Krigerne i stålvaerket overgiver sig aldrig
De sidste 50 civile er blevet evakueret fra Azovstal-vaerket i Mariupol.
Alle civile er nu sluppet ud af de underjordiske gange og kaeldre under det sønderskudte Azovstal-stålvaerk i Mariupol, samtidig med at de sidste indespaerrede soldater i deres første reelle pressekonference har svoret, at de aldrig overgiver sig. De vil kaempe videre til sidste mand, hvis alternativet er at hejse det hvide flag.
»Overgivelse er ingen option, for Rusland interesserer sig ikke for vores liv. For os er overgivelse uacceptabelt. Vi kan ikke give fjenden en så stor gave. At blive taget til fange er det samme som at vaere død,« sagde en talsmand ved navn Illia Samoilenko på pressekonferencen, der foregik via internettet.
Den naestkommanderende i Azov-regimentet, der udgør kernen i den indespaerrede samling af formentlig mellem 1.500 og 2.000 krigere, var på samme linje:
»Så laenge vi er i live, fortsaetter vi med at kaempe for at drive de russiske besaettere tilbage«, sagde kaptajn Sviatoslav Palamar som indledning på en bemaerkelsesvaerdig pressekonference afviklet fra en bunker under ruinerne af det udbombede stålvaerk.
Appel om hjaelp
Men han appellerede samtidig til det internationale samfund om at hjaelpe med at evakuere sårede soldater fra undergrunden. Det vides ikke, hvor mange der er af dem, men det kan dreje sig om flere hundrede.
Søndag konstaterede Ukraines praesident, Volodymyr Zelenskyj, at alle civile er reddet ud af ruinerne. Den sidste gruppe skulle dreje sig om cirka 50 kvinder og børn. Ifølge Zelenskyj er der dermed evakueret cirka 300 fra selve fabrikken. Han opfordrede ligesom talsmaendene for de indespaerrede det internationale samfund til at hjaelpe med at få »sårede og laeger« bragt i sikkerhed.
Han kaldte det anden fase af evakueringerne fra fabrikken og sagde, at den begynder nu. Han sagde samtidig, at regeringen arbejder på at finde en løsning til at evakuere de efterladte soldater. En fangeudveksling kan vaere en mulighed.
Azov-regimentets talsmaend, der praesenterede sig som sådan, bekraeftede på deres første egentlige møde med pressen tidligere russiske påstande om, at Zelenskyj gav dem ordre til ikke at overgive sig – og at det er derfor, de stadigvaek er der. Men samtidig rettede de en bitter kritik af regeringen, og hvad der gik forud for krigen.
»Ingen forventede, at vi holdt stand så laenge. Vores regering fejlede i at holde Mariupol. Vi bliver kaldt helte, og det skal vi ikke prale med. Vi gør bare vores job. Heltene står ved siden af mig,« sagde Illia Samoilenko, som delvist på engelsk førte ordet i en naesten to timer lang seance. Han påstod blandt andet, at 25.000 mennesker er døde i Mariupol, og kritiserede regeringen for ikke at have taget advarslerne gennem de seneste otte år alvorligt.
»Mange mennesker gav deres liv for byen, for nationen og for Ukraines befolkning. Vi kunne have trukket os tilbage fra Mariupol, for vi vidste, at situationen var kritisk. Men vi blev her, for vi havde fået ordre til at forsvare Mariupol,« sagde han og fremhaevede følgende pointer undervejs:
»Igennem otte år har mange regeringsembedsmaend saboteret Ukraines forsvar. Alle blandede sig. Alle vidste, at en storkrig mod Rusland var på vej, og vi forberedte os. Men vi fik hverken missiler eller køretøjer. Vi samlede alting selv: information, ammunition.«
»Vi blev kaldt en paramilitaer gruppe og ekstremister både i Vesten og i den russiske propaganda. Der, hvor vi var ekstremister, var i forsvaret af vores land. Vi tilføjede fjenden alvorlig skade. Vi fik ingen hjaelp. Intet artilleri eller fly. Vi blev efterladt alene og var alene i otte år.«
»Vi kender vores fortid. Vi har vaeret frivillige siden 2014. Der var mange forskellige mennesker. Men vi besluttede at laegge fortiden bag os og blive en professionel militaerenhed. Vi ønskede at skabe en ny moderne ukrainsk haer og traenede, som man bør på det højeste niveau.«
Usynlig kamp til søs
Langt vaek fra fronterne, hvor russerne langsomt aeder sig ind mod det centrale Ukraine fra syd og øst, foregår der tilsyneladende en intens, men mindre synlig kamp til søs.
Både Rusland og Ukraine meldte søndag om saenkede fjendtlige krigsskibe og succesfuld destruktion af materiel i og omkring den russisk okkuperede Slangeøen i Sortehavet.
Det russiske forsvarsministeriums talsmand, Igor Konashenkov, siger, at et missilangreb har saenket en ukrainsk missilbaerende korvet taet på Odesa. Ministeriet oplyser desuden, at russisk luftforsvar har skudt to bombefly og en helikopter ned over øen.
Ukraines militaere ledelse med ansvar for landets sydlige region beretter også om kampe. Den siger, at ukrainske missiler har skudt to russiske Raptor-klasse-patruljebåde i saenk og anrettet betydelige skader på en tredje taet på Slangeøen. I lørdags meddelte forsvarsministeriet, at et russisk landgangsfartøj var blevet ramt af et missil. Operationerne skal have kostet mindst 40 russiske soldater livet.
Det var Slangeøen, der kom i mediernes søgelys i krigens begyndelse, fordi en ukrainsk soldat fra kystbevogtningen bad dem »gå ad helvede til«, da den russiske krydser ”Moskva” stillede et ultimatum om overgivelse. ”Moskva” blev siden saenket, og episoden genkaldt på et frimaerke, der hurtigt blev udsolgt.