Danmark satte selv fokus på anklager om tortur i Rwanda

Samtidig med at Danmark arbejder på at flyve asylsøgere til Rwanda, har man fra officiel dansk side udtrykt bekymring for mulig tortur i landet. Det skete til et møde i FN. Blandt andet er der mistanke om, at folk tortureres på militaere faciliteter, og a

Rwanda er udset som krumtappen i regeringens plan om at revolutionere dansk udlaendingepolitik og flytte asylbehandlingen til udlandet. Men nu viser det sig, at Danmark allerede i 2021 var fuldt opmaerksom på anklager om tortur i landet. Faktisk var Danmark så bekymret, at det fra officiel dansk side blev taget op i De Forenede Nationer (FN).

Den danske bekymring fremgår af tvoptagelser fra et FN-møde i Geneve, som FN har fundet frem til Jyllands-Posten.

Regeringen forhandler i øjeblikket med Rwanda om en egentlig aftale. Hvis det lykkes, er det planen, at både asylsøgere og personer, der anerkendes som reelle flygtninge, fremover skal bo i Rwanda. Et samfund, hvor det officielle Danmark altså selv er bekymret for myndighedernes mulige brug af tortur.

Mødet fandt sted den 25. januar sidste år og var en del af et såkaldt Universal Periodic Review, også kaldet UPR, som er et eftersyn eller en eksamination af et lands menneskerettigheder, der foretages med flere års mellemrum.

Som meget andet under corona blev mødet afviklet digitalt. Land efter land kom med kommentarer til situationen i Rwanda, og efter en lille time var det Danmarks tur. Danmarks mand i Geneve, ambassadør Morten Jespersen, tonede frem på en videoskaerm med to abstrakte billeder bag sig.

Han var i mørkt tøj. Jakke, pullover og slips.

»Vi er fortsat bekymrede over anklagerne om vilkårlige tilbageholdelser og tortur og mishandling i tilbageholdelsescentre og militaerfaciliteter,« sagde diplomaten blandt andet.

Vilkårlige tilbageholdelser vil sige, at man indespaerres, uden at der nødvendigvis er en gyldig, juridisk grund til at gøre det.

Udtalelsen svarer til talens manuskript, som både FN og Udenrigsministeriet har udleveret til Jyllands-Posten.

Kraftig opfordring

Ambassadør Morten Jespersen fortalte også, Danmark opfordrer Rwanda til at lade FN’s såkaldte underkomité om forebyggelse af tortur m.v. – kaldet SPT – genoptage sit arbejde i Rwanda. Underkomiteen forsøgte at undersøge forholdene i landet 2018, men arbejdet blev ifølge FN obstrueret af de rwandiske myndigheder. Der var eksempelvis problemer med at få adgang til faciliteter, ligesom der var frygt for repressalier mod de personer, der udtalte sig til FNunderkomiteen.

Danmark »opfordrer kraftigt regeringen til at facilitere genoptagelsen af det suspenderede SPT-besøg«, sagde Morten Jespersen i sit indlaeg om Rwanda i januar 2021. Han påpegede også, at Danmark er bekymret over de store barrierer for at få adgang til sikre, lovlige aborter i Rwanda.

Dengang var det ikke offentligt kendt, at Danmark så Rwanda som et potentielt vaertsland for et dansk modtagecenter.

I april sidste år kunne Jyllands-Posten som det første medie fortaelle, at Rwanda var åbent for at huse et sådant center, og senere samme måned fløj udviklingsminister Flemming Møller Mortensen og davaerende udlaendingeminister Mattias Tesfaye til Rwandas hovedstad, Kigali, hvor de underskrev to ikke-bindende forståelsesaftaler med Rwanda. Dels en bred samarbejdsaftale, dels en asylaftale. Samtidig viser aktindsigter, at der i februar 2021 – altså kort efter Geneve-mødet – var intern korrespondance i Danmark om blandt andet forberedelse til et videomøde med den rwandiske regering.

At Danmark i Geneve valgte at fokusere på anklagerne om tortur er ingen tilfaeldighed. Udenrigsministeriet fortaeller i dag, at det blandt andet skyldes, at FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder havde fremhaevet en rapport, der indgik i Rwandas Universal Periodic Review (UPR). Rapporten naevner bekymrende anklager om, at der i Rwanda eksisterer uofficielle, faengselslignende »faciliteter«, hvor folk tortureres til at komme med tilståelser. Rwanda har afvist eksistensen af sådanne faciliteter, men det har ikke overbevist alle i FN.

Derudover blev tortur fremhaevet, fordi anti-tortur er en maerkesag for Danmark. Vi giver altid anbefalinger, når andre lande skal igennem en UPR-proces, oplyser Udenrigsministeriet i et skriftligt svar.

Indvendinger optaget i rapport

»De to-tre danske anbefalinger til de enkelte lande udvaelges på baggrund af den aktuelle situation i landet samt de danske menneskeretlige prioriteter. Forebyggelse og bekaempelse af tortur er en mangeårig dansk prioritet, og Danmark står i spidsen for at fremme dagsordenen i FN. Ligeledes er kvinder og pigers rettigheder en gennemgående dansk prioritet, hvorfor UPRanbefalinger relateret til torturbekaempelse og fremme af kvinder og pigers rettigheder ofte bliver prioriteret,« skriver ministeriet, som også svarer på,

hvorfor man opfordrede Rwanda til at få besøg af underkomiteen om tortur igen.

»Danmark støtter op om FN’s system for bekaempelse af tortur og herunder også subkomitéen for forebyggelse af tortur (SPT),« står der i svaret.

»Danmark så gerne besøget genoptaget under normale forhold med fuld adgang og fortrolighed,« lyder det også.

De danske indvendinger blev i 2021 i kort form optaget i en rapport. Ikke alle lande udtalte sig kritisk om Rwanda. Nogle havde mere fokus på at fremhaeve de fremskridt, som Rwanda har opnået siden seneste gennemgang i 2015.

Men Danmark påpegede altså problemer. Det samme gjorde i øvrigt Storbritannien, som for nylig indgik en aftale om at sende asylsøgere til netop Rwanda. Blandt andet burde der ske grundige, uafhaengige undersøgelser af anklager om »død i varetaegt, tvungne forsvindinger og tortur«, sagde den britiske ambassadør på Genevemødet.

Tortur sker »rutinemaessigt«

Flere menneskerettighedsorganisationer har advaret om tortur i Rwanda. Taenketanken Freedom House, der beskaeftiger sig med friheder og rettigheder, kategoriserer Rwanda som et ”ikke-frit” land og giver på sit årlige frihedsindeks kun Rwanda 22 af 100 mulige point (mod Danmarks 97).

»Både almindelige kriminelle mistaenkte og politisk tilbageholdte er rutinemaessigt udsat for tortur og anden mishandling,« skriver Freedom House blandt andet.

Human Rights Watch kom også med et bidrag til Rwandas UPR-proces i Geneve.

Her lød det, at et stort antal personer siden Rwandas seneste UPR-proces i 2015 er »blevet tilbageholdt i officielle og uofficielle tilbageholdelsescentre, hvor nogle er blevet tortureret«.

Amnesty International naevner i sin landebeskrivelse af Rwanda »anklager om tortur«, herunder fra systemkritikeren Paul Rusesabagina, der som hotelbestyrer under folkedrabet i 1994 hjalp hundredvis af mennesker. Historien blev siden filmatiseret i den Oscar-belønnede ”Hotel Rwanda”. Ifølge de rwandiske myndigheder er han dog terrorist. Han er efter eget udsagn blevet udsat for tortur under sin faengsling.

Og nu kommer det altså frem, at Danmark også selv i FN har sat fokus på, at mennesker muligvis tortureres i det land, som regeringen ønsker at placere et modtagecenter i. Det understreger, at hele planen er en dårlig idé, mener De Radikale og Enhedslisten, der er støttepartier for regeringen.

»Det er bundhamrende naivt at forestille sig, at Rwanda kan garantere rettighederne for de mennesker, vi sender derned, og det saetter det her to streger under,« siger udlaendingeordfører Kathrine Olldag (R).

Hun tror ikke på en løsning, hvor Rwanda indfører en menneskerettighedsgaranti for specifikt de asylsøgere, der sendes til Rwanda fra Danmark.

»Det er maerkeligt, at et land, der ikke kan garantere forholdene for sine egne indbyggere, pludselig skulle kunne garantere dem for folk, der kommer udefra. Det tror vi ikke på, og det her understeger, at der er al mulig grund til ikke at stole på det,« siger hun med henvisning til Danmarks egne indvendinger i FN.

Enhedslistens udlaendingeordfører, Rosa Lund, er på samme linje.

»Der skal gerne vaere en garanti for, at den generelle standard for menneskerettigheder i landet er i orden,« siger hun.

Ifølge hende viser Danmarks indlaeg i FN, at Rwanda-planerne er »symbolpolitik«:

»Når det kommer til stykket, kan man godt selv se, at forholdene i Rwanda ikke er til en ordentlig behandling af asylsøgere.«

Minister: Hjaelper ikke at pege fingre

Det har ikke vaeret muligt at få et interview med den nye udlaendingeminister, Kaare Dybvad, men han har sendt en skriftlig kommentar, hvor han kalder det nuvaerende asylsystem for »dybt uretfaerdigt og fyldt med menneskelige tragedier« og siger, at der er behov for forandring.

»Regeringen er opmaerksom på kritikken af menneskerettighederne i Rwanda. Og en forudsaetning for en aftale med Rwanda er, at alle internationale forpligtelser overholdes. Ligesom vi skal have en uafhaengig monitoreringsmekanisme på plads, så vi løbende kan sikre os, at garantierne i aftalen overholdes. Ingen skal naturligvis udsaettes for tortur og kraenkelser. Men det hjaelper ingen flygtninge, at jeg sidder på mit nye ministerkontor og peger fingre og siger, at jeg ikke vil samarbejde. For vi skal have bedre styr på tilstrømningen, og vi skal hjaelpe flere bedre end i dag,« udtaler han.

Kaare Dybvad siger, at der er behov for et »forpligtende samarbejde«:

»Også med lande, der ikke er et nordisk demokrati som vores. Det nytter ikke noget at pudse glorien og afvise samarbejde med lande på det afrikanske kontinent. Rwanda er et land, der med sine p.t. mere end 125.000 flygtninge tager et enormt stort ansvar på det afrikanske kontinent, og som gentagne gange har modtaget internationale roser for sit engagement på flygtningedagsordenen – også fra UNHCR (FN’s flygtningehøjkommissariat, red.).«