Nu er regnskabet faerdigt: Så meget dyrere blev letbanen
Oprindeligt skulle letbanen i Aarhus have kørt sin jomfrutur med passagerer i september 2017, men det blev udskudt pga. besvaer med sikkerhedsgodkendelser. Og det var en bekostelig affaere.
Det er fire et halvt år siden, det første letbanetog kørte med passagerer på de nyanlagte skinner i Aarhus midtby. Tre måneder senere end planlagt og en folkefest fattigere. En proces, der endte med at fordyre milliardprojektet. Nu er opgørelsen over, hvor meget det endte med at koste at få etableret en letbane i Aarhus, klar.
Den forsinkede åbning og omkostninger til sikkerhedsgodkendelsen af letbanen er således årsagen til, at budgettet for byggeriet af Aarhus Letbane er skredet med 4 pct. af det samlede budget på ca. 2 mia. kr.
Det fremgår af et regnskab, som staten har godkendt, og som nu er sendt til godkendelse hos ejerne i form af Aarhus Kommune og Region Midtjylland. I alt skal ejerne finde finansiering af en overskridelse på samlet set 81 mio. kr.
Et svimlende beløb, hvis man forholder sig til det som privatperson, men faktisk en forholdsvis lille overskridelse i et anlaegsbudget som letbanens.
»Det er en meget lille overskridelse, når du ser på andre byggesager i samme størrelsesorden,« siger Arne Laegaard (V), der er medlem af letbanens bestyrelse og sidder i Region Midtjyllands Udvalg for Regional Udvikling, som onsdag godkendte og sendte regnskabet videre til regionens forretningsudvalg.
»Når man tager i betragtning, at vi havde de udfordringer med godkendelsen, hvor der skulle konsulenter på i en laengere periode, så er 4 pct. en meget lille overskridelse,« siger han, der i Udvalget for Regional Udvikling allerede i 2019 blev orienteret om et forventet merforbrug, som dog dengang blev estimeret til 58 mio. kr.
Anket til landsretten
Dertil kommer risikoen for merudgifter på op til 13 mio. kr., som daekker over i alt seks erstatningssager, som skal i retten i den kommende tid. Dels sagen ved Dokk1, hvor
Aarhus Letbane er blevet sagsøgt af Aarhus Kommune for en vandskade i forbindelse med byggeriet af en bro ved Mindet, samt fire ekspropriationssager, hvor lodsejere er utilfredse med den erstatning, de har fået.
Byretten har allerede afgjort de i alt fem sager om ekspropriation til lodsejernes fordel. Den ene lodsejer har fået tilkendt en erstatning på yderligere 367.000 kr., hvilket letbaneselskabet har accepteret. Men de fire resterende lodsejere blev tilkendt en erstatning på samlet 2,3 mio. kr. yderligere.
»De skal have en større erstatning, end vi mener, de er berettiget til. De har fået fuld erstatning, ift. hvad de har kraevet, og langt over det, de oprindeligt blev givet i erstatning. Derfor har vi sagt, at det mener vi ikke er rimeligt, så vi har anket videre,« siger Michael Borre, direktør i Aarhus Letbane.
Tilsammen vil erstatningen til de fem lodsejere, når man indregner procesrenter og andre udgifter, kunne løbe op i en erstatning på 5 mio. kr. udover det, de oprindeligt fik i ekspropriationserstatning. Dertil laegges et erstatningskrav fra Aarhus Kommune på 7,5 mio. kr.
Region og kommune deles
Aarhus Letbane er ejet ligeligt af Aarhus Kommune og Region Midtjylland, men eventuelle overskridelser af budgettet daekkes ikke ligeligt.
Ifølge fordelingsnøglen skal Aarhus Kommune således daekke 87,7 pct. af eventuelle budgetoverskridelser, mens regionen finansierer 12,3 pct.
Med til historien hører dog, at det alene er anlaegsregnskabet, der nu er opgjort. Det daekker over byggeriet af den nye centralstraekning gennem Aarhus og ombygningen af de eksisterende baner, Odderog Grenaabanen, med alt, hvad dertil hører af etablering spor, daemninger, broer, projektstyring og lignende. Et regnskab, som staten har finansieret med 1 mia. kr.
I slutningen af året eller naeste år kommer det endelige regnskab, hvor den raekke af såkaldte tilkøb, som blev foretaget efter indgåelse af kontrakter og udarbejdelse af budgettet, men som udelukkende finansieres af ejerne af Aarhus Letbane, også er med. Det drejer sig bl.a. om byggeriet af krydsningsspor ved Trustrup på Djursland og Vestre Strandallé i Risskov. Med deri er også det såkaldte driftsanlaeg, som omfatter køb af materiel, etablering af depot og elektrificering af de eksisterende baner. Her er budgettet på 2,3 mia. kr., hvilket også forventes at blive overskredet.
Nogle vil måske kunne huske historier om, at letbanen blev op mod 700 mio. kr. dyrere end oprindeligt planlagt. Den samlede pris for anlaegget bliver da også noget dyrere end oprindeligt forudsat. Men direktør Michael Borre forklarer, at det skyldes en raekke tilkøb, som man politisk har vedtaget.
»Med fare for at blive haengt ud for en privatøkonomisk sammenligning, så svarer det til, at du har afsat 300.000 kr. til en ny bil, og bilforhandleren kan give et automatgear med for 15.000 kr. ekstra. Det er penge, du har fået noget for,« siger han – på samme måde, som skatteborgerne har fået noget for de ekstra 700 mio. kr. i form af krydsningsspor, ekstra tog osv.