Efter kritik skal Danmark vaere bedre forberedt på en ny mulig coronabølge
Danmark var overhovedet ikke forberedt på coronapandemien i 2020 og 2021, men regeringens nye beredskabsplan får en hård medfart fra Venstre og Enhedslisten.
Efter to efterårs- og vintersaesoner med hårde nedlukninger og en lang raekke restriktioner pga. stigende smittetal for coronavirus skal efteråret 2022 forløbe anderledes.
Det er ambitionen hos regeringen, som onsdag fremlaegger sin beredskabsplan for at få Danmark mere fredeligt gennem en evt. ny coronabølge. Den kommer, netop som Statsrevisorerne har kritiseret de tidligere års forberedelser som »staerkt mangelfulde«. Men hverken Venstre eller Enhedslisten føler sig trygge ved den kommende beredskabsplan.
Planen omfatter bl.a. testaktivitet, vaccinationer og kapaciteten på sygehusene, ligesom den også ser på indsatsen i skoler, daginstitutioner og på plejecentre.
Strategien er opbygget, så den kan skaleres op og ned alt efter smittetallet, og derfor laegger den ikke minutiøse skinner for indsatsen. Således tages der f.eks. først stilling til, hvem og hvor mange der evt. skal vaccineres til efteråret, når myndighederne kender den eksakte virus og dens farlighed.
Den del møder forståelse blandt sundhedsordførerne, men Martin Geertsen (V) er alligevel ikke tilfreds med den del af beredskabsplanen, som omfatter kapaciteten på sygehusene.
»Selvfølgelig giver det mening at vente med at beslutte sig for vaccinationerne, til vi kommer taettere på, men når det gaelder sygehusene, skal man gå meget mere konkret til vaerks og sikre, at man har tilstraekkelig kapacitet til at tage sig af de mennesker, som bliver så syge af corona, at de skal indlaegges,« siger han og ser netop belastningen af sundhedsvaesenet som nøglen til, at resten af samfundet kan fungere nogenlunde som normalt.
Undgår nedlukning
»Vi skulle jo nødigt igen ud i en situation, hvor en ekstra belastning af sygehusene på nogle hundrede patienter ender med at lukke resten af samfundet. Den sikkerhed får jeg ikke med regeringens beredskabsplan,« siger han og efterspørger også helt konkrete bud på, hvordan andre dele af sundhedsvaesenet – kommunerne, praktiserende laeger og privathospitaler – kan inddrages i en situation med høj coronasmitte.
Statsrevisorernes kritik retter sig mod de to forgangne vintre, hvor kun én region, Nordjylland, havde en beredskabsplan i skuffen, da pandemien ramte. Samtidig får både regioner, Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen dumpekarakter, når det gaelde vaernemidler.
»Der var alt for få vaernemidler, både almindelige masker og hele paletten af vaernemidler. Der var for lidt på lager, og der var ingen sikkerhed for, at man kunne skaffe mere,« siger Klaus Frandsen, formand for Statsrevisiorerne.
Hos Enhedslisten ser sundhedsordfører Peder Hvelplund gerne, at den kommende beredskabsplan bliver mere konkret – ikke mindst når det gaelder om at forberede daginstitutioner, skoler og plejecentre.
Har ventet for laenge
»Vi har allerede ventet alt for laenge på denne plan, for det er før sommerferien, at institutionerne skal begynde at forberede sig. Det er jo ude i virkeligheden, vi skal standse smitten,« siger han og kraever sikkerhed for, at der er midler til den ekstra indsats, som kan blive nødvendig i form af mere rengøring, højere hygiejne osv.
»Det ser jo mørkt ud med de meget stramme økonomiaftaler, der netop er indgået,« tilføjer han.
SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, understreger vigtigheden af at have beredskabsplaner i skuffen for hurtigt at kunne reagere, hvis nye varianter opstår, og smitten skulle udvikle sig hurtigt til efteråret.
»Det er vigtigt at have et setup, der sikrer, at man ved, hvem der gør hvad, og at vi har tilstraekkelig med vaernemidler, test og muligvis også vacciner. Vi så jo, da coronaen ramte, at man nogle steder i landet ikke havde vaernemidler. Sådan en situation må vi ikke komme i igen,« siger Kirsten Normann Andersen, som understreger vigtigheden af at finde det helt rigtige tidspunkt at revaccinere på, så man hverken kommer for tidligt eller for sent i gang.
»Sidste år fik vi nok vaccineret de aeldste for tidligt, så vaccinernes effekt var aftagende på det tidspunkt, hvor der var størst smitte – omkring januar,« siger hun, som dog ikke forventer at remassevaccinere hele befolkningen.
Også sundhedsordfører Per Larsen (K) efterlyser beredskabsplaner.
»Det er vigtigt at vide, hvad der skal ske, hvis epidemien udvikler sig, og at sikre, at vi har det, der skal til for at klare en given situation. Vi må jo konstatere, at da vi første gang blev ramt af corona, var vi hjaelpeløst uforberedte. Det konstaterer statsrevisorerne også nu,« siger Per Larsen, som dog understreger, at vi nu er langt bedre forberedt, når det gaelder test, vaernemidler og vacciner.
I SSI’s seneste risikovurdering konkluderes, at der ikke er tegn på, at den nye variant, BA5, er mere farlig end den nuvaerende omikronvariant, og samtidig vil befolkningen som helhed vaere godt beskyttet mod alvorlig sygdom i kraft af immunitet fra både vacciner og tidligere infektioner. Men samtidig forudser SSI, at en større andel af aeldre vil blive smittet og indlagt i tilfaelde af en opblussen drevet af BA5.
Det skyldes, at relativt få aeldre blev smittet under den seneste omikronbølge, og dermed er immuniteten blandt de aeldste relativt lav. Samtidig blev de vaccineret først, og dermed er vaccineeffekten lavest hos dem.
Sundhedsminister Magnus Heunicke erkender, at Danmark ikke var godt nok forberedt på en pandemi.
»Derfor er det afgørende vigtigt, at Sundhedsstyrelsen og regionerne samarbejder om at opdatere og robustgøre regionernes beredskabsplaner baseret på de konkrete erfaringer fra covid-19-håndteringen for at sikre, at de danske sygehuse også er forberedt på fremtidige epidemier,« lyder det i et skriftligt svar.