Krigen har skabt spraekker i Kreml

POUL FUNDER LARSEN

Mandag inspicerer praesident Vladimir Putin en stor militaerparade i Moskva, når Rusland fejrer årsdagen for Anden Verdenskrigs afslutning. Det er et årligt tilbagevendende ritual, der efterhånden har antaget naesten kultisk karakter.

De seneste par årtier har Kreml gradvist skruet op for temperaturen under paraden til minde om Den Store Faedrelandskrig, som russerne kalder krigen.

Hvor dagen tidligere havde karakter af en mindehøjtidelighed for Sovjetunionens over 20 mio. døde i den store krig, så har Kreml de sidste par årtier i tiltagende grad brugt årsdagen til at legitimere sin militaere oprustning og genopvaekkelsen af Moskvas imperiedrømme.

11 uger efter, at Rusland angreb Ukraine og dermed indledte sin største militaeroperation siden 1945, knytter der sig i år usaedvanlig stor interesse til paraden og eventuelle signaler fra Putin om, hvordan Kreml taenker sig at videreføre krigen i nabolandet.

Praesidenten vil vaere omgivet af alle, der er noget ved musikken i det officielle Rusland, og de vil gå langt for at demonstrere enhed og optimisme før, under og efter, at paradetropperne er marcheret over Den Røde Plads fulgt af rullende materiel og kampfly.

Men midt i en krig, som langtfra er gået efter planen, og som mange — også i det officielle apparat — formentlig helst så afsluttet så hurtigt som muligt, er spaendingerne i Ruslands politiske ledelse tiltagende.

Vi har kigget på nogle af de spraekker, der er opstået i Kremls monolit i løbet af krigens første måneder.