Verdensøkonomien bliver hårdt ramt af krigen i Ukraine

Europa bliver hårdt ramt, men Rusland står foran en dyb recession, fastslår OECD i ny rapport.

Krigen i Ukraine har så store konsekvenser, at den alene i år kan barbere 1 procentpoint af den verdensøkonomiske vaekst og øge inflationen med 2,5 procentpoint.

Det fastslår industrilandenes økonomiske samarbejdsorganisation OECD i en første forsigtig vurdering af, hvor hårdt krigen og dens følgevirkninger vil ramme.

Usikkerheden er meget stor, da ingen ved, hvor laenge krigen vil vare ved, hvordan en eventuel fredsslutning måtte blive, eller hvor laenge sanktionerne mod Rusland vil blive opretholdt.

Man kan opstille mange scenarier, påpeger OECD, men »de fleste økonomiske modeller indikerer et betragteligt slag mod den globale vaekst og højere priser, hvis konflikten varer ved«.

Dyb recession i Rusland

»Vores estimater baserer sig på, at de chok, som vi har set i råvaremarkederne og de finansielle markeder i de første to uger af krigen, vil vare ved i mindst ét år og indbefatte en dyb recession i Rusland med et fald i den økonomiske aktivitet på mere end 10 pct. og inflationsstigninger på taet ved 15 procentpoint,« skriver OECD.

I december var OECD’s prognose en verdensøkonomisk vaekst på 4,5 pct. i år og 3,2 pct. naeste år, men disse vaekstrater vil naeppe blive nået – ikke kun på grund af krigen i Ukraine, men også nedlukningerne i Kina som følge af omikronsmitteudbruddene i flere millionbyer. Udviklingen kan synes paradoksal, konstaterer OECD, da både Rusland og Ukraine kun fylder ganske lidt i det verdensøkonomiske billede.

Vores estimater baserer sig på, at de chok, som vi har se i råvaremarkederne og de finansielle markeder i de første to uger af krigen, vil vare ved i mindst ét år.

Betydning for råvarer

»Til sammen svarer de to lande kun for ca. 2 pct. af det globale bruttonationalprodukt (bnp) i markedspriser og en tilsvarende andel af den globale handel med en begraenset bilateral handel med de fleste af verdens lande,« anfører OECD og fortsaetter:

»Også de finansielle forbindelser til andre lande er beskeden. De direkte udenlandske investeringer i Rusland, og tilsvarende Ruslands direkte investeringer i andre lande, udgør kun 1-1,5 pct. af de samlede direkte investeringer i verden.«

Data fra Bank for International Settlements viser, at bankkrav på tvaers af graenserne med borgere i Rusland og Ukraine repraesenterede mindre end 0,5 pct. af den globale trafik i 3. kvartal af 2021.

På ét punkt fylder Ukraine og Rusland meget på det økonomiske verdenskort: råvarer.

N Oliepriserne er steget 33 pct. og kulpriserne 80 pct. N Naturgaspriserne er steget 85 pct. i Europa, 10 pct. i USA og 20 pct. i resten af verden.

N Metalpriserne er i gennemsnit steget 11 pct.

N Fødevarepriserne er steget 9 pct., men f.eks. hvede og majs er steget henholdsvis 90 pct. og 40 pct.

Til sammen står Ukraine og Rusland for 30 pct. af den globale eksport af hvede samt 20 pct. af den globale handel med majs, kunstgødning og naturgas. Hertil kommer 11 pct. af den globale olieeksport.

Sjaeldne metaller

Rusland er en stor eksportør af palladium, der anvendes i katalysatorer i biler samt nikkel, der anvendes i produktionen af batterier til elbiler og i rustfri stål. Både Ukraine og Rusland eksporterer gasser som argon og neon, der anvendes i produktionen af mikrochips og tillige titanium, der indgår i produktionen af fly.

Råvarepriserne er steget staerkt siden invasionen af Ukraine – også selv om den globale råvarehandel kun i relativt beskedent omfang er maerket af krigen.