Ørsted har milliardplan for CO2-fangst

Ørsted vil fange 400.000 tons CO2 om året i København og Kalundborg og håber også at kunne indfange CO2 fra Danmarks naeststørste udleder. Projektet er dog afhaengig af statsstøtte i milliardklassen.

I 2025 vil Ørsted transformere København og Kalundborg til tandhjulene, som får den grønne omstilling i Danmark op i naeste gear. Da vil selskabet etablere anlaeg, som kan indfange 400.000 tons CO2 om året fra skorstene på de to kraftvaerker Asnaesvaerket og Avedørevaerket.

»Det vil gøre det muligt for os at slutte ringen. Vi kan opfange CO2’en fra baeredygtig biomasse, vi kan lagre den, og vi kan benytte den til at lave grønne braendstoffer til de industrier, som har svaert ved at elektrificere – såsom skibsfart, flyindustrien og den meget tunge transport,« siger Ole Thomsen, direktør med ansvar for Ørsteds kraftvaerker.

»Ja, det er faktisk svaert at overdrive, hvor stort det her kan blive,« konkluderer han, mens han bladrer frem og tilbage mellem illustrationer af Ørsteds ikoniske kraftvaerker landet over og grafikker med CO2-fangst som bindeled mellem grøn strøm og grønne braendstoffer.

Ole Thomsen er i gang med at praesentere Ørsteds bud på Danmarks første Carbon Capture and Storage-anlaeg, forkortet CCS-anlaeg.

Ørsted er dog ikke alene. Energiselskabets bud vil blive indsendt til praekvalificering i det danske CCS-udbud, hvor der er 8 mia. kr. i støtte på spil til fangst af CO2.

Udbuddet forventes afgjort senere på efteråret, og ifølge en aktindsigt, der er udleveret til Energiwatch, har både Aalborg Portland, Crossbridge Energy, aarhusianske Kredsløb og Kraftvarmevaerk Thisted taenkt sig at deltage, mens Amager Ressourcecenter, ARC, også tidligere har lanceret sine planer.

Umoden teknologi

I opfyldelsen af 2030-målet på 70 pct. reduktion vil CCS dog spille en mindre rolle. Seneste statusrapport fra Klimarådet meddelte, at Danmark stadig mangler reduktioner for 10 mio. tons for at nå målet, mens Klimarådet skriver, at grundet CCS-teknologiens umodenhen er bidraget til klimamålet behaeftet med usikkerhed.

Klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen har dog sagt, at det er altafgørende, at Danmark kommer i gang med CCS.

Ørsted er overbevist om, at selskabet er den rette bannerfører for teknologien i Danmark.

»Du er nødt til at beherske denne teknologi og logistikken for at kunne gå videre og lave grønne braendstoffer, som vi allerede har en stor satsning inden for. Det er sundt og fornuftigt, at der er flere interesserede, men vi vurderer, at vi står rigtig staerkt, da vi kan etablere CCS som et knudepunkt for flere forskellige processer på vores kraftvaerker,« siger Ole Thomsen.

»Det at drive og få et teknisk kompliceret anlaeg til at virke, det kan vi. Det kan du se hver dag ude på vores kraftvaerker.«

Hvis Ørsted vinder udbuddet, bliver Kalundborg og København knudepunkter for transport af CO2, da kapaciteten vil vaere markant større end de 400.000 tons CO2 fra de to kraftvaerker.

Det vil ifølge Ørsted koste 1,5-2 mia. kr. i etableringsomkostninger, mens størstedelen af støtten vil gå til driften, hvor isaer udgifterne til energi og transport af CO2’en fylder i budgettet.

I øjeblikket har Ørsted desuden indledende og fremskredne samtaler med Kalundborg Refinery, der med en CO2-udledning på 534.231 tons i 2021 kom ind på en andenplads over Danmarks største CO2-udledere – blot overgået af cementfabrikken Aalborg Portland.

Her håber man, at man kan levere CO2 gennem Ørsteds Asnaesvaerket, der i fugleflugt blot er 500 meter vaek. I første omgang vil planen vaere at opfange 200.000 tons CO2 om året fra raffinaderiets største skorsten.

Det er faktisk svaert at overdrive, hvor stort det her kan blive. OLE THOMSEN, DIREKTØR FOR ØRSTEDS KRAFTVAERKER

Grønne braendstoffer

Hvis samarbejdet med Kalundborg Refinery traeder i kraft, bliver det derudover muligt for Ørsted at benytte den opfangede CO2 fra Avedørevaerket til produktion af grønne braendstoffer til lastbiler, skibe og fly i projektet Green Fuels For Denmark.

Her vil Ørsted i samarbejde med bl.a. Maersk, DSV og Københavns Lufthavn opføre 1,3 gigawatt elektrolysekapacitet frem mod 2030.

Både Kalundborg Refinery og Ørsted meddeler, at de meget gerne vil indgå i samarbejdet, men at man grundet tidspres, og da udbuddet ikke er afgjort, endnu ikke har formaliseret aftalen.

»For os handler det om at bidrage til den grønne omstilling. Men der skal selvfølgelig også vaere en fornuftig forretning i det. Og der ser vi det som en besparelse, i forhold til hvad vi skal betale for CO2kvoter,« siger Niels Bech, direktør for forretningsudvikling for Kalundborg Refinery.

Hvor Kalundborg Refinery ser ind i at kunne spare udgifter på indkøb af CO2-kvoter gennem EU’s kvotesystem, forholder det sig modsat for Ørsted, som ved at opfange og lagre CO2 fra de to kraftvaerker vil kunne levere negative emissioner.

Negative udledninger

»FN’s klimapanel siger, at hvis vi skal lykkes med målsaetningerne, så skal vi både reducere udledningen, men vi skal også have negative emissioner. Og det kan du kun få, hvis du fanger CO2’en fra baeredygtig biomasse og lagrer den,« siger Ole Thomsen.

Biomasse, som daekker over trae, halm, flis og andet biologisk materiale, udleder nemlig CO2, når det afbraendes. Afbraendingen af biomasse kategoriseres dog som CO2-neutral, da den tilsvarende CO2 optages igen over tid, i takt med at eksempelvis trae eller halm vokser op igen. Ved at indfange CO2’en fra udledningen går regnestykket dermed i minus.

Når det sker, optjenes der negative emissioner, som kan saelges videre til selskaber, som vil kompensere for deres udledning, de ikke kan reducere, gennem kvotesystemet. Det er igennem salget af de negative emissioner, at Ørsted vil tjene penge på anlaegget.

»Jeg skal ud og finde kunder, som vil købe negative emissioner, og det er nok den største udfordring i dette projekt. For det marked eksisterer ikke i dag, så vi ved ikke, hvad betalingsvilligheden og dermed indtjeningen vil vaere,« siger Ole Thomsen.

Biomasse står i vejen

Hvor Ørsted ser gode indtjeningsmuligheder i at saelge udledningen, advarer professor i energiplanlaegning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, mod, at Danmark låser sig fast til biomassen.

»Det er essentielt, at vi ikke forhindrer biomasseanlaeg i at komme ned i driftstid. Det kan stå i vejen for, at der kommer grønnere teknologier som varmepumper og geotermi ind i varmeforsyningen,« siger han.

Ifølge Brian Vad Mathiesen bør Ørsted derfor i sin business case tage højde for, at deres kedler fremover skal vaere i drift markant kortere tid.

Ole Thomsen understreger, at det er tilfaeldet. Derudover pointerer han, at der er tale om relativt nye anlaeg, mens isaer Asnaesvaerket har en stabil produktion, da det leverer procesdamp til Novo Nordisk og Novozymes’ naerliggende fabrikker.

»Vi vil under alle omstaendigheder bibeholde produktionen de to steder i lang tid, da det er nødvendigt af hensyn til forsyningssikkerheden. Så det er ikke sådan, at vi binder os yderligere ved at etablere CO2-fangst og lagring,« siger han.