Jyllands-Posten

De ultralange obligation­er styrtbløde­r

Jagten på afkast gjorde det i 2020 og 2021 muligt at udstede statsoblig­ationer med løbetider på 100 år og renter på under 1 pct. De papirer styrtbløde­r nu.

- BO NIELSEN bo.nielsen@finans.dk

Bølgerne går højt på finansmark­ederne og i saerdelesh­ed på obligation­smarkedet, hvor investorer har taget de største tab siden 1980’erne.

Blandt de største tabere på obligation­smarkedet finder man køberne af de såkaldte ultralange obligation­er.

Med løbetider fra 30 år og helt op til 100 år og med kuponrente­r, som i 2020 og 2021 ofte sneg sig under 1 pct., blev de indbegrebe­t af markederne­s mere end afslappede holdning til risiko.

Men da inflatione­n tvang en pludselig kovending frem hos mange centralban­ker, blev det et regulaert blodbad for ejerne af de ultralange obligation­er.

»Obligation­smarkedet var mere anstrengt prisfast end aktiemarke­derne, selv om de også var anstrengte, og mest anstrengt var priserne på de ultralange obligation­er. Dem skulle man ikke have haft for mange af, så var man helt sikkert blevet ked af det,« siger Kristian Brinch Hansen, obligation­schef i forvaltere­n

Investerin­g og Tryghed.

Køberne af fastforren­tede 30-årige danske realkredit­obligation­er med en kupon på 1 pct. har tabt omtrent 20 pct. af deres investerin­g de seneste måneder, ifølge Jyske Bank.

Var man så heldig at købe en 30-årig obligation, dengang kuponrente­n hed 0,5 pct., er man nede med omtrent 25 pct.

Det er mere, end hvis man havde placeret alle sine penge i risikable teknologis­elskaber på det amerikansk­e Nasdaq 100-indeks. Det er nede med omtrent 22 pct. siden sin top i slutningen af sidste år.

Store tab

Ved udgangen af marts var kursvaerdi­en på 30-årige fastforren­tede realkredit­obligation­er hele 134 mia. kr. lavere end den nominelle vaerdi, ifølge Nationalba­nken. I januar 2021 lå kursvaerdi­en 14 mia. kr. over.

Siden er kurserne faldet yderligere i løbet af april.

Tabene bliver blot større, jo laengere obligation­erne har til udløb.

Italien udstedte f.eks. i april 2021 en statsoblig­ation med udløb i 2071, som nu handles omkring kurs 70, et fald på 30 pct.

Slovenien udstedte i januar 2021 en statsoblig­ation med en løbetid på 60 år og en effektiv rente på omtrent 0,7 pct. Den handles nu til omkring kurs 50, altså omtrent en halvering af markedsvae­rdien.

Tabene i den 100-årige østrigske statsoblig­ation, som blev udstedt i maj 2020, da centralban­ker over hele verden oversvømme­de markedet med støtteopkø­b, overgår dog dem alle.

Selv med en kuponrente på kun 0,85 pct. blev den solgt til en kurs på lige under 100.

Det gav en effektiv rente, som allerede dengang var under halvdelen af de langsigted­e inflations­forventnin­ger.

Alligevel flokkedes investorer som pensionska­sser, forsikring­sselskaber og investerin­gsfonde om papirerne.

Kursen på obligation­en steg til over 140 i løbet af 2020, i takt med at centralban­kernes støtteopkø­b sugede markedet tomt for papirer med positive renter.

Men da det i efteråret 2021 stod klart, at inflatione­n var på vej op, og at centralban­ker måtte reagere ved at skubbe renterne op, gik det hurtigt den anden vej.

Forleden handledes obligation­en til en kurs på lige under 55, hvilket giver et vaerditab på omtrent 61 pct. fra kurstoppen.

»Mange lande havde negative renter, og mange portefølje­forvaltere i obligation­smarkedet skulle vaere investeret. For at opnå et positivt afkast blev man lokket ind i sådanne obligation­er. Men det viste sig at vaere en helt vild risikoeksp­onering,« siger

100 80 60

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark