De ultralange obligationer styrtbløder
Jagten på afkast gjorde det i 2020 og 2021 muligt at udstede statsobligationer med løbetider på 100 år og renter på under 1 pct. De papirer styrtbløder nu.
Bølgerne går højt på finansmarkederne og i saerdeleshed på obligationsmarkedet, hvor investorer har taget de største tab siden 1980’erne.
Blandt de største tabere på obligationsmarkedet finder man køberne af de såkaldte ultralange obligationer.
Med løbetider fra 30 år og helt op til 100 år og med kuponrenter, som i 2020 og 2021 ofte sneg sig under 1 pct., blev de indbegrebet af markedernes mere end afslappede holdning til risiko.
Men da inflationen tvang en pludselig kovending frem hos mange centralbanker, blev det et regulaert blodbad for ejerne af de ultralange obligationer.
»Obligationsmarkedet var mere anstrengt prisfast end aktiemarkederne, selv om de også var anstrengte, og mest anstrengt var priserne på de ultralange obligationer. Dem skulle man ikke have haft for mange af, så var man helt sikkert blevet ked af det,« siger Kristian Brinch Hansen, obligationschef i forvalteren
Investering og Tryghed.
Køberne af fastforrentede 30-årige danske realkreditobligationer med en kupon på 1 pct. har tabt omtrent 20 pct. af deres investering de seneste måneder, ifølge Jyske Bank.
Var man så heldig at købe en 30-årig obligation, dengang kuponrenten hed 0,5 pct., er man nede med omtrent 25 pct.
Det er mere, end hvis man havde placeret alle sine penge i risikable teknologiselskaber på det amerikanske Nasdaq 100-indeks. Det er nede med omtrent 22 pct. siden sin top i slutningen af sidste år.
Store tab
Ved udgangen af marts var kursvaerdien på 30-årige fastforrentede realkreditobligationer hele 134 mia. kr. lavere end den nominelle vaerdi, ifølge Nationalbanken. I januar 2021 lå kursvaerdien 14 mia. kr. over.
Siden er kurserne faldet yderligere i løbet af april.
Tabene bliver blot større, jo laengere obligationerne har til udløb.
Italien udstedte f.eks. i april 2021 en statsobligation med udløb i 2071, som nu handles omkring kurs 70, et fald på 30 pct.
Slovenien udstedte i januar 2021 en statsobligation med en løbetid på 60 år og en effektiv rente på omtrent 0,7 pct. Den handles nu til omkring kurs 50, altså omtrent en halvering af markedsvaerdien.
Tabene i den 100-årige østrigske statsobligation, som blev udstedt i maj 2020, da centralbanker over hele verden oversvømmede markedet med støtteopkøb, overgår dog dem alle.
Selv med en kuponrente på kun 0,85 pct. blev den solgt til en kurs på lige under 100.
Det gav en effektiv rente, som allerede dengang var under halvdelen af de langsigtede inflationsforventninger.
Alligevel flokkedes investorer som pensionskasser, forsikringsselskaber og investeringsfonde om papirerne.
Kursen på obligationen steg til over 140 i løbet af 2020, i takt med at centralbankernes støtteopkøb sugede markedet tomt for papirer med positive renter.
Men da det i efteråret 2021 stod klart, at inflationen var på vej op, og at centralbanker måtte reagere ved at skubbe renterne op, gik det hurtigt den anden vej.
Forleden handledes obligationen til en kurs på lige under 55, hvilket giver et vaerditab på omtrent 61 pct. fra kurstoppen.
»Mange lande havde negative renter, og mange porteføljeforvaltere i obligationsmarkedet skulle vaere investeret. For at opnå et positivt afkast blev man lokket ind i sådanne obligationer. Men det viste sig at vaere en helt vild risikoeksponering,« siger
100 80 60