Dansk smed er blevet et hot navn i Amerikas restaurationsbranche
På få år har Christoffer Demant Christensen skabt sig et navn i USA som udlaert rustfast klejnsmed. Han udvikler, designer og producerer grillkoncepter til restaurationsbranchens mest kendte kokke.
Det boglige har aldrig rigtig sagt den 33-årige Christoffer Demant Christensen noget. Til gengaeld er hans haender skruet umanerligt godt på, og han er i stand til at visualisere nyskabende og unikke koncepter blot på baggrund af en løs idé eller en skitse.
Det er en kompetence, han siden uddannelsen som rustfast klejnsmed på Teknisk Skole i Odense har forfinet med udgangspunkt i sit smedevaerksted i Atlanta i den amerikanske stat Georgia.
»I 2014 valgte min kone, Ann, og jeg at realisere alt og flytte til USA. Jeg havde på et tidspunkt boet en periode i netop Atlanta, hvor min far var udstationeret som diplomat, og lige siden har jeg haft drømmen om at vende tilbage,« fortaeller Christoffer Demant Christensen.
I dag erkender han, at det var noget af et sats, isaer fordi han på forhånd var klar over, at han ville vaere nødt til at starte helt fra bunden med egen virksomhed.
I første omgang var det med et lille møbelvaerksted, men det blev ikke den store succes. Det er hans nuvaerende beskaeftigelse imidlertid blevet, for i dag designer og producerer Christoffer Demant Christensen grillkoncepter til restauranter over hele USA.
Succesen startede for alvor i 2016, hvor han som producent af bl.a. skilte, borde og stole kom i kontakt med restaurationsbranchen.
»Jeg blev hyret af en restauratør, der havde købt en vanvittig dyr grill, som jeg skulle montere. Jeg sagde til ham, at sådan én kunne jeg producere både bedre og billigere, så da han året efter skulle åbne en ny restaurant, blev jeg hyret til opgaven,« fortaeller Christoffer Demant Christensen.
Har fundet sin egen niche
Efterhånden fik en raekke internationalt kendte kokke efterhånden også øje på Christoffer Demant Christensen og hans talent, og firmaet Grills By Demant blev født over et par hurtige tegninger på en bar.
Senest er det også blevet til en opgave for den nyåbnede restaurant Jatak i København. Det er dog ikke kun evnerne som smed, han kan takke for succesen.
»Amerikanerne har slet ikke de samme håndvaerksmaessige traditioner, som vi har i f.eks. Skandinavien. I hvert fald ikke, når det gaelder design og det at bygge noget helt fra bunden,« forklarer Christoffer Demant Christensen og fortsaetter:
»Selv om der selvfølgelig findes masser af smedevaerksteder i USA, har jeg altså fået skabt mig en niche, hvor jeg i hvert fald indtil videre har kunnet boltre mig helt alene.«
Kunderne får han gennem personlige anbefalinger, sociale medier og det efterhånden store netvaerk, han har i restaurationsbranchen.
I et land som USA med en grilltradition, der i mange henseender er mere veludviklet end på vores breddegrader, kan det undre, at andre ikke har grebet idéen med at specialudvikle og designe grillløsninger til restaurationssegmentet — men indtil videre er det altså ikke sket.
»Det kan jeg selvfølgelig kun vaere glad for. I dag har
Amerikanerne har slet ikke de samme håndvaerksmaessige traditioner, som vi har i f.eks. Skandinavien. CHRISTOFFER DEMANT CHRISTENSEN