Overfladen står det faktisk endnu vaerre til
F.eks. er indekset S&P European Emerging BMI nu nede med 71 pct. fra sin top i oktober, hovedsageligt fordi indekset indeholder mange østeuropaeiske og russiske selskaber, som er ramt hårdt af krisen i Ukraine.
De brede MSCI Emerging Markets er nede med 27 pct. fra sin top, der lå helt tilbage i februar 2021.
Udsvingene på aktiemarkedet er lige nu til at tage og føle på.
Blot otte gange siden 1970 er S&P 500 gået op og ned i samme grad, som det gjorde onsdag og torsdag i sidste uge i forbindelse med mødet i Federal Reserve, ifølge Roberto Perli, der er analytiker i investeringsbanken Piper Sandler. Men det såkaldte VIXindeks, der måler udsving prissat ind i optioner på det amerikanske aktiemarked, ligger trods stigninger stadig under de niveauer, man så i pandemiens start i marts 2020 og under gaeldskrisen i 2011.
De helt store udsving ser man på obligationsmarkedet, hvor vendingen mod højere renter og udsigten til massive udsalg af centralbankernes store lagre af papirer har gjort ekstra ondt.
Udsvingene i saerligt de amerikanske statsobligationer har vaeret enorme, fordi det er den amerikanske centralbank, som har lavet den mest drastiske aendring i sin pengepolitik.
Torsdag steg den 10-årige amerikanske statsobligationsrente f.eks. til naesten 3,1 pct. Det blev kun overgået en kort periode i 2018, ellers skal vi tilbage til 2011 for at finde en højere rente. I starten af året lå den på 0,5 pct.
Udfordringen
Barclays Global Aggregate Bonds Index, der skygger vaerdien af obligationer for omtrent 440.000 mia. kr., tabte 4,7 pct. sidste år. Det var det vaerste afkastår siden 1999. Pr. 6. maj havde indekset ifølge Bloomberg tabt mere end 16 pct. siden toppen ved indgangen til 2021.
Så store tab er ifølge Blackrock ikke set siden 1980’erne.
Nedturen har vaeret langt større for køberne af obligationer med lange løbetider.
F.eks. har fastforrentede 30-årige danske realkreditobligationer med en kupon på 1 pct. tabt omtrent 20 pct. af deres investering de seneste måneder, ifølge Jyske Bank.
Den samme obligation med en kupon på 0,5 pct. er nede med omtrent 25 pct., hvilket er meget voldsomme bevaegelser på et marked, som er vant til at måle udsving i basispunkter.
De helt store tab ligger hos obligationer med ekstremt lange løbetider.
Bevaegelserne har sendt det såkaldte MOVE Index, der er obligationsmarkedets pendant til VIX, op på højde med udsvingene under panikken i starten af pandemien.
De ligger også på højde med udsvingene i sommeren 2009, hvor markederne stadig led under finanskrisen.
De store udsving og tabene på dele af aktie- og obligationsmarkederne kan ifølge bl.a. Bankinvest og Nordea vaere et tegn på, at investorerne er ved at have renset ud i deres porteføljer efter den ubehagelige vending i pengepolitikken.
Det kan skabe grobund for et sundt hop i kurserne, mener de. Bankinvest mener f.eks., at investorerne i både obligationer og aktier er blevet alt for pessimistiske i forhold til den virkelighed, som de økonomiske nøgletal peger hen imod.
Nordea regner heller ikke med, at hverken USA eller Europa skal igennem en stor nedtur, og at der kan vaere plads til kursstigninger på det globale MSCI World på mere end 10 pct.
Selvsamme eksperter advarer dog også om, at vi måske kun har set starten på en større nedtur.
Hvis vi begynder at få dårlige nøgletal fra USA, kan markedet ifølge Nordea sagtens saette sig mindst 10 pct. mere.