigen, og en våbenhvile eller måske endda en direkte fredsaftale kan vaere inden for raekkevidde i de kommende uger, er en ny verdensorden født.

Selv om coronakrisen på mange måder udløste et paradigmeskift inden for isaer den digitale omstilling, er forandringerne i kølvandet på den russiske invasion i en helt anden skala.

Krigen har udløst trusler om brug af atomvåben, en mobilisering af militaere styrker i Europa, herunder Tyskland, en alliance mellem autoritaere regimer, uset skrappe økonomiske sanktioner og nye prischok for energi og fødevarer.

Det skal laegges oveni et overraskende staerkt økonomisk comeback på bagsiden af coronapandemiens mange nedlukninger med kaos i forsyningskaederne, stigende inflation og udbredt mangel på kvalificeret arbejdskraft. Graden af ustabilitet, erhvervslederes yndlingsaversion, er markant stigende.

Bundlinjen er, at den økonomiske verdensorden pludselig er en anden. De sidste 30-40 års hastige globalisering med indlemmelsen af Kina og den tidligere Østblok fra den kolde krig i verdenshandlen er sat i bakgear.

Det er endnu uvist, lige praecis hvor et nyt jerntaeppe kommer til at ligge, men det må påregnes, at Rusland forbliver isoleret, så laenge Putin er ved magten.

Kina flirter med tanken om at yde støtte til Rusland for at besejre Ukraine. Det kan udløse sanktioner mod Kina med efterfølgende modsanktioner, der vil gøre endnu mere ondt på verdensøkonomien.

Kina har en helt anden betydning for de vestlige selskabers økonomi end Rusland. De store tyske bilfabrikanter ryster i deres grundvold over risikoen for en mulig kinesisk indblanding i krigen. Det er samtidig ingen hemmelig, at Xi Jinping har en udtalt plan om at indlemme Taiwan i det kinesiske rige. Frygten er, at det vil ske med voldelige midler.

Udelukkelse fra det kinesiske marked vil udløse en eksistentiel krise. Det vil det også gøre for danske Carlsberg, der dygtigt i kølvandet på en årelang nedtur i Rusland har fået taendt vaekstmotoren i Kina.

Mens Rusland og Ukraine står for under 10 pct. af indtjeningen, er Kina en anden sag. Asien stod naesten for halvdelen af Carlsbergs overskud sidste år.

En ny økonomisk krise er under opsejling. Afhaengigheden af effektive globale forsyningskaeder haenger i laser, mens regionalisering er pejlemaerke for fremtidens interne organisering. Der skal igen flyttes rundt på vaerdikaederne, hvor graden af stordriftsfordele bliver mindre.

Det vil igen laegge et opadgående pres på virksomhedernes omkostninger og dermed på priserne.

Uden at saette vaerdiskabelsen over styr skal bestyrelserne i taet samarbejde med den daglige ledelse igen laegge hovedet i blød. Det er tid til at genbesøge strategierne og tilpasse sig så hurtigt som muligt.

Det er anden gang på to år, at de professionelle bestyrelser i selv de store danske selskaber bliver taget på sengen. Der er brug for selvransagelse.

Som topchefen for den store tyske bilproducent VW lakonisk konstaterede, er det svaert at binde en vidtraekkende global forretning op på liberale demokratier, da de udgør mindre end 10 pct. af verdensmarkedet.

Det bliver en balancegang at gøre forretninger i mere eller mindre autoritaert styrede lande, samtidig med at afhaengigheden af enkeltmarkeder ikke må blive for stor.

En regionaliseret verden med flere parallelle forsyningskaeder, stor modstandskraft mod uventede og ganske voldsomme geopolitiske begivenheder og en tilpasningsdygtig forretningsmodel er et must i fremtiden. Mere end nogensinde.