Statens udgifter til konsulenter stiger trods lovning om store besparelser
Ministeriernes samlede regning til konsulenter skulle efter planen nedbringes med flere hundrede millioner kroner årligt. Pengene skulle bruges på velfaerd og den grønne omstilling. Men i stedet brugte ministerierne 228 mio. kr. mere i 2021 end året før.
Det går langt fra efter planen for landets ministerier. For mens de årlige udgifter til konsulentbistand på nuvaerende tidspunkt skulle vaere nedbragt med 800 mio. kr., så blev det sidste år til en ekstraregning på 227,8 mio. kr. i forhold til året før.
Det viser en ny opgørelse over statens forbrug af eksterne konsulenter.
Selv om man har haft held til at gennemføre store besparelser blandt såkaldte managementkonsulenter, bliver der indkøbt stadig flere itkonsulenter.
Derfor har man heller ikke maerket det store til regeringens spareplaner hos det digitale konsulenthus Nine, der har adresse på Kgs. Nytorv i København.
»Overordnet set er der så mange vigtige opgaver, vi er en lille brik i, som ikke kan standses, og hvor det giver rigtig god mening, at man kører videre. Så jeg vil ikke sige, at jeg kan maerke det på min forretning,« siger Jacob Strange, der er adm. direktør for Nine.
Sidste år omsatte virksomheden for 230 mio. kr., hvoraf to tredjedele blev faktureret hos det offentlige, fortaeller direktøren.
Han husker, hvordan han, da spareplanen blev lanceret i 2019, var nervøs for, hvad det ville komme til at betyde for Nine, der har foden indenfor hos en del af Slotsholmens ministerier. Men her nogle år senere kan han ikke maerke, at der for alvor skaeres ned blandt konsulenterne i staten.
Saerlige kompetencer
For selv om en del af ministerierne har haft held med at nedbringe udgifterne til managementkonsulenter, juridisk bistand og eksterne itkonsulenter, så traekker en gruppe ministerier så voldsomt kontra, at målsaetningen om at spare er afløst af en ekstraregning. 5.608,3 5.253,5 5.481,3
»Tallene bekraefter, at der er brug for eksterne rådgivere – selv under det hårdest taenkelige spareregime, som er indført under regeringen,« siger Louise Riisgaard, markedschef hos Rådgivning & Videnservice i Dansk Erhverv.
»Den her besparelsesdagsorden har udviklet sig til en finansieringskilde, som synes utømmelig. Det er på trods af, at vi lever i et samfund, hvor udfordringerne står i kø. Der er uendelig mange eksempler på, at vi i Danmark og i den offentlige sektor har brug for højt specialiseret viden til at håndtere store komplekse problemstillinger,« siger hun og peger på udfordringer som it-kriminalitet, frigørelsen fra russisk gas og grøn omstilling.
Hun får opbakning Dansk Industri.
»Når man ser på de samlede tal, kan man ikke bare pege fingre af regeringen eller centraladministrationen. Der har vaeret helt exceptionelle vilkår i den her periode. Det ville vaere helt vanvittigt, hvis man stejlt havde naegtet at få hjaelp udefra i en helt enorm spidsbelastet situation, hvor man har behov for saerlige kompetencer,« siger Katrine Ellersgaard Nielsen, der er branchedirektør i DI Rådgiverne.
Saerlige kompetencer er der i den grad behov for, når staten udvikler digitale løsninger. Sådan lyder vurderingen fra IT-Branchen, hvor Natasha Friis Saxberg er adm. direktør.
»Inden for teknologi og it giver det ikke mening. Man kan ikke drive den udvikling og fremdrift, som det offentlige er i gang med, uden at man har adgang til it-kompetencer,« siger hun og peger bl.a. på, at staten netop har fra lanceret en digitaliseringsstrategi.
Skatteministeriet er suveraent den største forbruger af konsulentbistand i hele staten. Men det er der en forklaring på, lyder det fra skatteminister Jeppe Bruus.
»De vaesentligste årsager til, at Skatteministeriets forbrug i 2021 er steget, er dels udgifter til udbyttesagen og dels et øget behov for konsulenter i forbindelse med udviklingen af it-systemer til saerligt ejendomsområdet, gaeldsinddrivelsen og nye EU-regler på told- og momsområdet,« lyder det i en skriftlig kommentar fra ministeren.
Udbyttesag tynger
Han oplyser, at det er lykkedes ministeriet at halvere brugen af managementkonsulenter fra 2019 til 2021, og at man forventer, det niveau kan fastholdes. Traekker man udgifterne til udbyttesagen fra, lyder forventningen, at ministeriet holder sig inden for regeringens mål for 2022.
Skatteministeriet er ikke alene om at have øget udgiften.
Det samme har en stribe ministerier som Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet og Justitsministeriet. Her
Management og øvrige konuslenter It-konsulenter Juridisk bistand peger man også på pandemien som en tvingende omstaendighed for, at man har øget forbruget i stedet for at følge regeringens sparekurs.
»Stigningen i konsulentudgifter fra 2020 til 2021 beror på administrationen af covid-19-kompensationsordningerne. Langt størstedelen af udgifterne er gået til itkonsulenter. Det skal ses i lyset af en stigende kompleksitet, at der har vaeret mange ordninger i kraft i 2021, ligesom der skulle forberedes itsystemer til den forudsatte efterkontrol af ordningerne, som løber fra 2021-2023,« oplyser Erhvervsministeriet.
Den rigtige retning
Også Sundhedsministeriet peger på ekstraarbejdet i forbindelse med covid-19.
»Stigningen i konsulentforbruget fra 2020 til 2021 skal således ses i lyset af, at Sund
hedsministeriet fortsat har måttet prioritere covid-19 meget højt og den arbejdsbyrde, dette har vaeret for ministeriet. Ministeriet har ikke haft ressourcer og kompetencer til at varetage alle disse opgaver internt,« skriver Sundhedsministeriet og understreger, at også tallene for 2022 vil baere praeg af pandemien.
Tallene for forbruget i ministerierne kommer naermest i direkte forlaengelse af, at regeringen har praesenteret friske økonomiaftaler for både landets kommuner og regioner.
Hver isaer blev de pålagt at skaere yderligere henholdsvis 75 og 50 mio. kr. på konsulentbudgettet, så de tilsammen bidrager til regeringens spareambitioner med 1.850 mio. kr. i 2025. Dermed går det også overordnet set i den rigtige retning, lyder det fra finansminister Nicolai Wammen, der holder fast i ambitionen om at spare i alt 3 mia. kr., som i stedet skal bruges på mere velfaerd og den grønne omstilling. Statens andel kommer til at udgøre 1.100 mio. kr., når den er fuldt indfaset i 2025.
Fra kolde til varme haender
Ministeren vender saerligt sigtet mod én gruppe: managementkonsulenterne. »Derfor noterer jeg mig med stor tilfredshed, at statens forbrug af managementkonsulenter er faldet med over 940 mio. kr. siden 2019, hvor regeringen tiltrådte. Det svarer til en reduktion på ca. 60 pct.,« skriver ministeren i et skriftligt svar.
»Der er tale om penge, som regeringen konkret har omprioriteret fra kolde haender til at sikre bedre velfaerd og få sat skub i den grønne omstilling. Opgørelsen viser samtidig, at det er svaerere at spare på juridisk bistand og saerligt på it-konsulenter, hvor vi i højere grad har brug for specialister til at fastholde Danmarks førerposition inden for digitalisering.«
Samfundskritiske systemer
Justitsministeriet oplyser i en skriftlig kommentar, at udgifter til it-konsulenter er steget, da udviklingen af flere ”samfunds- og forretningskritiske systemer” har kraevet eksterne kompetencer.
»Det er ikke Justitsministeriets forventning, at det samlede konsulentforbrug vil blive nedbragt i år,« skriver ministeriet, der forventer at nedbringe udgifterne, når systemerne er udviklet.