KRIGENS HEPPEKOR HAR INTET AT TABE

En af de mest forbavsende forvandlinger under Ukraine-krigen har den tidligere praesident og premierminister Dmitrij Medvedev stået for.

Den tidligere relativt lavmaelte og pragmatiske Medvedev, der for et årti siden var den liberale offentligheds store håb, har med en raekke meget krigeriske udtalelser foretaget et hamskifte fra tilforladelig due til hidsig høg.

Det var Dmitrij Medvedev, som i starten af krigen kraevede, at Rusland skulle genindføre dødsstraffen — hvilket er teknisk muligt, efter at landet blev haeldt ud af Europarådet — og siden har ført an i en raekke vrede udfald mod centraleuropaeiske lande, som han har beskyldt for at vaere i ledtog med dunkle kraefter, der vil ødelaegge Rusland.

Medvedev, hvis karriere har stået i stampe i årevis, er ikke den eneste i den russiske top, der har fundet sin indre kriger frem — i fornuftig afstand fra fronten.

Andre figurer i Kremls anden raekke som Vjatjeslav Volodin, formand for Ruslands lydige parlament Statsdumaen, og Dmitrij Rogozin og Andrej Turtjak, ledere af Putins parti, Det Forenede Rusland, har også markeret sig med stor blodtørst.

Det er en smart taktik for politiske mellemvaegtere, der ikke baerer noget ansvar for krigens udfald, men kan køre helt på frihjul og håbe på, at Putin belønner deres højlydte loyalitet, skriver Andrej Pertsev, en uafhaengig journalist i en analyse af tendensen.

»Medlemmerne af krigspartiet vinder ved hvilket som helst udfald. Uanset den fremtidige politiske situation i Rusland kan de beholde deres poster (de ville have siddet uforandrede eller have tabt indflydelse, hvis krigen ikke var kommet) eller blive forfremmet,« vurderer Pertsev i netmediet Riddle.