Det ser slemt ud på finansmarkederne, og under

De store indeks bløder. Men under overfladen er der store grupper af papirer, som bløder endnu mere.

Det har ikke vaeret sjovt at vaere investor i hverken aktier og obligationer de seneste måneder. De store indeks styrtbløder.

Kigger man under motorhjelmen, dybere nede i markedet, ser det faktisk ofte endnu vaerre ud.

Det kan ifølge eksperter vaere et tegn på, at nedturen synger på sidste vers – eller det modsatte.

Forhistorien

Frygten for høj inflation, høje renter og lav vaekst, som gennemsyrer markederne i dag, ligger meget langt fra den komfortable situation, som herskede under pandemien.

Lave renter, masser af finanspolitisk stimulans og masser af likviditet fra centralbankernes støtteopkøb i obligationsmarkederne lokkede investorerne ind i en raekke risikable papirer.

Den pludselige kovending vaek fra en ultralempelig pengepolitik over mod, hvad der bl.a. i USA kan blive den hurtigste serie af rentestigninger siden 1990, har sendt enorme maengder af kapital på flugt fra de obligationer, aktier og valutaer, som blev foretrukket før.

På overfladen har rokaden skubbet store aktieindeks som det globale MSCI World, amerikanske S&P 500 og danske C25 ned med i omegnen af 14-15 pct. i år.

Det toneangivende teknologiindeks Nasdaq-100 var fredag eftermiddag nede med omtrent 22 pct. for året.

April var den sjettevaerste måned for S&P 500 siden 2008 ifølge Bankinvest. S&P 500 faldt med 8,8 pct.

Det er på linje med faldet på 9,1 pct. i september 2008, som var måneden, hvor amerikanske Lehman Brothers gik konkurs og officielt kickstartede finanskrisen.

Alt det lyder jo slemt nok, men dykker man et spadestik dybere ned i de underindeks, som f.eks. rummer enkelte sektorer eller geografiske områder, er tabene visse steder meget større.

Nedturen for mange af disse underindeks og selskaber begyndte også langt tidligere end vendingen på de store indeks, der indtraf ved indgangen til i år.

Tech

Tabene ligger f.eks. på mere end 40 pct. i indeks som S&P Biotechnology og Nasdaq Biotechnology, der rummer vaekstselskaber, som ofte ikke har ret store indtaegter.

Denne slags selskaber straffes ekstra hårdt, når investorerne mister appetit på risiko. Når renten samtidig stiger, gør det vaerdien af deres fremtidige indtjening mindre vaerd i dag.

S&P Biotechnology toppede i juni 2021.

Kurserne på de danske vaekstselskaber, der handles på Nasdaq First North i København, er også faldet omtrent 40 pct. fra deres top, som indtraf i februar 2021.

Vaerdien i de såkaldte mega-tech i gruppen af selskaber, hvis kerne taeller Meta (Facebook), Apple, Netflix, Alphabet (Google), Microsoft og Amazon – også kaldet FANGMA – oversteg i starten af sidste år 11.000 mia. dollars.

Den er siden faldet godt 32 pct. i år ifølge Solactive FANGMA Equal Weight Index, som skygger kurserne i de seks selskaber. Kursen på Meta er nede med 39 pct. i år, men toppede i september.

Netflix er nede med omtrent 70 pct. i år, men toppede i november.

Amazon har tabt 32 pct. i år ved starten af fredagens handel i New York, men aktien ramte sin top allerede i juli sidste år.

De helt store aktietab finder man dog i papirer fra vaekstlande.