Retssikkerhed under pres i vaekstlandet Filippinerne
De 110 mio. filippinske vaelgere skal vaelge ny praesident. Øverst på stemmesedlen står Ferdinand ”Bongbong” Marcos, søn af eksdiktator Ferdinand Marcos.
En valgsejr til ”Bongbong” Marcos ved mandagens valg i Filippinerne vil naeppe betyde en tilbagevenden til Marcos-diktaturet, der sluttede i 1986.
Mere sandsynligt er det, at Marcos fortsaetter afgående praesident Rodrigo Dutertes fokus på udbygning af Filippinernes infrastruktur og hans hårde, men retssikkerhedsmaessigt problematiske kurs mod kriminalitet.
Det kan også medføre fortsat svaekkelse af retsstaten og stigende korruption i Filippinerne. For dansk eksport isoleret set kan et fornyet skub på infrastrukturinvesteringer og energi vise sig positivt.
Det var nogle dramatiske dage i 1986, da Ferdinand Marcos og hustruen Imelda i al hast måtte pakke deres mange kufferter og tage flugten til eksil på Hawaii.
Marcos, der var kommet til magten i 1965, indførte i 1972 nødret og satte det filippinske demokrati ud af kraft på grund af en mulig trussel om et kommunistisk oprør, sagde han.
Siden gennemførte han en af historiens største plyndringer af en statskasse. Tilbage stod en rasende nation, der forlangte hans afgang, og Marcos-familiens indflydelse svandt ind.
Økonomien under pres
Nu synes Marcos-navnet rehabiliteret, hvilket måske kan skyldes, at 50 pct. af filippinerne er under 25 år og altså født laenge efter Marcos’ flugt.
Den konservative ”Bongbong” Marcos fører aktuelt i meningsmålinger forud for valget.
Udfordreren Leni Robredo fra centrum-venstre har på det seneste haft fremgang i målingerne, men Marcos har en stor føring, og en sejr til Robredo vil vaere en overraskelse.
Hvis ”Bongbong” Marcos bliver praesident, overtager han et land, der blev saerdeles hårdt ramt under coronapandemien. For sen nedlukning betød flere lange og hårde nedlukninger.
Det medførte, at Filippinernes økonomi skrumpede med 9,4 pct. i 2020, og ledigheden steg til 10 pct.
Det er noget, der kan maerkes i et land uden naevnevaerdigt velfaerdssystem eller støttepakker, som vi har set det i Danmark.
Vaeksten i gang igen
Nu er vaeksten kommet godt i gang igen med en forventning om 6 pct. vaekst i bruttonationalproduktet i 2022. Langtidsudsigterne for landet er også gode på grund af hurtig udvikling i produktiviteten og en voksende befolkning.
Et af de områder, som ”Bongbong” Marcos formentlig vil fokusere på, er en fortsaettelse og intensivering af afgående praesident Dutertes fokus på investeringer i infrastruktur og energiomstilling.
Filippinerne har en høj og bekostelig import af olie, kul og naturgas og en målsaetning om at beskaere CO2-udledningen med 75 pct. allerede i 2030.
Det kan give fornyet skub i blandt andet investeringer i vandkraft, solenergi og vindkraft, som Filippinerne har gode og hidtil uudnyttede ressourcer af. Markedet for generel infrastruktur, f.eks. vejprojekter, kan også vokse, da landets urbanisering går hurtigt, og millionbyer som Manila med ca. 13 mio. indbyggere vokser hastigt.
Investorernes appetit på Filippinerne kan dog vaere for nedadgående. Selv om landet generelt står relativt godt i internationale sammenligninger, har retssikkerheden vaeret under pres under praesident Dutertes hårdtslående kampagner mod kriminalitet, hvor kriminelle angiveligt er blevet likvideret uden rettergang.
En hård kurs mod narkokriminelle har vaeret populaer i befolkningen, men marginalisering af landets retsinstitutioner vidner også om en svaekkelse af retsbeskyttelsen for alle.
Korruptionen har vaeret stigende under Duterte, og den kan taenkes at stige yderligere med en Marcossejr, fordi politiske insidere i endnu højere grad vil sidde tungt på afgørende poster og vaesentlige dele af økonomien i de kommende år.
Dette kan betyde svagere fremgang for Filippinerne, end landets staerke vaekstpotentiale ellers ville kunne levere.