Rusland gør Arktis klar til at blive militaer slagmark

Rusland er ved at militarisere det arktiske område, så det kan inddrages i den store kamp mod Vesten. Det dokumenteres i en ny britisk rapport. Det samme fremgår i de seneste risikovurderinger fra Forsvarets Efterretningstjeneste i Danmark.

Praesident Putin vil genrejse Rusland som stormagt. Hvad det indebaerer, kan verden for tiden følge dag for dag i krigen i Ukraine. Forleden lod Kremlherskeren også en bemaerkning falde om, at andre lande kunne komme i kikkerten, f.eks. Litauen.

At også Arktis – toppen af kloden – indtager en central placering i Putins ambitioner, bekraeftes i en ny rapport fra den britiske taenketank Civitas.

Rusland er på vej til at gøre hele det arktiske område til en »fremtidens slagmark«, hedder det i konklusionen. Det vil ske, i takt med at isen på grund af klimaforandringerne traekker sig tilbage fra Nordøstpassagen nord om Rusland, og mange områder i den russiske Arktis-region tør op, så de kan bruges militaert.

Militariseringen af Arktis går hånd i hånd med forsøg på at skaffe sig adgang til de enorme naturressourcer, isaer olie og gas, som findes i disse områder, og som ifølge de britiske eksperter løber op i astronomiske beløb.

Med klimaforandringerne har isen trukket sig så meget, at sejlads overhovedet er blevet mulig via Nordøstpassagen. Trafikken vokser hurtigt. Endnu i 2010 var det kun fire skibe, der turde tage turen. I dag er det i hundredvis. Nogle eksperter forudser, at hele Arktis kan blive helt isfri fra 2040.

I de senere år har Moskva i stor stil genåbnet tidligere sovjetiske militaerbaser i russisk Arktis, som havde afgørende strategisk betydning for Moskva under Den Kolde Krig. De blev lukket efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991, men er nu gjort operationelle igen.

Det drejer sig om ca. 50 militaere installationer af forskellig størrelse, 13 egentlige luftbaser og 10 radarstationer.

En stor del af Ruslands atomslagstyrke er ligeledes flyttet til regionen, påpeger rapporten.

»Arktis vil inden laenge blive en geopolitisk slagmark, hvis ikke Vestens snart traeffer sine modforholdsregler,« sagde en af rapportens forfattere, Robert Clark, ved praesentationen.

Rapporten føjer sin ind i en raekke af vestlige analyser, der i de senere år har dokumenteret Ruslands øgede fokus på Arktis.

For nogle år siden genåbnedes den store Nagurskoje-luftbase på Franz Josefs Land, verdens nordligste militaerbase. En tre en halv km lang landingsbane blev i 2020 forsynet med en hård overflade, så den kan håndtere selv meget tunge fly, herunder strategiske bombefly.

Disse oplysninger er også indeholdt i de seneste risikovurderinger fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i Danmark.

Verdens nordligste base

Ifølge FE har den russiske overkommando laenge talt om på Nagurskoje at stationere højteknologiske MiG31-kampfly, der kan udstyres med nye hypersoniske missiler af typen Kinsjal. De flyver fem gange lydens hastighed og kan manøvrere på vej mod deres mål.

FE naevner, at Rusland med disse fly og missiler vil kunne ivaerksaette et ikke-varslet angreb f.eks. mod den amerikanske Thulebase på Grønland.

Forsvarsakademiet offentliggjorde sidste år også en vurdering af de russiske ambitioner for Arktis. Om den militaere genoprustning af russisk Arktis hed det:

»Rusland (har nu) i en årraekke genåbnet tidligere sovjetiske militaerbaser og etableret en raekke nye baser med forskellige former for kort-, mellem- og langdistance-luftforsvarssystemer, radarstationer og i mange tilfaelde militaere landingsbaner langs nordkysten.«

Ifølge rapporten fra Forsvarsakademiet er den russiske flåde også begyndt at udruste mindre fartøjer – korvetter og fregatter – med langtraekkende missiler, isaer af typen Kalibr.

Ca. 60 pct. af den Ruslands søbaserede atomvåben menes nu at vaere under kommando af den russiske nordflåde.

»Arktis ses som det sted, hvor Rusland kan rejse sig efter 1990’ernes deroute og sikre sin storhed og stormagtsposition ved at udnyttede de forventede enorme ressourcer i undergrunden,« skriver lektor Jørgen Staun, Forsvarsakademiet.

Med den militaere genopbygning i Arktis søger Rusland at sikre luftforsvaret langs de mest sandsynlige fly- og missilruter i tilfaelde af en storkonflikt, isaer i den vestlige del af russisk Arktis, tilføjer Jørgen Staun.

Hvis Finland og Sverige kommer med i Nato, som de har ansøgt om, vil det russiske fokus på det nordligste Europa efter alt at dømme kun blive endnu staerkere. Udenrigsminister Sergej Lavrov har allerede varslet militaere modforholdsregler ved en Nato-udvidelse, bl.a. stationering af atomvåben i regionen. Finland og Rusland deler en graense på 1.300 km.

Farvel til lavspaending

Den britiske Civitas-rapport rammer en tyk pael gennem forhåbningerne om at holde hele Arktis-regionen som et militaert lavspaendingsområde. Det er ellers den officielle målsaetning i Arktisk Råd, som huser alle de lande, der støder op til området omkring Nordpolen, herunder Danmark via Grønland.

Princippet har laenge vaeret under pres, ikke kun fra Rusland. Også USA har peget på Arktis som et fremtidigt konfliktområde. Kina har laenge interesseret sig for Arktis og gør krav på at få status som en arktisk magt. Kina har flere gange forsøgt at købe sig ind i grønlandske virksomheder. Også praesident

Donald Trumps tilbud om at lade USA købe Grønland af Danmark blev set i den sammenhaeng.

Ifølge Civitas-rapporten er Rusland på vej med en lovgivning, der vil pålaegge alle udenlandske skibe i Nordøstpassagen at tage en russisk lods om bord. Desuden vil det blive forbudt udenlandske rederier at fragte russisk olie og gas i disse farvande.

Alt sammen bidrager det ifølge rapporten til et indtryk af, at Rusland har sat sig ambitiøse sikkerhedspolitiske og økonomiske mål for hele det arktiske område.

Rapporten anslår, at undergrunden i russisk Arktis rummer mineralvaerdier for op mod 30 billioner dollars, isaer for zink, nikkel og bly. Den menes også at rumme en tredjedel af klodens endnu uudnyttede lagre af naturgas.

Overordnet har Kreml rykket Arktis helt