Virksomheder skal betale mere i strafrente – staten slipper billigere

Organisationer kritiserer et nyt lovforslag fra regeringen om renter på skattegaeld. Skatteminister Jeppe Bruus afviser, at det er et problem, at staten slipper billigere i rente, når aktionaerer og virksomheder venter på at få udbetalt overskydende skat.

Mens regeringen vil stramme kravet til virksomheders rentebetalinger ved for sen afregning, laegger den samtidig op til at give skattevaesenet en betydelig rabat, når pengene skal den anden vej.

Det fremgår af et lovforslag, som skatteminister Jeppe Bruus netop har fremsat i Folketinget, og som møder kritik fra flere sider, herunder erhvervslivets største brancheorgan, DI.

»Det er et lovforslag, der laegger op til en meget ensidig varetagelse af statens egne interesser,« siger Sune Hein Bertelsen, fagleder for skattejura og international skat i DI.

Lovforslaget indeholder flere forskellige elementer, hvoraf et retter sig mod området for udbytteskat.

Når aktionaerer modtager udbytte fra et selskab, indeholder selskaberne udbytteskat og afregner det med skattevaesenet.

Udenlandske aktionaerer har dog ofte ret til at få hele eller dele af udbytteskatten refunderet af skattevaesenet, men Skattestyrelsens forvaltning af refusionerne brød på det naermeste sammen, da det i 2015 blev opdaget, at et netvaerk af udenlandske selskaber og forretningsfolk uretmaessigt havde fået udbetalt milliarder af kroner.

Renterne løber op

Der havde indtil da stort set ikke vaeret nogen kontrol af, om modtagerne af refusionerne rent faktisk havde ejet de aktier og betalt den udbytteskat, som de haevdede, og efterfølgende er draenet i statskassen blevet opgjort til 12,7 mia. kr., som myndighederne forfølger gennem civile søgsmål og straffesager.

Efter skandalen har Skattestyrelsen

tilført området omkring 100 medarbejdere, der nu kontrollerer alle ansøgninger, men på trods af ressourcetilførslen kan afdelingen slet ikke følge med, og sagsbunkerne bare vokser og vokser.

Ved udgangen af februar 2022 lå der ifølge Skatteministeriet 93.600 ubehandlede sager i Skattestyrelsen, og aktionaererne må nu vente i indtil flere år på at få deres penge tilbage.

Situationen indebaerer samtidig, at Skattestyrelsen skal betale renter til de aktionaerer, der ikke får deres penge til tiden, og alene i 2021 løb rentetilskrivningerne ifølge lovforslaget op i 270 mio. kr.

De kommer oven i tidligere års renter, og der er nu ifølge Skatteministeriet udbetalt renter for samlet over 600 mio. kr. som følge af de voksende sagsbunker.

Ønske om rabat

Renteudgifterne forventes at stige de kommende år, fremgår det af lovforslaget, som derfor laegger op til, at Skattestyrelsen fremover skal have rabat.

»For at begraense statens udgifter på et område, hvor staten i forvejen har lidt store tab som følge af formodet svindel, foreslår regeringen derfor at nedsaette rentesatsen for rentekompensation, og at dette skal gaelde i sager, hvor selskaber m.v. og personer anmoder om refusion af udbytteskat m.v.,« hedder det i lovforslaget.

Som reglerne er i dag, har aktionaererne ret til en årlig rente på henholdsvis 4,8 og 7,55 pct., hvis tilbagebetalingen traekker ud, men regeringen vil ensarte rentetilskrivningen og nedsaette den til 3,4 pct. om året.

Skatteministeriet vurderer, at det vil spare skattevaesenet for 105 mio. kr. i renter om året fra 2023.

At regeringen på den måde laegger op til at give skattevaesenet renterabat, blot fordi skattevaesenet ikke har tilstraekkeligt ressourcer, bliver af flere organisationer ikke vel modtaget.

»Det er helt forståeligt, at man må gribe hårdt ind over for dem, der snyder, men det er dog relativt få, og her rammer man helt generelt dem, der har investeret i danske selskaber. Hvis de ikke kan få den skat tilbage, som de har krav på, og de tilmed heller ikke kan få den forrentet på et markedskonformt niveau, skader det investeringslysten,« siger Sune Hein Bertelsen fra DI.

Øget rente den anden vej

Bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, deler bekymringen om, at de voksende sagsbunker kan haemme investeringslysten.

Sune Hein Bertelsen haefter sig ligeledes ved, at regeringens lovforslag samtidig laegger op til en skaerpet rentetilskrivning over for virksomheder, der ikke indberetter skatter og afgifter til tiden. Disse har hidtil haft en fordel på mindst 14 dages rentefrihed på manglende betaling af skatte- og afgiftsgaeld i forhold til de virksomheder, der indberetter i tide, men ligeledes undlader at betale.

Den manøvre kan sende op til 215 mio. kr. ekstra i statskassen om året, men Skatteministeriet skønner, at aendret adfaerd vil reducere beløbet til 140 mio. kr. om året.

Forslaget laegger også op til at afskaffe virksomhedernes mulighed for at saette op til 350 mio. kr. ind på skattekontoen, som blev indført under coronakrisen. Graensen skal i stedet saettes til 200.000 kr.

Til gengaeld er der ingen imødekommelse af et ønske fra dele af erhvervslivet om,

Det ser ikke paent ud, at man vaelger de småjusteringer, som passer statskassen bedst. CHRISTIAN BACHMANN, FORMAND, ADVOKATRÅDETS SKATTEUDVALG