Hjaelp på vej til personer med senfølger efter hjernerystelse

1.400 aarhusianere rammes hvert år af hjernerystelse. Nu er der hjaelp på vej til de ramte, efter byrådet onsdag behandlede et beslutningsforslag fra SF.

For fire år siden bankede Camilla Møberg Jørgensen hovedet ind i en glasdør. Hvad der kunne virke som et banalt uheld, blev starten på flere års mareridt med senfølger efter hjernerystelse. Men nu er der hjaelp på vej til mennesker, der står i samme situation, som Camilla Møberg Jørgensen gjorde fire år tilbage.

I dag har 43-årige Camilla Møberg Jørgensen fået tilkendt fleksjob, og der er kommet så meget ro i hendes liv, at hun har overskud til at engagere sig i Hjernerystelsesforeningen. Det er igennem foreningen, at hun sidder med i en arbejdsgruppe, der vejleder Aarhus Kommune og giver input til, hvilke forhold der kan forbedres på området.

Da JP Aarhus mødte Camilla Møberg Jørgensen i midten af april, rettede hun kritik af kommunens tilbud til mennesker, der er ramt af hjernerystelse:

»De tilbud, jeg har brugt, har jeg selv fundet frem til, fordi jeg har talt med andre med hjernerystelse og hørt, hvordan de har grebet det an. Problemet er, at så hører man måske nogen sige: ”Kontakt hjerneskadekoordinatoren i din kommune – der har jeg fået meget hjaelp,” og så finder man ud af, at der ikke er en hjerneskadekoordinator i ens kommune,« forklarede Camilla Møberg Jørgensen til JP Aarhus.

Men det skal vaere fortid nu.

På onsdagens byrådsmøde blev et beslutningsforslag fra SF stemt igennem. Et forslag, der skal styrke indsatsen på området og hjaelpe de 1.400 aarhusianere, der hvert år rammes af en hjernerystelse.

Kommunen skal vise vej

SF’s forslag er udarbejdet i samarbejde med Hjernerystelsesforeningen og omfatter en opfordring til, at der på kommunens hjemmeside skal vaere en separat side, som er målrettet personer med hjernerystelse. Her skal de kunne finde relevant information – bl.a. om hjerneskadekoordinatorer, som Camilla Møberg

Jørgensen manglede, da hun blev ramt af senfølger.

Desuden skal siden informere om kommunale tilbud ved senfølger og linke til Hjernerystelsesforeningen. SF’s byrådsgruppe mener også, at det ikke skal vaere op til den, der er ramt af senfølger, at finde vej til de relevante tilbud, men at kommunen skal vise vej til hjaelpen og de rette tilbud.

Et flertal i byrådet

I forbindelse med behandlingen af beslutningsforslaget sagde Katrine Vinther Nielsen (EL) bl.a.:

»Jeg synes, det er et vigtigt fokus, SF har sat på et usynligt handicap. I mit fagpolitiske virke har jeg set flere eksempler på, hvor invaliderende konsekvenserne af hjernerystelse er. Følgerne er ofte diffuse og usynlige, og det er svaert i et system, der ønsker prognoser og progression.«

Også Jan Ravn Christensen (SF) havde en kommentar til forslaget:

»Det her forslag har selvfølgelig nogle økonomiske effekter også direkte, hvis vi skulle lave en egentlig koordinatorfunktion og eventuelt udvide hjerneskadeteamet med personale, der har kompetencer inden for hjernerystelse. Det er bare for at sige, at det bliver en drøftelse i forbindelse med budgetforhandlingerne, hvor vi agter at stille budgetforslag på området.«

En af de store udfordringer ved hjernerystelse er såkaldt hjernetraethed – samme form for traethed, som mennesker med mere alvorlig hjerneskade oplever. Camilla Møberg Jørgensen maerker stadig følgerne af den hjernerystelse, hun fik for fire år siden – hjernetraethed er er blot en af de senfølger, der praeger hendes hverdag. Foto: Mads Andreas Frost