Likviditetskrise truer energimarkedet
Voldsomme prisudsving og historisk høje priser saetter likviditeten under pres for alle aktører i energiog råvaremarkederne.
Energiprischokket er så alvorligt, at mange aktører i energimarkedet er ved at løbe tør for likviditet.
Så kritisk er situationen, at de største aktører i det europaeiske energimarked nu beder regeringer og centralbanker om hjaelp.
»Energiindustrien beder om tidsbegraenset kriselikviditetsstøtte til at sikre, at engrosmarkederne for energi fortsat kan fungere,« skriver European Federation of Energy Traders (EFET) i et brev stilet til regeringer og centralbanker.
Krigen i Ukraine er den udslagsgivende faktor, men likviditetssituationen er strammet til under energiprischokket, der reelt begyndte i eftersommeren i fjor.
Mest brutal har situationen vaeret i naturgasmarkedet i Europa, hvor priserne i løbet af bare fire handelsdage efter invasionen af Ukraine steg med naesten 200 pct. for derefter at smide det meste af prisstigningen naesten lige så hurtigt.
Selv verdens største olieselskaber og energihandelsselskaber, der er medlemmer af EFET, maerker presset på likviditeten, og når det er tilfaeldet, kan situationen kun vaere vaerre for mindre og mellemstore aktører i markedet.
»Der er et meget specifikt marked, som vi holder ganske saerligt øje med, og det er derivatmarkedet. Det drejer sig først og fremmest om markedet for råvarederivater. Indtil videre har clearinghusene ikke registreret saerskilt stor volatilitet. Alle marginindkald som følge af stigende råvarepriser er blevet honoreret, men vi følger situationen meget nøje,« sagde Luis de Guindos, vicepraesident i Den Europaeiske Centralbank, forgangne torsdag på pressekonferencen efter mødet i ECB’s styrelsesråd.
Udtalelsen faldt efter, at handlen med nikkel måtte suspenderes på London Metal Exchange, da én aktør – kinesiske Tsingshan Group Holding – havde opbygget en så stor position i markedet, at koncernen var ude af stand til at honorere marginindkald tirsdag den 8. marts, da de samlede tabsrisici var løbet op i 8 mia. dollars.
Handlen blev genoptaget onsdag, men måtte afbrydes umiddelbart efter åbningen, da nikkelprisen ramte den daglige udsvingsgraense på 8 pct. Det samme skete torsdag, da priserne også faldt 8 pct., hvorefter handlen på ny måtte suspenderes.
Likviditetsklemmen
Indtil videre har reaktionen hos de tilsynsførende myndigheder vaeret, at råvarebørser og clearinghuse under ingen omstaendighed må give køb på de gaeldende regler for sikkerhedsstillelse og marginindkald.
Imidlertid er det endog meget store beløb, som aktørerne i energimarkederne skal stille som sikkerhed.
EFET giver i sit brev følgende eksempel:
»Engrosprisen på naturgas i Europa har bevaeget sig fra 25 euro pr. MWh (2. juli 2021) til 75 euro (7. jan. 2022) og mere end 300 euro i marts 2022. Et energiselskab, der risikoafdaekker store maengder naturgas, og som i sommeren 2021 skulle stille en initial sikkerhed på 1 mia., måtte i oktober 2021 se kravet til sikkerhedsstillelse stige til 4 mia. euro, og her i marts er kravet oppe på 6 mia. euro – en seksdobling uden nogen aendringer i den maengde naturgas, der i dette tilfaelde risikoafdaekkes.«
Videre skriver EFET:
»Det samme energiselskab, der hidtil har vaeret vant til marginindkald på omkring 50 mio. euro om dagen, bliver nu mødt med daglige marginindkald på op til 500 mio. euro på grund af den ekstreme volatilitet i naturgaspriserne. Den samme situation vil komme, når naturgaspriserne begynder at falde igen, men denne gang er det kraftvaerksog forsyningsselskaber, som leverer elektricitet og naturgas til forbrugerne, der vil blive ramt af den samme likviditetsklemme, som naturgasproducenterne i dag oplever.«
Bedre bliver situationen ikke af, at markedsdeltagerne i stigende grad blive bedt om at stille ekstraordinaer sikkerhed, så der er daekning på dage med saerlig voldsom volatilitet.
»Det er ikke svaert at forestille sig en situation, hvor ellers sunde og velfungerende energiproducenter med betydelige bogførte aktiver vil vaere ude at stand til at honorere krav til sikkerhedsstillelse og marginindkald. En del af dem er ved at nå et punkt, hvor alle muligheder for at styre deres eksponering og skaffe adgang til yderligere likviditet er ved at vaere udtømte,« fremfører EFET og fortsaetter:
»Disse risici vil blive forvaerret, hvis regeringerne i Europa og/eller andre steder i verden indfører yderligere restriktioner på handel med russisk olie, naturgas og kul, da dette vil føre til nye dramatiske energiprisstigninger og som følge heraf til sikkerhedsstillelse og marginindkald.«
Sikkerhedsstillelsen
Energiindustrien beder om tidsbegraenset kriselikviditetsstøtte til at sikre, at engrosmarkederne for energi fortsat kan fungere. EUROPEAN FEDERATION OF ENERGY TRADERS
Torsdagens handel med råolie er ganske illustrativ for volatiliteten i oliemarkedet.
Da den elektroniske handel åbnede i Asien natten til torsdag, skiftede råolie fra Nordsøen til levering i maj haender til 98,20 dollars pr. tønde.
I den første time faldt prisen til 97,89 dollars pr. tønde, men derefter bevaegede priserne sig ind på en stigende trend.
Mens disse linjer skrives, er prisen 105,26 dollars pr. tønde – en stigning på mere end 7 pct. i købet af en enkelt handelsdag. Måske lyder det ikke af meget, men en fuldt lastet supertanker rummer ca. 2 mio. tdr. råolie.
Alene torsdag svingede markedsprisen på denne last mellem 195,8 og 210,5 mio. dollars. En difference på 14,7 mio. dollars eller naesten 100 mio. kr. er ikke småpenge.
I stedse flere tilfaelde vil sikkerhedsstillelse og marginindkald for handler af denne størrelsesorden vaere så
200,00 150,00 50,00 0,00
Jan. 2021