Illegale aborter, mafiøse metoder og grov udnyttelse af kvinder
Et Chicago-baseret undergrundsnetvaerket tilbød i 1960’erne aborter til nødstedte kvinder. Det fortaeller den fremragende dokumentarfilm ”The Janes” om.
USA bruges navnene John og Jane Doe om mennesker, hvis identitet ikke er kendt eller forsøges holdt skjult. Derfor har navnene John og Jane også et vist skaer af hvem som helst over sig.
Med dét taget i betragtning er det kun oplagt, at det Chicago-baserede undergrundsnetvaerk, der i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne satte sig for at hjaelpe amerikanske kvinder med at få foretaget en bare nogenlunde sikker illegal abort, kaldte sig for netop JANE. For her var kvinderne – både dem, der arrangerede, og dem, der skulle have foretaget aborterne – i den grad nødt til at holde sig anonyme. Der blev nemlig ikke set mildt på afbrydelsen af svangerskab.
Det er historien om disse kvinder, der fornemt skildres i Tia Lessins og Emma Pildes HBO Max-dokumentarfilm ”The Janes”, der formår at flette kampen for retten til fri abort sammen med den borgerrettighedsbevaegelse, der gennemsyrede USA på samme tidspunkt.
JANE blev etableret i 1968, og Chicago var på det tidsI punkt ekstremt påvirket af både den katolske kirke og den lokale mafia. Abort var ikke bare ulovligt, det blev også betragtet som absolut umoralsk. Alligevel var der naturligvis, dag efter dag og år efter år, kvinder i alle aldre, der blev uønsket gravide. Deres muligheder var elendige. Som det skildres i ”The Janes”, var der ingen arbejdsgivere, der ville have en gravid ansat til at sidde ved et skrivebord, så mange kunne se frem til at miste deres indtjening, og alene tanken om at fortsaette en karriere efter at have fået børn var noget naer utopisk.
Mafiøse forbindelser
Eneste mulighed, som mange ulykkeligvis var nødsaget til at benytte sig af, var at få foretaget en illegal abort via mafiøse forbindelser. Mafiaen tilbød forskellige typer aborter, der varierede i risici, alt efter hvor meget man var villig til eller formåede at betale. Det lyder helt horribelt, når kvinderne fra JANE, der i dag er mellem 60 og 70 år, beretter om de livsfarlige uhyrligheder, kvinder blev tvunget ud i.
JANE’s mission var lige så enkel, som den var dristig. Ved dagligt at skifte adresse, laeger og telefonnumre rejste de rundt i Chicago, og mellem 1968 og 1972, hvor netvaerket blev optrevlet og ført for retten, lykkedes det
JANE at udføre omkring 11.000 årlige aborter. Det var ikke uden omkostninger.
”The Janes” er både aktuel som historisk dokument og som nutidsspejling i en tid, hvor kvindens forfatningsforankrede ret til selvbestemmelse over egen krop atter er til forhandling, og perspektiverne er grusomme. Som fortaellingerne om de mange kvinder, der enten forblødte eller døde af en infektion efter det illegale indgreb, eller dem, der efter at have fået foretaget en abort måtte finde sig i at blive overfaldet seksuelt eller truet af manden, der udførte indgrebet.
Filmen er ikke mindst interessant i sin fremragende analyse af sammenhaengen mellem den meget mandsdominerede borgerrettighedsbevaegelse og kvinderettighedsbevaegelsen, der blev set som en inferiør og mindre vaesentlig kamp at kaempe. Vi kan vaere glade for, at kvinderne i JANE holdt ud.
DOKUMENTAR
USA, 2022 Instruktion: Tia Lessin og Emma Pildes Kan streames på HBO Max 1 time og 41 minutter