Regeringen vil have flere optaget via kvote 2

Formanden for Rektorkollegiet og støttepartier frygter, at et forslag om at optage flere studerende via kvote 2 vil øge karakterpresset på ungdomsuddannelserne.

Regeringen ønsker flere optaget via kvote 2 på videregående uddannelser. Ifølge en analyse fra Uddannelsesog Forskningsministeriet uddeler halvdelen af bacheloruddannelserne kun ca. 10 pct. af studiepladserne via kvote 2, mens resten af pladserne tildeles kvote 1-studerende, hvor gennemsnittet fra en gymnasial uddannelse er afgørende. Den fordeling aergrer ifølge DR uddannelsesog forskningsminister Jesper Petersen.

»Vi er nødt til at have ryddet op i kvote 2 på en måde, så vi faktisk lykkes med at give en reel anden chance for at komme ind,« siger han til DR.

Formand for Rektorkollegiet Anders Bjarklev kan godt se en mening i at øge optaget via kvote 2 »med måde«. Han henviser til, at Danske Universiteter har foreslået at haeve andelen til 15 pct. på de uddannelser, hvor det i dag er 10 pct.

»Vi har jo et supervelfungerende system, som i høj grad giver folk mulighed for at kvalificere sig gennem en ungdomsuddannelse, og det skal vi holde fast i.«

Anders Bjarklev pointerer desuden, at et øget optag via kvote 2 og dermed et mindre optag via kvote 1 vil betyde, at adgangskvotienten for ansøgere på kvote 1 vil stige.

»Så får vi nok påført et større karakterpres i gymnasiet, og det er lige praecis, hvad vi gerne vil undgå,« siger han.

Åbne for justeringer

Hos Venstre siger uddannelsesordfører Ulla Tørnaes, at det i dag er uddannelsesinstitutionerne selv, der fastlaegger, hvor mange der optages via kvote 2, og sådan mener hun også, at det bør vaere fremover. Hun vil dog gerne vaere med til at se på en justering af optagelsessystemet for netop at mindske presset på de unge.

»Men vi vil gerne fastholde et så retfaerdigt og gennemsigtigt system som muligt, og derfor ønsker vi også at fastholde, at karakterer skal vaere afsaettet for, om man bliver optaget på en videregående uddannelse,« siger hun.

Hos støttepartierne SF og De Radikale er der åbenhed over for at se på, om flere skal optages via kvote 2. Begge partier deler imidlertid bekymringen for, om forslaget fører til mere pres på gymnasieeleverne.

»Hvis man kan skrue det sammen, så det giver flere forskellige muligheder for at komme derhen, man gerne vil, så åbner det dørene på andre måder. Men det er en helt klar bekymring, hvordan vi får skruet det sammen, så vi ikke får en masse øget pres,« siger De Radikales uddannelsesordfører, Katrine Robsøe.

Uddannelsesordfører for SF Astrid Carøe siger, at det er en »meget fin idé« at optage flere via kvote 2:

»Men kun hvis vi også lykkes med at lave kvote 2systemet om, så det ikke er socialt skaevt, som det er,« siger hun, der uddyber, at højskoleophold og udlandsrejser på flere uddannelser taeller højt i kvote 2-ansøgningerne, hvilket man »helt faktuelt har bedre råd til, hvis man kommer fra en familie med flere penge«.

For at mindske karakterraeset mener SF, at man bør lave et loft for, hvor højt adgangskvotienten kan vaere.

Tidligere på året anbefalede regeringens reformkommission, at unge med et snit på 9 eller derover skal kunne søge ind på alle videregående uddannelser. Er der flere ansøgere med snit over 9 end pladser, skal de fordeles efter »fagspecifikke test«.

De Radikale er »virkelig åbne« for også at se på det forslag som en del af at omdanne optagelsessystemet, hvorimod Venstre er »meget skeptisk«.

»Der vil blive en voldsom traengsel hos de meget populaere uddannelser, og så skal man bare lave en anden sorteringsmekanisme,« siger Ulla Tørnaes, der frygter, at et sådant system bliver mindre overskueligt og gennemsigtigt for de unge.

Jyllands-Posten har uden held forsøgt at få en kommentar fra forsknings- og uddannelsesministeren.