UDBYTTESAGEN

I 2015 opdagede skattevaesenet, at udenlandske personer og selskaber havde draenet statskassen for et milliardbeløb igennem tilbagebetaling af udbytteskat, som de ikke havde ret til.

I alt 12,7 mia. kr. menes at vaere trukket ud af statskassen som følge af sagen, og Skattestyrelsen har anlagt retssager mod flere hundrede personer og selskaber i USA, England, Dubai, Canada og Danmark for at få pengene i kassen igen. En stribe personer er tiltalt for svindel, herunder forretningsmanden Sanjay Shah, der er bosiddende i Dubai, og som Danmark arbejder på at få udleveret til Danmark. Skattestyrelsen forventer, at udgifterne til retssagerne kommer til at løbe op i omkring 4,3 mia. kr., og i april var forventningen, at det ville vaere muligt at få omkring 8,5-9,5 mia. kr. i kassen.

Siden har Skattestyrelsen dog tabt et stort slag mod advokatfirmaet Bech-Bruun om 1,2 mia. kr. at det skal vaere muligt for virksomheder at indbetale et omtvistet skattekrav for at undgå rentetilskrivning, hvilket ikke altid er muligt i dag.

De risikerer derfor at blive ramt af en rente på 8,4 pct. om året.

»Fra et erhvervsperspektiv bør der vaere balance og sammenhaeng i rentekravene begge veje,« siger Sune Hein Bertelsen.

Også Advokatrådet er kritisk over for regeringens lovforslag.

»Det ser ikke paent ud, at man vaelger de småjusteringer, som passer statskassen bedst,« siger Christian Bachmann, der som formand for Advokatrådets skatteudvalg efterlyser en oprydning i skattevaesenets brug af renter.

Ny model traekker ud

Efter svindelskandalen i 2015 er der blevet lavet en skitse til en ny model for afregning af udbytteskat, men den er aldrig blevet indført, fordi det kraever en udskiftning af nogle af skattevaesenets itsystemer.

Nu arbejder Skatteministeriet videre med nye modeller, men det er uklart, om og hvornår disse i givet fald kan saettes i drift.

Skatteminister Jeppe Bruus, er det ikke en falliterklaering, at Folketinget må saette renten på skattevaesenets gaeld ned, fordi Skattestyrelsen ikke er i stand til at få ryddet op i sagsbunkerne?

»Nej. Over de seneste år har vi styrket udbytteområdet meget betydeligt, men vi må bare konstatere, at det er en kaempe opgave på grund af den formodede svindelsag, og derfor synes jeg faktisk, det er rimeligt nok, at vi saenker renten.«

Men vi må vel formode, at langt hovedparten af dem, der har penge til gode, ikke har begået svindel?

»Absolut, men vi bruger rigtig mange penge på ekstra medarbejdere og sagsbehandling, så jeg synes, at det er rimeligt nok, at vi forsøger at reducere omkostningerne.«

Hvis det handler om at beskytte statskassens interesser, hvorfor fjerner I så ikke renten helt?

»Der er jo lidt rimelighed i, at folk, som uforskyldt havner i venteposition, skal kompenseres, og det bliver de så også ved, at de får en rente på 3,4 pct., hvis forslaget bliver stemt igennem.«

Er der andre områder, hvor skattevaesenet skal have rabat, fordi man ikke kan få tilbagebetalt de penge, man har til gode hos skattevaesenet?

»Nej, jeg synes, det er en helt saerlig situation, og derfor giver det god mening gøre noget saerligt i forhold til rentesatserne.«

Du foreslår i samme ombaering at stramme rentetilskrivningen over for virksomheder, der ikke får betalt deres gaeld til skattevaesenet. Hvordan kan det vaere rimeligt, at du vil lempe vilkårene for skattevaesenet, men skaerper over for virksomhederne?

»Generelt og normalt er der ikke stor forskel på de rentesatser, som virksomheder skal betale, når de skylder penge, og de rentesatser, som vi betaler for at kompensere virksomhederne, hvis de f.eks. har moms til gode. Så er der en ekstraordinaer situation i forhold til udbytteskat, som gør, at der også er ekstraordinaert store omkostninger, og der synes jeg, at det er rimeligt nok at begraense udgifterne.«