Ukrainske elever fortsaetter i parallel skole efter ferien

Regeringens støttepartier vil have ukrainske elever integreret i folkeskolen senest efter jul.

For to måneder siden ankom bus efter bus til Danmark med ukrainske flygtninge, og landets folkeskoler fik med kort varsel mange tusinde nye elever, som ikke kunne tale dansk.

Løsningen blev i første omgang en undtagelse fra folkeskoleloven, så de ukrainske elever ikke skulle undervises på dansk, mens både politikere, eksperter, laerere og skoleledere understregede, at det var en nødløsning resten af skoleåret.

Om få dage er skoleåret slut, og når eleverne møder i skole igen efter sommerferien, vil de ukrainske elever stadig blive undervist for sig selv og på ukrainsk og engelsk – nogle får endda onlineundervisning fra hjemlandet. Først til august – og igen i slutningen af 2022 – skal partierne bag aftalen se på, om »reglerne fortsat er de rigtige«.

Fra både SF, Enhedslisten og De Radikale lyder det nu, at de ukrainske elever senest skal inkluderes i den danske folkeskole efter jul.

Et liv at gå i gang med

»Vi er sociale vaesener, og børn kan ikke holde til at vaere i venteposition, når de er traumatiserede og har mistet alt fra deres hjemland.

Så skal de ikke sidde her uden at have et liv at gå i gang med. Det kan vi ikke tilbyde dem,« siger Charlotte Broman Mølbaek, undervisningsordfører i SF.

Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, siger, at vi skylder de ukrainske elever en ordentlig integration.

»Det er vigtigt, at de hurtigst muligt tilegner sig sproget, hvis de skal opholde sig her i laengere tid. Det er både på grund af sociale kontakter, men også i forhold til deres uddannelsesperspektiv. Når vi når frem til august, har vi et overblik, og det vil sige, at så burde der vaere fornuftig tid til at lave en plan for at få dem indlogeret i den danske folkeskole efter nytår,« siger han.

Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, foreslog i april at lade de ukrainske elever blive undervist for sig selv frem til sommerferien. I dag siger han, at udfordringen for skolerne viste sig at vaere mindre, end man forventede.

Få kommuner har fået flere flygtningeelever, end de har kunnet magte.

»Men det store billede er, at problemet ikke er så stort, at man ikke har kunnet overkomme det. En del steder er modtageklasserne end ikke blevet fyldt op, og flere steder kan man maerke, at ukrainere er begyndt at rejse hjem igen,« siger Claus Hjortdal, som er enig med ordførerne i, at de ukrainske elever, som stadig er i Danmark til jul, bør sluses ud i den almindelige folkeskole.

»Man må formode, at mange af dem, der stadig er i Danmark til den tid, også vil blive her i laengere tid, og så skal de i gang med at laere dansk.«

Forskningschef Andreas Rasch-Christensen, professionshøjskolen VIA, peger på, at den nemme løsning er at fortsaette som nu.

»Men man bør ikke traekke den meget laengere. Hvis man vurderer, at de ukrainske elever ikke er på vej til at rejse hjem i løbet af efteråret, skal man finde en anden løsning end det parallelle spor, som vi har nu. Det er i hvert fald ikke godt, hvis det fortsaetter hele det naeste skoleår,« siger han.

»Eleverne kan godt fortsaette lidt laengere i en modtageklasse, men man skal så i gang med intensiv danskundervisning. Det handler ikke om, at de skal gøres klar til at bestå en prøve i dansk, det handler om, at det danske sprog gør, at de ukrainske elever kan blive en del af faellesskabet i skolen. De har brug for at kunne opbygge sociale relationer, mens de er her. Og her er sprog afgørende,« siger forskningschefen.

Det har ikke vaeret muligt at får en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Når vi når frem til august, har vi et overblik, og det vil sige, at så burde der vaere fornuftig tid til at lave en plan for at få dem indlogeret i den danske folkeskole efter nytår. JAKOB SØLVHØJ (EL), UDDANNELSESORDFØRER