Det bliver meget brutalt

USA står foran en serie meget kraftige rentestigninger i de kommende 12 måneder.

Tre gange et halvt procentpoint.

Den amerikanske centralbank står foran en stribe bastante rentestigninger i de kommende måneder i bestraebelserne på at tvinge inflationen ned.

Aktuelt er den ledende rentesats i Federal Reserve Bank på 0,75 pct., og den ventes i slutningen af september at vaere sat op til 2,25 pct. fordelt med stigninger på et halvt procentpoint onsdag, i slutningen af juli og igen i september.

Herfra er det imidlertid langt fra slut.

Om 12 måneder – i juni naeste år – forventer økonomer, at den ledende rentesats vil vaere oppe i 3,75 pct., nogle endda 4,00 pct. Til de sidstnaevnte hører Christian Schulz, vicecheføkonom for Europa i Citigroup.

»Der er en betydelig risiko for, at Federal Reserve Bank vil kunne sende amerikansk økonomi i recession. Ganske vist er det ikke vores basisscenarie, der lyder på en gradvist vigende trend i den økonomiske aktivitet i de kommende to-tre år i takt med, at inflationen bringes ned omkring målsaetningen på 2 pct.,« forklarer Christian Schulz.

»Den amerikanske centralbank har signaleret, at arbejdsmarkedet er for stramt. Der er simpelthen behov for større arbejdsløshed for at bringe inflationen ned til 2 pct. Vi har brugt det seneste årti på at få inflationen op på 2 pct. Nu er vi i den omvendte situation,« føjer han til.

For sent ude

Det vil ikke vaere tilstraekkeligt at gennemføre en serie rentestigninger, mener Citigroup-økonomen. Der bliver også brug for held, hvis de pengepolitiske stramninger ikke skal resultere i en hård økonomisk opbremsning.

I dag er det let at sige, at centralbanken burde have reageret hurtigere og allerede for et år siden have sat gang i den pengepolitiske normalisering, erkender Christian Schulz, men man kan med sikkerhed sige, at Federal Reserve Bank er for sent ude, og at de forestående tiltag derfor vil blive så meget mere dramatiske.

»Federal Reserve Bank får også brug for en smule held, hvis man skal undgå en recession. Brug for held ved at energipriserne ophører med at stige og gerne begynder at falde, så vi undgår sekundaere konsekvenser af inflationen, herunder at lønmodtagerne begynder at kraeve kompensation for en forventet fremtidig inflation, da det vil kunne udløse en lønspiral,« siger Christian Schulz og fortsaetter:

»Brug for held ved at disruptionen af forsyningskaederne bliver mindre eller helt forsvinder. Brug for held ved, at nye coronabølger kan holdes så meget under kontrol, at vi undgår nye nedlukninger. Brug for held ved, at krigen i Ukraine ikke skaber flere problemer for energi- eller fødevareforsyningen, og held ved at de finansielle markeder ikke går i panik, hvilket er en latent risiko i så usikre tider som disse.«

Recessionsrisici

I maj skød inflationen i USA op i 8,6 pct., mens kerneinflationen var 6,0 pct.

Siden marts har Federal Reserve Bank haevet sin ledende rente fra 0,0 til 0,75 pct., men når bankens pengepolitiske komité mødes tirsdag og onsdag vil det vaere i bevidstheden om, at rentestigningerne ingen synlig effekt har haft på inflationen.

Netop derfor er forventningen, at renten vil sat op med 0,50 procentpoint onsdag. Det vil i givet fald vaere første gang siden 1994, at renten på to hinanden følgende møder i den pengepolitiske komité blive haevet med et halvt procentpoint.

Da tilsvarende rentestigninger ventes på de kommende møder, mener nu 70 pct. af de økonomer, der indgår i panelet hos National Bureau of Economic Research, at verdens største økonomi naeste år havner i recession. Enkelte forventer ikke, at en recession kommer på tale.

»Vi regner med en fortsat økonomisk vaekst i de kommende to år om end i et mere afdaempet tempo. Recession ser vi ikke for os, men vi ser 40 pct. sandsynlighed for en markant lavere økonomisk aktivitet mod slutningen af 2023,« konstaterer Jay H. Bryson, global cheføkonom i Wells Fargo & Company.

»De seneste to kvartaler har vi set en stigning i privatforbruget, og det forventer vi også at se i dette kvartal, men inflationen er så barsk, og benzinpriserne så høje, at vi nu forventer at se et voldsomt fald i forbruget mod årets slutning,« føjer han til.

I den forgangne uge nåede gennemsnitsprisen på benzin i USA for første gang over 5,00 dollars for en gallon. Historisk har smertegraensen for mange familier ligget omkring 3,00 dollars pr. gallon, så de nugaeldende priser udgør en alvorlig belastning på husholdningsbudgetterne.

»Man kan arbejde et helt liv i de finansielle markeder uden at opleve de prisudsving, der er set inden for de seneste måneder. Prissaetningen lever sit helt eget liv set i forhold til det historisk staerke arbejdsmarked, der er vores vaesentligste argument for ikke at forvente en recession,« påpeger Jay H. Bryson og fortsaetter:

»Omvendt giver arbejdsmarkedet netop Federal Reserve Bank mulighed for både at haeve renten og saelge ud af sin svulmende obligationsbeholdning i bestraebelserne på at få inflationen ned. Netop her ligger risikoen for en overreaktion, der kan bane vejen for en så hård opbremsning, at amerikansk økonomi ender i recession.«

Forbrugertillidskollaps

USA styrer mod stagflation eller det, der er vaerre, mener Scott Anderson, cheføkonom i Bank of the West.

»Vi får ingen gode nøgletal for tiden. Med de rentestigninger, der er på vej, vil amerikansk økonomi i de kommende seks kvartaler i heldigste fald havne i stagflation – i vaerste fald recession. Inflationen forventes at kulminere på 8,3 pct. for langsomt at falde til 7,5 pct. i 4. kvartal i år og herfra gradvist til 3,2 pct. i 4. kvartal naeste år,« forklarer Scott Anderson og fortsaetter:

»Vaeksten i privatforbruget vil begynde at falde under indtryk af den høje inflation, og dermed rammer vi selve definitionen på stagflation, hvilket er en kummerlig økonomisk situation, som hovedparten af dagens lønmodtagere aldrig har oplevet. Vi skal tilbage til det første olieprischok i 1973-74 for at finde noget tilsvarende.«

Selv om privatforbruget er robust, viser forbrugertillidsindikatorerne et ganske andet billede.

»Forbrugertillids-indikatoren fra University of Michigan er i juni faldet til det laveste niveau nogensinde. For nuvaerende råder amerikanske familier over penge sparet op under coronakrisen, ligesom de har et opsparet behov for at bruge alle dele af oplevelsesøkonomien, men alle ved, at det får en ende, og det er praecis, hvad forbrugertillids-indikatoren viser,« pointerer Scott Anderson.

Det eneste, der kan redde USA fra at styre mod stagflation eller recession, er en uventet hurtig genskabelse af balancen mellem udbud og efterspørgsel, da det vil sende inflationen ned og dermed mindste behovet for de kraftige rentestigninger, som økonomerne i dag forventer, mener Scott Anderson.

Risikoperspektiver

Blandt økonomer er der en voksende bekymring for, at centralbankerne overreagerer i konsekvens af ikke at have påbegyndt den pengepolitiske normalisering for adskillige kvartaler siden.

»Lige så lidt som andre kunne centralbankerne forudse Ruslands angrebskrig mod Ukraine, men i USA og Europa var den økonomiske vaekst ganske solid på vejen ud af coronakrisen, og der må det undre, at man ikke tidligere ophørte med at støtteopkøbe stats-, erhvervs- og realkreditobligationer,« siger Jamie Thompson, direktør for makroøkonomiske scenarier i rådgivningskoncernen Oxford Economics.

Ukrainekrigen tynger

Den seneste risikovurdering fra Oxford Economics, baseret på en rundspørge til kunder verden over, viser, at krigen i Ukraine ses som den største trussel for verdensøkonomien – ikke kun på kort sigt, men langt ind i dette årti.

»Europa er mest udsat, isaer hvis krigen traekker i langdrag, og energipriserne forbliver på det nuvaerende høje niveau. Hvad der globalt giver anledning til bekymringer, er smittebølgerne i Kina og de kompromisløse nedlukninger, der vil kunne ramme verdensøkonomien saerligt hårdt i andet halvår i år,« betoner Jamie Thompson og fortsaetter:

»Tilbagemeldingerne fra de globale topchefer er, at totredjedele af dem frygter, at krigen i Ukraine på mellemlangt sigt eskalerer til en vaebnet konflikt mellem Rusland og Nato. I forvejen venter mange, at en de-globalisering er begyndt med risiko for stagflation og derefter en årraekke med sekulaer stagnation i industrilandene.«

I lyset af mødet tirsdag og onsdag i Federal Reserve Bank er det mest bemaerkelsesvaerdige, at topcheferne i Oxford Economics risikovurdering ikke naevner de stigende renter.

»Dem tager de allerede for givet,« understreger Jamie Thompson.