Radioskandalen, der aldrig får ende

De seneste år har der vaeret megen fokus på dab-kanalen Radio Loud, der siden januar har heddet 24syv. Berettiget fokus, fordi den såkaldte ungdomsradio har praesteret chokerende lave lyttertal uge for uge og måned for måned. Et beskaeftigelsesprojekt og podcast-udviklingsprojekt for ejerne, Berlingske Media, som årligt koster i omegnen af 70 millioner skattekroner.

Men i skyggen af skandalen omkring Loud/24syv har Radio4 med sit jyske udgangspunkt på Banegårdspladsen i Aarhus levet skjult og godt uden på noget tidspunkt at praestere i naerheden af de lyttertal, som den oprindelige Radio24syv slutteligt havde på den frekvens, Radio4 overtog.

Undskyldningerne har vaeret talrige. Coronapandemien kunne ifølge Radio4 forklare, hvorfor faerre stillede ind på kanalen, fordi pendlermønstrene var anderledes, som radiodirektøren forklarede. Danskernes hjemmearbejdsdage gik ganske rigtigt også ud over den samlede radiolytning – de kommercielle kanaler mistede 14 pct. af deres daekning de to første måneder efter nedlukningen – men det, radiodirektøren belejligt glemmer at forholde sig til, er, at DR’s taleradio-kanal, P1, i samme periode faktisk øgede sin daekning med hele 16 pct., fordi lytterne, uanset om de var hjemme eller i bilen, ønskede trovaerdig nyhedsformidling om corona. De valgte simpelthen bare i den forbindelse Radio4 fra.

Politikerne ønskede en landsdaekkende taleradio med udgangspunkt uden for København. Det ser ikke ud til, at lytterne er enige. I uge 17 viste lyttertallene fra Kantar Gallup, at kun 1,5 pct. af danskernes samlede radiolytning blev tilbragt på Radio4. Det ugentlige lyttertal lød på 271.000.

Det daekker over antallet af lyttere, der er inde på kanalen i min. fem minutter på et eller andet tidspunkt i løbet af ugen – ofte må der derfor vaere ganske få lyttere til de enkelte programmer. Til en pris på knap 100 millioner kroner om året. Til sammenligning havde P1 i samme uge 845.000 lyttere til en pris af 114 millioner kroner om året.

Jyllands-Posten har i denne uge forsøgt at få Radio4’s ledelse til at kommentere på de skuffende lyttertal, men selv om kanalen stolt udsendte en meddelelse om rekordhøje lyttertal i uge 13, og her skal vi huske hinanden på, at også rekorder er relative, ønsker man ikke at forholde sig til, at det siden uge 13 igen er gået støt ned ad bakke for radioens lyttertal. Nu har man så i ugens løb grebet helt ned i desperationskrukken og trukket Inger Støjberg inkl. fodlaenke op som ny radiovaert i jagten på bare en lille smule kant i taleradioens version af P4. Der skal nok større mirakler til.

Beskeden til politikerne må vaere, at det tydeligvis ikke har gjort en forskel at laegge en radiokanal i Aarhus. At geografi ikke er et gyldigt parameter for tildeling af statsstøtte til en landsdaekkende radiokanal, og at det er på tide at laegge den slags provinsialisme helt vaek. En analyse, som selv DF, der satte alt ind på, at radioen skulle flyttes ud af hovedstaden, nu langt om laenge også er nået frem til, viste tweets fra både Søren Espersen og Pia Kjaersgaard for nylig.

»Det var en fejl, vi der begik,« skrev Søren Espersen på Twitter og blev bakket op af Pia Kjaersgaard, der skrev: »Ja, det var dumt.« Ja, mon ikke. Og det er så desvaerre skatteyderne, der fortsat og de naeste mange år betaler for den dumhed. Et lønligt håb kan vaere, at politikerne, når sendetilladelserne for 24syv og Radio4 udløber om henholdsvis to og fem år, må have laert lektien og lader de to kanaler hvile i fred. Vi har statsmedier nok.