VIGTIGE DATOER
Men kun Polen og de baltiske lande, der alle føler sig truet af russerne, kaemper hårdt for at få Ukraine med i EUfamilien. Men som erfaringerne viser, er det svaert at komme med ved bordet. Selv de indledende tiltraedelsesforhandlinger med Ukraine er kontroversielle, fordi Georgien og Moldova også søgte medlemskab efter at vaere blevet invaderet, og andre lande har laenge vaeret fastlåst i processen.
Tyrkiet ansøgte i 1987, Nordmakedonien i 2004, Montenegro i 2008 og Albanien og Serbien i 2009. Alle har indledt tiltraedelsesforhandlinger. Selv Bosnien-Hercegovina har søgt, og Kosovo vil gerne. Alligevel har der ikke vaeret en EU-udvidelse siden 2013. Dels på grund af problemer med at integrere fattigere medlemmer som Rumaenien og Bulgarien.
Putin vil se EU som svagt
Ihor Zhovkva mener, at Vladimir Putin vil blive den store vinder, hvis de 27 EU-lande ikke bakker op om at give Ukraine kandidaturstatus:
»For det første vil Putin se det som et signal om, at EU ikke er staerkt og modigt nok til at traeffe store, vigtige beslutninger.
Under et besøg i weekenden i Kyiv meddelte EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, at kommissionen inden udgangen af denne uge vil vaere klar med sin vurdering af Ukraines ansøgning om EU-medlemskab.
Alle 27 EU-lande skal vaere enige om at give Ukraine status som kandidatland, før det kan blive en realitet.
En endelig beslutning ventes først at blive vedtaget, når
EU’s stats- og regeringschefer den 24.-25. juni mødes til topmøde i Bruxelles.
Ukraine ansøgte om medlemskab af EU, få dage efter Ruslands invasion af landet den 24. februar.
For det andet at Ukraine ikke af EU ses som europaeer. For det tredje at EU ikke kan forene sig om Ukraine. Og for det fjerde at han har fået grønt lys til at fortsaette sin aggression.«
Og denne aggression vil ifølge Ihor Zhovkva nemt kunne fortsaette i de baltiske lande, Polen og andre steder i de tidligere sovjetrepublikker.
For tag ikke fejl, siger han: Da Putin i sidste uge sammenlignende sig med Peter den Store var det ikke en tilfaeldighed. Putin mente, at da zaren i 1700-tallet tog territorium fra Sverige i området, hvor Sankt Petersborg – Putins fødeby – senere blev grundlagt, genvandt han blot territorium, som var russisk.
Den russiske praesident tilføjede, at det er det samme, han i dag gør i Ukraine.
Ihor Zhovkva peger på, hvad Putin sagde for år tilbage, hvor han blev spurgt om, hvad der var den største tragedie i sidste århundrede:
»Han kunne have naevnt Første Verdenskrig, hungersnøden i Sovjetunionen i begyndelsen af 1930’erne, Anden Verdenskrig eller folkedrabet mod jøderne. Men i stedet naevnte han Sovjetunionens kollaps som den største tragedie. Og derfor må folk forstå, at Putins ambition i dag er at genskabe Sovjetunionen. Han ønsker at samle tidligere sovjetrepublikker under sig. Ikke dem alle, men nogle af dem. Det er hans drøm.«
Så set fra Ukraine handler landets EUansøgning også om at stoppe Putins aggression. Europa har slet ikke råd til andet end at støtte Ukraine, mener Ihor Zhovkva.
Men han har endnu en pointe, han ønsker at aflevere til den danske regering. Han peger på, at der efter krigens udbrud i dag er 45.000 til 50.000 ukrainere, der lever i Danmark.
»Se på dem. De er ligesom jer. De er hårdtarbejdende, ønsker ikke at vaere på sociale ydelser og prøver at forstå jeres sprog for at blive integreret,« siger han og peger på, at mange danskere støtter ukrainsk medlemskab af EU.
»Så giv os blot den formelle godkendelse til at starte processen. Vi er klar til at gå ned ad den vej sammen med jer.«