INTERNATIONAL DEBAT
Konflikten i Mali begyndte i 2012 med et oprør blandt vaebnede tuaregmilitser i nord. Siden har konflikten udviklet sig til en blodig borgerkrig, der har drevet over en halv million mennesker på flugt. I 2013 lancerede den davaerende franske praesident Hollande militaeroperationen Serval, der senere blev til Barkhane, som flere europaeiske lande, heriblandt Danmark, deltog i.
Men efter 10 år med vestlig militaer intervention er konflikten blot eskaleret og har bredt sig til nabolandene. Vores manglende forståelse af årsagerne til konflikten, herunder idéen om, at det er klimaforandringer, der driver den, har medvirket til, at krigen er forvaerret, og fejlslagne vestlige interventioner har medvirket til, at den anti-vestlige følelse i befolkningen er steget.
Senest, og symptomatisk for vores manglende forståelse af den lokale kontekst, blev vores soldater hjemsendt af overgangsregeringen efter kun 10 dage på malisk jord. En pinlig sag for Danmark, som krigen i Ukraine siden har stjålet al opmaerksomhed fra.
Det er naerliggende at opfatte krigen i Mali som en klimakrig, hvor klimaforandringer fører til tørke og kamp om knappe ressourcer, som igen skaber tusindvis af klimaflygtninge. Men ud over at vaere forkert kan den opfattelse bidrage til, at vores humanitaere og militaere indsatser forvaerrer konflikterne.
Nylige satellitdata fra Malis mest konfliktpraegede Mopti-region viser billeder af tomme, nedbraendte landsbyer som følge af voldelige sammenstød mellem vaebnede grupper.
Krigen betyder, at mennesker ikke kan dyrke deres marker og hyrde deres kvaeg. Men det er den volatile sikkerhedssituation praeget af vaebnende angreb og belejringer, folk flygter fra, og ikke klimaforandringer, selv om det kan se sådan ud, når landbrugsområder pludseligt ligger øde hen.
I Mali har hyrder i århundreder tilpasset sig et omskifteligt klima med tørkeperioder. Den pastorale livsform, hvor kvaeghyrder flytter sig over store afstande på tvaers af graenser, har vist sig at vaere saerlig tilpasningsdygtig over for klimaforandringer. Samtidig har befolkningsgrupper, der i dag bekriger hinanden, historisk ofte løst deres konflikter på fredelig vis.
Det har også vist sig, at samarbejdet mellem bønder og hyrder om fordelingen af ressourcer er blevet styrket i tider med knaphed og tørke.
Efter de store tørker i Vestafrika i 1970’erne og 80’erne har nationale, vestligt støttede landbrugsudviklingsindsatser givet staten kontrol over land og ressourcer og favoriseret landbrugsproduktion. En udvikling, der har medført, at kvaeghyrderne over tid har mistet adgangen til livsnødvendige graesningsarealer.
Den skaeve fordeling af ressourcerne har skabt splid mellem kvaeghyrder og bønder, som er blevet forvaerret af korruption og interne magtkampe. Det er bl.a. disse uligheder og frustrationer, jihadistgrupper affilieret til Islamisk Stat og al-Qaeda har udnyttet til at rekruttere nye medlemmer, isaer blandt marginaliserede kvaeghyrder.
I takt med at jihadisterne er vokset i styrke, har vestlig støttede regeringsstyrker i samarbejde med lokale militser også medvirket til haevnmotiverede drab og overgreb på civile. Det har genereret den voldsspiral, som driver folk på flugt.
I takt med at jihadisterne er vokset i styrke, har vestlig støttede regeringsstyrker i samarbejde med lokale militser også medvirket til haevnmotiverede drab og overgreb på civile. Det har generet den voldsspiral, som driver folk på flugt.
I årevis har politikere, internationale organisationer og ngo’er påpeget, at klimaforandringer i fremtiden vil skabe millioner af klimaflygtninge. Selv om dette hverken skal benaegtes eller negligeres, er det essentielt, at vi laerer at skelne mellem, hvad der driver mennesker på flugt.
At kategorisere fordrevne som klimaflygtninge er på mange måder bekvemt. Klimaflygtninge er ikke omfattet af FN’s flygtningekonvention, og klimafordrivelse giver derfor ikke ret til at søge asyl under konventionen. Europaeiske lande, herunder Danmark, kan samtidig fralaegge sig ansvaret for at forvaerre de konflikter, som driver mennesker på flugt.
Sidst, men ikke mindst er ordet et buzzword i den aktuelle klimadebat og taler godt ind i fortaellingen om, at Danmark skal vaere foregangsland i kampen for at redde klimaet.