Borgmester efter ny aftale: Det kan blive svaerere at hjaelpe børn og aeldre

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) forventer, at »den markant stramme« nye økonomiaftale mellem regeringen og kommunernes forening, KL, vil ramme velfaerdsområder.

Børn med saerlige behov i folkeskolen. Voksenhandicappede og borgere med psykiske lidelser. AEldre.

Dem fremhaever Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus som eksempler på grupper, som han forventer kommer til at blive ramt af »den markant stramme« aftale som regeringen og kommunernes forening, KL, indgik onsdag aften om kommunernes økonomi for naeste år.

»Desvaerre er der ikke tvivl om, at den stramme økonomiaftale vil betyde, at vi ikke vil have råd til at finansiere de store udfordringer, vi ser ind i på f.eks. det specialiserede socialområde, i de naere sundhedsindsatser, i forhold til børn med saerlige behov i folkeskolen samt på aeldreområdet, medmindre vi selv sikrer finansieringen. Vi ser ind i en svaer opgave med nogle meget begraensede rammer,« udtaler borgmesteren i en pressemeddelelse, hvori han forudser, at en sparerunde er i vente:

»På nuvaerende tidspunkt vurderer jeg det som sandsynligt, at vi kigger ind i en sparerunde under en eller anden form.«

De praecise tal og økonomiske konsekvenser af økonomiaftalen for Aarhus Kommune er først er helt afklaret til august, oplyser Borgmesterens Afdeling.

Den kommunale serviceramme bliver haevet med 1,3 mia. kr., der blandt andet skal daekke udgifter til, at der bliver flere børn og aeldre. Men ifølge professor Kurt Houlberg fra Det Nationale Forskningsog Analysecenter for Velfaerd, Vive, går denne sum primaert til at daekke befolkningsudviklingen, og derfor vil kommunerne i 2023 blive tvunget til at prioritere i større omfang end før.

Fodslag på tvaers

»Selv om kommunerne har fået penge til de flere børn og aeldre, så stiger udgifterne samtidig ganske meget til det specialiserede socialområde,« siger han til Ritzau.

Ifølge borgmesteren vil denne nye økonomiske situation kraeve både nye løsninger og faelles fodslag på tvaers. Således glaeder han sig over, at både Aarhus Byråd og direktørgruppen i Aarhus Kommune, er rykket taettere sammen:

»Vi bliver heldigvis bedre og bedre til at arbejde sammen i Aarhus Kommune, og det får vi brug for i den nye økonomiske situation. Med den kriseaftale, der nu er indgået, får vi brug for at stå sammen og hjaelpe hinanden – og kigge på tvaers for at finde de nye løsninger, der mest skånsomt kan afbøde konsekvenserne for vores sårbare grupper og borgere,« siger han i pressemeddelelsen og fortsaetter:

»Men realistisk set får vi nok også brug for mere klassiske besparelser.«

Hvordan situationen skal gribes an, vil borgmesteren laegge op til en diskussion af i Magistraten om et par uger, fortaeller han.

I Magistraten sidder også kommunens rådmand og tre byrådsmedlemmer. Bl.a. Thomas Medom (SF), børneog ungerådmand, og han er langtfra begejstret for aftalen.

»Deprimerende aftale om kommunernes økonomi. Det er virkelig ikke besparelser, vi har brug for lige nu,« skriver han på Twitter. I en pressemeddelelse haefter han desuden ved, at aftalen betyder, at kommunerne må bygge for mindre – ifølge aftalen er deres samlede samlede anlaegsudgifter 18,5 mia. kr., hvilket er 1,4 mia. kr. mindre end i 2022.

»Med den nye aftale bliver det svaerere at skabe gode vilkår for udvikling og trivsel for børn og unge i Aarhus Kommune. Det er ikke den vej, jeg har lyst til, at vi skal gå. Men det er den vej, vi risikerer at blive tvunget ned ad,« siger Thomas Medom og uddyber, hvor aftalen kan ende med at gøre »rigtig ondt for børn og unge« i Aarhus:

»Gamle vuggestuer, børnehaver og skoler, som traenger til ud- og ombygning, risikerer at stå hen, og vigtigst af alt risikerer vi, at vi ikke kan tilbyde det stigende antal børn og unge i mistrivsel den hjaelp, de har behov for.«

Socialt udsatte efterladt

Aftalen bekymrer også socialog beskaeftigelsesrådmand Anders Winnerskjold (S), da han mener, at »de massive« strukturelle udfordringer på det specialiserede socialområde ikke er adresseret, fremgår det af en pressemeddelelse.

»Det efterlader mennesker med handicap og socialt udsatte børn, unge og voksne i usikkerhed. Der er ingen tvivl om, at de økonomiske udfordringer på socialområdet kraever strukturelle løsninger fra centralt hold. Men økonomiaftalen kaster ingen redningskrans til kommunerne. Den saetter derimod velfaerden yderligere under pres. Derfor bliver det helt nødvendigt, at Christiansborg prioriterer socialområdet ved efterårets finanslovsforhandlinger,« siger Anders Winnerskjold og understreger, at det er en stor opgave, der nu er lagt ud til kommunerne.

»Derfor er det helt afgørende, at regeringen anerkender, at aftalen kommer til at betyde hårde beslutninger i kommunerne – også på kernevelfaerden.«

Bekymret for fremtiden

Hos paraplyorganisationen DH Aarhus, Danske Handicaporganisationer, er formand Mogens Toustrup bekymret for fremtiden.

»Det er forfaerdeligt, fordi der mangler rigtig mange penge specielt her i Aarhus. Man forventer et underskud på socialområdet på ca. 160 mio. kr. Der er to muligheder. Man kan spare, og det, mener vi ikke, kan lade sig gøre, fordi loven tilsiger, at der skal laves individuelle løsninger for borgerne. Alternativt må man finde pengene et andet sted,« siger han.

Mogens Toustrup mener, at det kan blive »katastrofalt« for handicapområdet i Aarhus, hvis ikke lokalpolitikerne til budgetforhandlingerne finder flere penge til området.

»Der stort behov for midler til at passe folk med kognitive handicap, til BPA (borgerstyret personlig assistance), til svagsynede, sikre tilgaengelighed i byen og meget mere. Det er politikernes ansvar at finde en løsning, vi siger, at man ikke kan spare sig ud af problemet,« siger han.

På nuvaerende tidspunkt vurderer jeg det som sandsynligt, at vi kigger ind i en sparerunde under en eller anden form. JACOB BUNDSGAARD (S), BORGMESTER I AARHUS