Miniøen Hans Ø deles med Canada efter 50 års strid, som har efterladt både flag og flere flasker sprut på øen
Den golde Hans Ø deles i to naesten lige store dele. Udenrigsminister Jeppe Kofod glaeder sig over en fredelig graensedragning i en urolig tid.
Cognac, whisky, et islandsk operahus, praecisionsopmålinger, tålmod og velvilje er blandt de ingredienser, der har vaeret med til at løse en over 50 år gammel strid mellem Canada på den ene side og Danmark på den anden om, hvem der ejer Hans Ø i farvandet mellem Grønland og Canada.
Men nu er graensen trukket. Hans Ø er delt i to naesten lige store stykker. Det største er nu en del af Grønland, det mindste tilhører Canada, som til gengaeld har fået andre banefordele i resten af den 3.882 km graensedragning, som følger med fra Lincoln Havet i nord til Labradorhavet i syd.
»Graenser er sensitive,« som udenrigsminister Jeppe Kofod udtrykker det, inden han tirsdag sammen med Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, underskriver aftalen i Canada.
På størrelse med Siø
At den gamle graensestrid nu er løst gennem en forhandlet løsning er ifølge udenrigsministeren et vigtigt signal i en urolig verden.
»Vi ønsker en verden, som samarbejder, og ikke at graensespørgsmål afgøres ved, hvem der er staerk eller mest konfrontatorisk,« siger han med henvisning til den aktuelle konflikt i Ukraine, som blev indledt ved, at Rusland angreb nabolandet.
Anderledes fredeligt er det gået til, når Danmark og Canada gennem 50 år skiftevis har håndhaevet retten til Hans Ø. Først i 1970’erne gik det op for dem, at de begge troede, at øen var deres. Når danske soldater har vaeret forbi for at plante Dannebrog, efterlod de gerne en flaske Gammel Dansk til canadierne, som omvendt lod en flaske whisky stå, når de havde vaeret på besøg for at håndhaeve suveraeniteten.
Fremover kan de raekke ud over den kløft, som udgør den kommende landegraense på den blot 1,3 kvadratkilometer store ø. Endnu er det uafklaret, hvordan graensen, som også vil blive en ydre Schengen-graense, skal markeres.
Hans Ø er nogenlunde lige så stor som Siø mellem Langeland og Tåsinge eller Eskilsø, som ligger i Roskilde Fjord.
Når hele den lange graense regnes med, vokser Grønland med 40.000 kvadratkilometer, og det er ikke mindst udsigterne til forekomsten af olie og gas, som har vaeret medvirkende til, at der er blevet kaempet til sidste meter.
Islandske musikere har således siddet på naesten første parket til de afgørende forhandlinger, som fandt sted i november sidste år i et mødelokale i musikhuset Harpa i Reykjavik.
Remy Martin som våben
Hans Ø har optrådt i flere gengivelser i rummet, men de danske forhandlere har aldrig selv sat foden på øen. Angiveligt er forhenvaerende grønlandsminister Tom Høyem (CD) den højest rangerende dansker, der har vaeret på besøg. Det var i 1984 og ifølge Tom Høyem en reaktion på et uanmeldt canadisk forskerbesøg året før på øen.
Med sig havde han et dansk flag og en flaske Remy Martin-cognac, som blev placeret i en varde sammen med et brev, der på dansk og engelsk bød alle velkommen til »denne danske ø, opkaldt efter inuitten Hans«.
Canadierne satte i 2005 deres davaerende forsvarsminister Bill Graham i land som en understregning af, at der var alvor bag både flag og flasker.
Han strøg Dannebrog, foldede det sammen og afleverede det til den danske ambassade i Ottawa og hejste i stedet det canadiske flag. Kort efter beordrede davaerende udenrigsminister Per Stig Møller (K) marinekutteren ”Tulugaq” at saette kurs mod øen, men også med ordre om ikke at pille det canadiske flag ned:
»Det er for barnagtigt mellem Nato-allierede,« mente Per Stig Møller.
I 2018 besøgte journalist Martin Breum øen for Weekendavisen og kunne berette, at i hvert fald resterne af de to landes flagstaenger stod der endnu. På det tidspunkt var de første skridt til at bilaegge striden taget ved at nedsaette en arbejdsgruppe mellem Danmark, Grønland og Canada, som fik til opgave at finde en løsning.
Naeste slag: Nordpolen
Jeppe Kofod glaeder sig over, at striden endte med en forhandlet løsning frem for, at en domstol skulle tage stilling til de to nationernes overlappende krav på det samme område.
»Så ville der have vaeret en vinder og en taber, nu er der kun vindere. Måske får Kongeriget lidt mere, men det er en løsning, som alle er glade for,« siger han og tilføjer, at en vigtig del af aftalen er, at der laegges op til øget samarbejde mellem den lokale canadiske og grønlandske befolkning.
»Nu er de ikke i tvivl om, hvor graensen går,« siger Jeppe Kofod, som tilføjer, at graenseaftalen understøtter den mangeårige danske målsaetning om afspaending i Arktis.
Netop den politik er udfordret af, at såvel Rusland som USA har øget den militaere aktivitet i Arktis. Efter Ruslands angreb på Ukraine er det ellers fredelige samarbejde i Arktisk Råd lagt på is. Rusland er suspenderet, men Ruslands signatur står stadig på Illuissat-erklaeringen fra 2008. Her blev de fem arktiske kyststater enige om, at deres overlappende maritime krav skal løses fredeligt og inden for international havrets regler. Siden har både Canada, Danmark og Rusland indgivet krav, som omfatter Nordpolen.
Danmark afleverede i 2014 tre kasser med videnskabelige dokumenter, som skal understøtte Rigsfaellesskabets krav på havbunden ved Grønlands nordligste kyst, tvaers over Det Arktiske Hav under Nordpolen til Ruslands 200 sømile-graense, ialt 895.000 kvadratkilometer. I det store område er der overlappende krav fra både Canada og Rusland, som har erklaeret sig overraskede over de danske krav.
Vi ønsker en verden, som samarbejder, og ikke at graensespørgsmål afgøres ved, hvem der er staerk eller mest konfrontatorisk. JEPPE KOFOD, UDENRIGSMINISTER.