Zelenskyjs toprådgiver har en advarsel: Danmark bør taenke sig om
Ihor Zhovkva, toprådgiver for Ukraines praesident, Volodymyr Zelenskyj, laegger i et interview hårdt pres på den skeptiske danske regering forud for EU-topmøde, som bliver afgørende for, om Ukraine på sigt kan blive medlem af EU eller ej.
Han taler på vegne af Ukraines praesident, Volodymyr Zelenskyj, og som sin politiske chef kommer han ikke blot med en appel, når han søger støtte til en ukrainsk maerkesag, men også en advarsel, der pirker til danskernes samvittighed.
Ihor Zhovkva er Volodymyr Zelenskyjs udenrigspolitiske toprådgiver, og han er for øjeblikket på besøg i København for at påvirke den danske regering til at støtte Ukraines ansøgning om medlemskab af EU.
I et interview med Jyllands-Posten laegger han hverken skjul på de alvorlige konsekvenser, eller hvordan det vil blive modtaget i Ukraine, hvis den skeptiske danske regering ikke bakker op om, at Ukraine i det mindste kan blive kandidat til at blive medlem af det europaeiske faellesskab.
»Folk i Ukraine vil ikke kunne forstå det, hvis man siger, at man først skal taenke mere over det,« siger Ihor Zhovkva, da vi møder Zelenskyjs toprådgiver og saerlige udsending for europaeisk integration på Hotel Phoenix i København.
»Vore soldater i skyttegravene vil ikke forstå det. De kaemper ikke blot mod den russiske aggression for Ukraine, men også for jeres land. Ukrainske mødre, som skjuler sig i Kyiv, mens russiske missiler fortsat flyver ind over byen, vil heller ikke kunne forstå det. Mødrene og deres børn vil vaere en del af Europas fremtid – ikke Ruslands fortid. Danmark bør taenke sig om i forhold til dette meget vigtige valg for os og for jer.«
Ihor Zhovkva, der selv for en uge siden havde et missil strygende lige hen over taget på sit hus i Kyiv, er i øjeblikket på charmeoffensiv rundt i Europa for at overbevise en raekke skeptiske europaeiske hovedstaeder om, at de skal give Ukraine status som EUkandidat. Han kommer direkte fra Tjekkiet, og efter Danmark går turen videre til Spanien og Portugal, der også hører blandt de skeptiske lande.
Hans travlhed skyldes, at Ukraines ansøgning om at blive medlem af EU er gået ind i en afgørende fase. På fredag kommer EUKommissionen med sin anbefaling, som ventes at vaere positiv, og i naeste uge skal EU’s statsledere tage stilling til ansøgningen på et EU-topmøde i Bruxelles. Og kun hvis de alle på mødet er enige om, at Ukraine skal tildeles kandidatstatus, har landet på et senere tidspunkt mulighed for at blive medlem af EU.
Men sagen har i flere måneder udfordret EU-landenes stats- og regeringschefer. For på den ene side vil de alle gerne hjaelpe Ukraine oven på en heroisk krigsindsats mod praesident Vladimir Putins haer.
Men det krigshaergede land er langt fra at opfylde de såkaldte Københavner-kriterier til kandidatlande.
Ifølge kriterierne skal et ansøgerland udover at have en velfungerende markedsøkonomi blandt andet have institutioner, der sikrer demokrati, retsstaten og menneskerettigheder. Men allerede inden den russiske invasion den 24. februar blev Ukraine set som et af de mest korrupte lande i verden.
Ønsker blåstempling
Statsminister Mette Frederiksen har også flere gange understreget, at et EU-medlemskab til Ukraine ikke er aktuelt, da landet er for langt fra at opfylde kriterierne, som Danmarks hovedstad har lagt navn til.
Udenrigsminister Jeppe Kofod har sagt, at Ukraine »hører til i den europaeiske familie« og har ladet forstå, at Danmark støtter Ukraines »europaeiske aspirationer« – men det er netop i EU-regi et mildere udtryk end »kandidatland«.
Ihor Zhovkva, der mødes med flere danske ministre og departementschefer under sit ophold i Danmark, mener ikke overraskende, at Ukraine er klar til at blive kandidatland.
Han understreger, at det ikke handler om, at Ukraine gives medlemskab nu og her, men blot blåstemples som kandidatland.
»Intet land har opfyldt 100 pct. af kriterierne, når de har søgt,« siger han og haevder, at Ukraine har opfyldt »70 pct.« af kriterierne og rykker fremad med en »hastighed uden fortilfaelde«.
Volodymyr Zelenskyj afleverede den underskrevne EU-ansøgning sidst i februar blot fire dage efter den russiske invasion.
»Vi er aldrig kommet for sent med, hvad vi skulle aflevere i forbindelse med ansøgningsprocessen. Vi har svaret på alle spørgsmål. 1.500 sider har vi afleveret. Noget, som normalt tager mindst et år for et nyt ansøgerland,« siger Ihor Zhovkva.
»Vi har gennemført reformer før krigen og selv under krigen. Vi har forberedt os på at komme ind i det indre marked på et tidspunkt, hvor vi er i krig. Vi har frakoblet os det russiske system og koblet os på det europaeiske system. Og selv nu, mens vi er i krig, vil vi saelge ekstra megen elektricitet til EU,« siger han og tilføjer:
»Det er derfor, jeg er her for at overbevise jeres regering og jeres Folketing om, at vi er klar til at få kandidatstatus.«