Danmarks dygtigste slagterlaerling er lige om hjørnet

Lad mig starte med en i disse klimatider ukorrekt bekendelse: Jeg har en forkaerlighed for slagterbutikker. Intet kan slå en god leverpostej eller flaeskesteg. Da vi sidste år rykkede teltpaelene til Holbaek, blev jeg hyppig gaest hos den lokale Munkholmslagter.

Jeg blev tit betjent af den unge slagterlaerling. Forleden dukkede han op i det lokale dagblad, Nordvestnyt. Christian Egedal Olsen er kåret som Danmarks bedste gourmetslagterlaerling. Det skete ved DM i Skills, den årlige festival, hvor hundredvis af unge fra 49 faglige uddannelser dyster om at vaere bedst. Skills består af praktiske konkurrencer, som publikum kan engagere sig i, eksempelvis skal slagterne lave rullepølse og scoremiddag med tre retter. 67.000 gaester fandt i år vej til det store staevne i Høng, hvor de også så murere konkurrere på de flotteste flisevaegge og sosu’er dyste om den bedste aeldrepleje.

Skills skifter vaertsbyfra år til år, jeg var også i Odense, andre gange har vi fulgt det i medierne, men aldrig har festivalen fyldt som i Holbaek.

Nordvestnyt fortaeller om endnu en holbaekker: Danmarks dygtigste urmagerlaerling. Da jeg i søndags var til 1. maj i det lokale 3F, faldt jeg i snak med en af vores kommunalpolitikere. Charlotte Nielsen er laerer og har i mange år arbejdet for en mere praksisfaglig skole. Nu berettede hun stolt, at en tidligere elev var kåret som Danmarks bedste møbelsnedkerlaerling.

Da vi boede i København og Humlebaek, var Skills ikke noget saerligt. Medierne var naermest ligeglade, gymnasier og universiteter er jo anderledes interessante. Folk talte heller ikke om dét, kun få unge tager en erhvervsuddannelse, så de faerreste kender nogen, der er med. Sådan er det ikke på Vestsjaelland. Det er en stor begivenhed, som tre dage i traek var tophistorien i det regionale TV 2 Øst.

Skaeve uddannelser bliver snart Danmarks største samfundsproblem. Vi mangler op mod 100.000 faglaerte i 2030 – store årgange af erhvervsuddannede går på pension og afløses af små årgange, hvor al for mange er gået den gymnasiale og akademiske vej. Der bliver desperat mangel på håndvaerkere, og AEldre Sagen spår en »humanitaer krise« med for få sosu’er i aeldreplejen.

Tusindvis af unge besøgte Skills. For mange var det en aha-oplevelse at se de ofte ukendte praktiske fag. Undervisningsministeren peger på, at skolen kun praesenterer eleverne for de fag, de skal have i det almene gymnasium: »Vi har afskaffet snart sagt alle de praktiske fag. Da jeg var barn, var der metalsløjdvaerksted på skolen og meget andet«, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil til TV 2 Øst.

Forhåbentlig får hun også gjort noget ved det. Indtil nu har ingen regering turdet tage favntag med det akademiske monster, der har skabt hovedsporet: boglige fag i skolen – alment gymnasium – universitet. Et monster, der forener staerke uddannelsesbureaukratier, højtråbende studentergrupper og snaeversynede hovedstadsmedier.

Samtidig har politikerne også på anden vis indrettet samfundet efter de langt uddannede. Kun få murere eller sosu’er kan arbejde til de er 74,5 – men det er kravet til de unge på erhvervsuddannelserne. Ikke noget under, at de flygter om bag skrivebordene.

Skills viser den stolthed, der ligger i erhvervsuddannelser, hvor unge vokser og modnes af at mestre et fag. Det er en kolossal drivkraft, men den slippes først fri, når vi gør op med det akademiske monster i uddannelses- og pensionssystemet.

Kun få murere eller sosu’er kan arbejde, til de er 74,5 – men det er kravet til de unge på erhvervsuddannelserne. Ikke noget under, at de flygter om bag skrivebordene.