Formanden for Herlufsholm: Nej tak til flere eksterne i bestyrelsen
Efter fyringen af Herlufsholms rektor traeder bestyrelsesformand Torben von Lowzow frem og forklarer, hvorfor han fortsat er den rette i stolen for en skole, der er anklaget for en usund og voldelig elevkultur.
Det kraever sin mand at laegge arm med Herlufsholms traditioner.
Da Herlufsholms rektor gennem 22 år, Klaus Eusebius, i 2016 gik på pension, fortalte han om sin kamp for at aendre skolens allerede dengang omdiskuterede ”praefektmodel”, hvor store elever opdragede på de mindre.
»Rektoren måtte laegge arm med laererstaben, eleverne og ikke mindst gruppen af de flere end 1.000 tidligere elever, som på Herlufsholm har en saerlig ophøjet rolle, og som bl.a. betaler kontingent for at kunne følge skolens udvikling taet og loyalt. Den cocktail gør, at Herlufsholm ”på mange måder er en vaeldig voldsom skole”, som den forhenvaerende rektor udtrykker det,« skrev Skolemonitor dengang.
Siden TV 2’s dokumentaren ”Herlufsholms hemmeligheder” blev sendt torsdag, har omgivelserne reageret med vantro og forskraekkelse over tidligere elevers beretninger om seksuelle kraenkelser og vold.
Det fik lørdag bestyrelsen til at fyre rektor Mikkel Kjellberg og samtidig love at nedlaegge den praefektmodel, som det ikke lykkedes Klaus Eusebius at nedlaegge, men dog at udvande ved at fratage praefekterne enhver form for mulighed for at afstraffe eller pålaegge en form for psykisk vold.
Hård kultur
Men udvandingen var ikke nok. Det erkender formanden for Herlufsholms bestyrelse, Torben von Lowzow, der har siddet fire år som naestformand samt fire år som formand. Han har selv vaeret kostelev og praefekt og traeder nu – efter sidste uges tavshed – frem for at forklare skolens dispositioner.
»Vi har ikke vaeret gode nok til at gøre op med den hårde kultur fra gamle dage,« siger Torben von Lowzow.
Men I har jo haft muligheden. Klaus Eusebius forsøgte at gøre op med praefektordningen – men blev modarbejdet af foraeldre, og selv uddannelsesministeren har forsøgt at samle flertal mod praefektordningen. Hvorfor har I strittet imod?
»Vi har vaeret meget glade for praefektmodellen i den form, den har nu. Vi mener ikke, at den i sig selv giver negativ elevkultur. Tvaertom mener vi, at den er god for elevkulturen. Men der har vaeret rejst så meget kritik af den, at vi på Herlufsholm ikke ønsker, at den skal vaere et argument for en usund elevkultur, og derfor har vi nu besluttet at afskaffe den.«
Det virker, som om at I kun reagerer, fordi virkeligheden udefra kommer og banker på, og så bliver I nødt til at gøre op med noget, som I synes godt om?
»Nej, det er ikke korrekt. Jeg konstaterer bare, at der en hård kritik af den. Der var et lovforslag i førstebehandling mod praefektmodellen, og det tager vi som et udtryk for, at trods det, at vi har prøvet på at informere omkring ordningen, og selv om vi synes, at praefektmodellen i sin nuvaerende form er rigtig god, så er det helt korrekt, at den bliver set som eksponent for utryg elevkultur på Herlufsholm, og derfor afvikler vi den,« siger Torben von Lowzow.
Flere øjne?
Mobbeforsker Helle Rabøl Hansen har opfordret skolen til ikke alene at gøre helt op med praefektmodellen – men også at invitere flere fagpersoner uden relation til Herlufsholm ind i bestyrelsen for at sikre skolen mod blinde vinkler fra folk, der er opvokset i systemet eller har relation til det. Dette råd har Torben von Lowzow dog ikke umiddelbart taenkt sig at følge. I øjeblikket er der to eksterne bestyrelsesmedlemmer, ungdomsforsker Noemi Katznelson og Jens Ringsmose, rektor på SDU.
Som formand mener du så, at I skal have flere udefra ind i bestyrelsen?
»Vi har eksterne bestyrelsesmedlemmer, og vi vil tage kontakt til professionelle personer, der har viden, der kan støtte bestyrelsen i dens arbejde med de sidste rester af hård kultur.
Skal de ind i bestyrelsen?
»Nej. Det er ikke planen. Det er ikke et spørgsmål om antal. Vi har meget kapable eksterne bestyrelsesmedlemmer i bestyrelsen,« siger Torben von Lowzow, der desuden oplyser, at bestyrelsen fortsat har fuld tillid til de sovesalslaerere, der har haft ansvaret for eleverne.
Elevsager ender ikke på bestyrelsens bord, oplyser han, mens sager, der kan medføre bortvisning fra skolen, ifølge reglerne, skal forbi bestyrelsesformanden.
Er der nogensinde nogle af skolens foraeldre, der har forsøgt at laene sig op ad dig i elevsager, fordi de ønsker at bibeholde den kultur, der er?
»Jeg har modtaget henvendelser, men jeg har ikke sagsbehandlet en elevsag. Det er en ledelsesopgave at stå for relationerne til eleverne,« siger Torben von Lowzow.
Han oplyser, at han siden sin tiltraedelse som formand i 2019 har godkendt »udskrivelsen« af 11 elever i 8 sager, men han kan ikke oplyse antallet af andre sager, hvor han ikke har sagt »o.k.« til en bortvisning.
Hvad siger det om skolen, at hverken skyldige, medskyldige eller ofre gennem årene har fortalt noget om forholdene på skolen?
»Vi har igangsat den eksterne undersøgelse med Nordic Learning for at se, om der stadigvaek er noget saerligt i Herlufsholms elevkultur, der skal frem. Vi ser frem til, at den rapport kommer i juni, så vil vi laese og handle på den.«
Hvad siger det om de ansattes kontakt til eleverne, at
disse haendelser og ritualer er noget, som bestyrelsen på ingen måde har vaeret klar over foregik på skolen?
»Vi har selvsagt ikke vaeret klar over, at nogen af de ting foregik på skolen, så havde vi grebet ind (...) Det er derfor, at vi har sat en ekstern advokatundersøgelse i gang for netop at afdaekke, hvad det er, der gør, at de elementer af hård kultur ikke er blevet set af skolens medarbejdere.«
Men hvad siger det dig om de ansattes kontakt til eleverne?
»Vi mener, at vores laerere har den bedste kontakt.« Men det kan jo ikke have vaeret den bedste kontakt?
»Det, vi er blevet praesenteret for i TV 2-udsendelsen, er et sammenklip af haendelser over en periode, der, så vidt jeg er informeret om, går over 30 år, så det billede er konstrueret ved at sammenklippe flere haendelser, som hver isaer er hjerteskaerende triste og uacceptable, og der er også episoder i min tid som forstander, der uacceptable. Der er stadigvaek elementer af hård kultur, og dette må der ikke vaere på Herlufsholm, som skal vaere et trygt sted at vaere,« siger Torben von Lowzow.
Jyllands-Posten har uden held gennem to dage forsøgt at få en kommentar fra ungdomsforsker Noemi Katznelson, der sidder i bestyrelsen, for at spørge hende, om hendes råd og indsigter om skolens kultur er blevet fulgt. Til spørgsmålet om, hvorvidt bestyrelsen har lyttet nok til Noemi Katznelsons input, svarer Torben von Lowzow:
»Øjensynligt ikke, det har vi måttet erkende.«