Overfyldte lagre kan udløse udsalg
Overfyldte lagre kan laegge en daemper på prispresset den kommende tid, mener nogle økonomer. Det falder sammen med en udfladning i energipriserne.
Mange virksomheder melder nu om stigende lagre og en afmatning i efterspørgslen. Det kan de kommende måneder skabe en velkommen modvaegt til inflationspresset, mener økonomer.
»Hvis lagrene begynder at blive overfyldte, og kombinerer man det med, at forbrugerne kommer til at holde lidt igen, så kan vi godt se, at situationen bliver vendt på hovedet på dele af inflationsproblemet i det kommende års tid,« siger Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank.
Niels Rønholt regner med, at vi med de danske inflationstal for maj ser en inflationstop på omtrent 6,7 pct. Det skyldes ikke mindst, at energipriserne snart holder op med at presse inflationen yderligere op.
En stigning i benzinpriserne i maj modsvaredes således af et fald i priserne på bl.a. naturgas.
Prispres kan aftage
Undgår vi en total nedsmeltning på energimarkedet, så venter han, at prispresset fra den kant vil aftage i løbet af 2022.
Prisstigninger på varer kan dog fortsat holde inflationspresset oppe, med mindre mange detailvirksomheder bliver nødt til at saenke deres priser for at rydde op i propfyldte lagre, mener Niels Rønholt.
»Det er for tidligt at aflyse den høje inflation, men det er klart, at lavere efterspørgsel og større lagre skal give et prispres nedad og på nogle områder endda også prisfald,« siger Niels Rønholt.
Problemet er indtil videre størst i USA, hvor den amerikanske detailgigant Target forleden meddelte, at selskabets lagre er ved at flyde over. Der er nu så mange varer, at man bliver nødt til at skrue op for udsalgsknappen, meddelte selskabet.
Lignende
udmeldinger er også kommet fra verdens største detailvirksomhed, amerikanske Wal-Mart.
Begge selskabers aktiekurser er styrtdykket den seneste måned.
Vaerdien af lagrene i amerikanske detailvirksomheder, korrigeret for saeson, oversteg allerede i marts toppen før pandemien, ifølge tal fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.
Herhjemme ser supermarkedskaeden Coop det samme mønster vise sig inden for nogle af de varer, der ikke er fødevarerelateret. Men det er for tidligt at tale om udsalg.
»Vi har også lidt store lagre øjeblikket, fordi varerne nu er kommet, og afsaetningen er lidt mindre end sidste år. Det er f.eks. på havemøbler. Men det påvirker ikke vores prissaetning,« siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør hos Coop.
Siden pandemiens start har mange virksomheder haft svaert ved at skaffe de fornødne varer, samtidig med at efterspørgslen eksploderede.
Det er for tidligt at aflyse den høje inflation, men det er klart, at lavere efterspørgsel og større lagre skal give et prispres nedad og på nogle områder endda også prisfald. NIELS RØNHOLT, CHEFØKONOM, JYSKE BANK
Bedre forsyningskaeder
Dertil ankom varerne ofte med stor forsinkelse bl.a. på grund af nedlukninger hos producenter eller flaskehalse i de internationale transportnetvaerk. Så man bestilte mange af dem.
Men nu er forsyningskaederne begyndt at fungere bedre.
Ifølge amerikanske Citigroup lå der i starten af januar i år hele 109 containerskibe ud for havnene Los Angeles og Long Beach i USA og afventede en plads. I sidste uge var tallet nede på 25.
Prognosemagerne er meget uenige om, hvor hurtigt inflationen falder tilbage, og hvor langt den når ned, før den flader ud.
Det afhaenger bl.a. af, hvor hurtigt økonomien taber fart det kommende år, og af forbrugernes forventninger til de fremtidige prisstigninger.
Industrilandenes økonomiske samarbejdsorganisation OECD regner f.eks. med, at inflationen i medlemslandene når op på 8,5 pct. i år. Naeste år bliver den hele 6 pct. – i Danmark på omtrent 4 pct.
Den Europaeiske Centralbanks nye prognose peger på en inflation i eurozonen på naesten 7 pct. i år og 3,5 pct. naeste år. De Økonomiske Vismaend venter derimod en inflation på kun 2,5 pct. herhjemme naeste år.
»Vi forventer, at inflationen topper i år, men det afhaenger af, at forventningerne til den fremtidige inflation ikke stiger,« siger overvismand Carl-Johan Dalgaard.