Luften er sivet ud af børsfaenomenet SPAC’s efter voldsom vaekst
Markedet for tomme børsskaller i form af SPAC's har de seneste to år vaeret brandvarmt, men nedgangen på aktiemarkedet har fået aktivitetsniveauet for nye blankocheckfirmaer til at dale.
Efter adskillige år med voldsom vaekst i USA er luften for alvor begyndt at sive ud af det kontroversielle børsfaenomen, hvor ”tomme” virksomheder i form af SPAC’s – en forkortelse for Special Purpose Acquisition Company – bliver børsnoteret for at rejse kapital til opkøb af unoterede virksomheder.
Ligesom aktiemarkedet har vaeret praeget af en betragtelig nedtur, er SPACaktiviteten faldet i sådan en grad, at den blot udgør en femtedel af sidste års niveau i USA, viser de seneste tal fra børsdatabasen SPAC Research og Nasdaq.
»Det momentum, som vi har set i SPAC-markedet de seneste to år, er fuldstaendig forsvundet – ikke bare i USA, men også i resten af verden,« siger Otto Friedrichsen, der er aktiechef i Formuepleje og har fulgt investeringsmodellens udvikling.
Tallene viser, at der indtil videre har vaeret 68 børsnoteringer af SPAC’s i USA i år. Til sammenligning lød det samlede tal på 613 i 2021 og 248 i 2020, mens beløbet, der er blevet rejst med metoden, er langt mindre end i de forgangne år.
Årsagen er ifølge Otto Friedrichsen, at SPAC’s står over for de samme udfordringer som resten af aktiemarkedet, hvor inflation, stigende renter og øget risiko for en recession har fået investorerne til at genoverveje deres risikovillighed.
»En stor del af det er relateret til den overordnede markedssituation, hvor renten er stigende, og det efterhånden skaber et alternativ til aktier. Dertil er der en voksende bekymring for, hvilke konsekvenser centralbankernes stramninger af pengepolitikken får for vaeksten,« fortaeller han og tilføjer:
»Alt sammen bidrager til, at investorerne har mindre lyst til at smide store poser penge ind i strategier, som ikke er implementerede, men skal ud og eksekveres i et marked, der er blevet mere usikkert på diverse parametre.«
Børsfaenomenet er langtfra nyt. Faktisk har det eksisteret siden 1990’erne, om end investeringsmetoden har fået et blakket ry for kun at blive brugt af virksomheder, som ikke ville kunne gennemgå en traditionel børsnotering.
Siden starten af 2020 har situationen aendret sig markant, efter at storbanker, finansielle rådgivere og kapitalfonde begyndte at markedsføre SPAC’s som et vaerktøj til hurtigere og nemmere at traede ind på børsen. På samme tid hoppede investorerne med på bølgen og smed penge ind i SPAC’s i håbet om at hive et afkast hjem, når virksomhedsfusionerne blev ført ud i livet.
SPAC’s har ikke alene vaeret en nem måde for visse selskaber at traede ind på børsen – de har også vaeret en fed fidus for storbankerne, som har stået for at føre dem ud i livet.
5,4 mia.
Siden 2020 har de 10 største Wall Streetbanker såsom Citigroup, Credit Suisse og Goldman Sachs tjent 5,4 mia. dollars svarende til 40 mia. kr. i salaerer fra SPACnoteringerne ifølge Dealogic.
Fordelen ved SPAC’s er, at de ikke skal overholde en masse strikse regler i forbindelse med børsnoteringer, da de ikke har naevnevaerdige aktiviteter, som de skal redegøre for over for investorerne. SPAC’s har to år til at finde en virksomhed at fusionere med – ellers får investorerne penge tilbage igen.
På den anden side er investorerne ikke sikret, hvilken virksomhed en SPAC køber i sidste ende, og eftersom de har mulighed for at indløse deres aktier i forbindelse med fusionen, er der risiko for, at den endelige udgave af virksomheden rejser et langt mindre beløb, end den tomme børsskal eller SPAC gjorde.
»For mig at se er SPAC’s rendyrkede fatamorganaer, da investorerne køber sig ind i noget, de ikke kan se. Man har ikke en saerlig god idé om, hvilke aktiver, prisfastsaettelser, modeller og kontantstrømme, man ender med, som hvis man køber aktier i en normal virksomhed. Det er et udtryk for enorm risikoappetit,« siger Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.
Han understreger, at SPACdillen til dels har vaeret drevet af de lave renter, som har vaeret med til at få investorerne til at se mod mere risikable dele af aktiemarkedet. Men investeringsøkonomen peger også på en kendiseffekt.
Milliardaeren Richard Branson var med til at blåstemple metoden, da han i 2019 børsnoterede sit rumfartsfirma Virgin Galactic via en SPAC. Sidste år var tennisstjernen Serena Williams også med til at rejse penge til en SPAC.
Trump-effekten
Da det sidste år kom frem, at Donald Trump ville børsnotere det sociale medie Truth Social, steg aktien i SPACvirksomheden ”Digital World Acquisition Corp.”, der skulle vaere børsskallen, med flere hundrede procent, hvilket vidnede om den voldsomme interesse, som SPAC-markedet maerkede.
»Alene investorernes interesse har drevet vaerdien af SPAC’sene fuldstaendig ind i himlen. Nu er trenden efterhånden stendød, og jeg tvivler på, at vi vil se lignende situationer med SPAC’s, der fødes for dernaest at stige vildt på børsen, selvom de ikke har nogen naevnevaerdig vaerdi,« siger Per Hansen. Lige for tiden ser det ud til, at en del SPAC’s får travlt med at nå deres mål om at opkøbe en virksomhed inden deadline. Tal fra SPAC Research viser, at cirka 600 SPACvirksomheder er på jagt efter opkøbsmuligheder 150 100 50 i USA, hvoraf langt de fleste blev børsnoteret i 2020 og 2021. Adskillige SPAC’s har desuden opgivet at få en handel i hus i løbet af årets 1. kvartal.
For at gøre ondt vaerre har de amerikanske børsmyndigheder SEC bebudet en stramning af SPAC-reglerne, som kan bidrage til markedsnedkølingen.
Fremtiden ser derfor ikke lys ud for blankocheck-firmaerne, hvis man skal tro både Per Hansen fra Nordnet og Otto Friedrichsen fra Formuepleje.
»SPAC-aktiviteten er opstået i kølvandet på en voksende risikoappetit som følge af lave renter og manglen på investeringsalternativer. Nu har verden aendret sig, og derfor har vi set aktiviteten dale. Modellen skal nok bestå, som vi kender den, men jeg tror ikke, at den når samme popularitet som i 2020 og 2021,« fastslår Otto Friedrichsen, men bemaerker:
»På den positive side har de rejst penge, mens markedets vaerdiansaettelser er korrigeret i et vist omfang. Så hvis man skal se muligheder i det, kan det vaere, at nogle SPAC’s vil vaere i strand til at købe op og skabe et afkast, der er vaesentligt mere attraktivt, end hvis de havde investeret pengene i 2021.«