Sinn Féins valgsejr i Nordirland kan skabe nye spaendinger
Med en historisk sejr til Sinn Féin, det tidligere uglesete løsrivelsesparti med historiske forbindelser til IRA, ved valget i Nordirland er den skrøbelige fredsproces truet.
Partiet Sinn Féin, den politiske gren af den gamle irske undergrundshaer IRA, er med en historisk valgsejr for første gang blevet det største parti i Nordirland, siden provinsen blev grundlagt for 101 år siden.
Sinn Féin vil nu søge at udpege en førsteminister, der ønsker, at Nordirland forlader Storbritannien, hvilket kan bringe udsigten til et forenet Irland et skridt naermere. Men det nationalistiske partis sejr har med omgående virkning skabt nye spaendinger i forhold til den skrøbelige nordirske fredsproces.
Siden 1998, hvor Good Friday Agreement — Langfredagsaftalen — genindførte lokalt selvstyre i Nordirland og stoppede tre årtier med vold og uroligheder under ”The Troubles”, har der vaeret relativt roligt i Nordirland.
Men spaendinger frygtes at genopstå, efter at Sinn Féin ved valget i torsdags endte med at få 27 saeder i det nordirske parlament, mens Det Demokratiske Unionistparti (DUP) fik 25 og dermed blev henvist til at vaere det naeststørste parti efter i årevis at have vaeret det største.
Med fredsaftalen fra 1998 blev der indført delt lederskab i Nordirland, hvilket har betydet, at DUP, hvis maerkesag er at forblive i Storbritannien, og Sinn Féin har siddet på henholdsvis posten som førsteminister og viceførsteminister.
Men DUP truer nu med ikke at ville indgå i regering, medmindre den såkaldte Nordirlands-protokol opgives. I så fald kan en ny regering slet ikke dannes, da Langfredagsaftalen fastslår, at magten skal deles med det største unionsparti. Hvis en ny regering ikke er dannet efter 24 uger, skal et nyt valg afholdes.
En stor knast
Den store knast, Nordirlandsprotokollen, er et resultat af Storbritanniens exit fra EU, og i henhold til protokollen kraeves der kontrol af varer, der kommer ind i Nordirland fra resten af Storbritannien.
Siden den trådte i kraft i 200 km starten af 2021, har ordningen vaeret en kilde til spaendinger mellem Storbritannien og EU.
Den britiske udenrigsminister, Liz Truss, er ifølge The Times »dybt bekymret« for, at EU’s modvilje mod at aendre på protokollen underminerer Langfredagsaftalen og vil føre til en laengere periode med politisk ustabilitet i Nordirland.
Men den britiske regering er på kollisionskurs med EU, som har sagt, at den »aldrig« vil aendre sit forhandlingsmandat for protokollen. Maros Sefcovic, naestformand for Europa-Kommissionen, menes at have gjort klart over for Liz Truss, at EU ikke har mandat til at genforhandle protokollen eller at gå videre med andre forslag.
Under den netop overståede valgkamp advarede DUP også om, at rivalerne fra Sinn Féin i det skjulte planlaegger en folkeafstemning for at få en genforening med Irland.
Men vaelgerne trodsede advarslerne, og for mange handlede valget heller ikke om et for eller imod en genforening af Nordirland og Irland, men om stigende leveomkostninger og lange køer til sundhedspleje.
Men DUP’s leder, Jeffrey Donaldson, advarede om, at enhver, der tror, at Sinn Féin ikke vil bruge en valgsejr til at skabe momentum til en »splittende« folkeafstemning om en genforening, er blevet »vildledt«.
Han pegede på annoncer, der blev indrykket af gruppen Amerikanske Venner Af Sinn Féin i Washington Post og New York Times i sidste måned, og som opfordrede til en omgående folkeafstemning om et forenet Irland.
Annoncerne blev hilst velkommen af Mary Lou McDonald, praesident for Sinn Féin, hvis stedfortraeder er partilederen Michelle O’Neill, som med valgsejren står til at blive nomineret til førsteminister.
Michelle O’Neill sagde under valgkampen, at brexit, som DUP støttede, havde vaeret »en reel katalysator« for en ny genopstået debat om genforening, fordi 55,8 pct. af de nordirske vaelgere bakkede op om at forblive i EU.
Populaert også i syd
Hvis Sinn Féin formår at fastholde sin popularitet i Nordirland og Irland de kommende år, vil det øge udsigten til en genforening.
For ikke blot i Nordirland står det tidligere uglesete parti med historiske forbindelser til paramilitaere staerkere end nogensinde. Sinn Féin vandt i februar 2020 valget i Irland og blev det naeststørste parti i parlamentet i Dublin.
Det er med andre ord ikke usandsynligt, at partiet hen ad vejen kan komme til at regere både nord og syd for den nordirsk-irske graense.
Og ”Good Friday”-fredsaftalen anerkender folks ret på øen Irland til at blive genforenet, hvis vaelgerne bakker op om beslutningen ved folkeafstemninger afholdt i både Irland og Nordirland.
Sinn Féins partileder i Irland, Mary Lou McDonald, som har kurs mod at blive premierminister ved valget i Irland i 2025, fortalte fredag til TalkTV, at hun mente, at en folkeafstemning om en genforening vil vaere »mulig inden for en femårig tidsramme«.
Om det kommer dertil, ved ingen med sikkerhed endnu.
Trods Sinn Féins sejre i både Nordirland og Irland viser meningsmålinger dog ikke stor lyst til en irsk genforening nu og her.
En meningsmåling sidste år viste, at 30 pct. af de nordirske vaelgere støttede genforening. Samtidig har forskellige undersøgelser dog vist, at kun 50 pct. af befolkningen går ind for at forblive en del af Storbritannien.
At Sinn Féin er blevet det største parti efter det nordirske valg forleden, handler heller ikke blot om partiet selv. Det bunder lige så meget i en utilfredshed med Det Demokratiske Unionistparti (DUP) blandt unionstilhaengere, der i stedet har stemt på andre partier, der går ind for at forblive i Storbritannien.