Den havde Boris Johnson ikke set komme
Tre af Storbritanniens øverste domstole havde sagt god for deportationen af en gruppe migranter. Men så kom redningen for de syv maend på det britiske fly.
Med kun syv passagerer om bord, heriblandt en iraker, en iraner, en vietnameser og en albaner, var piloterne begyndt at varme motorerne op.
Fra Boscombe Downflybasen i det sydlige England skulle det private Boeing 767 charterfly med plads til over 200 tirsdag aften efter planen saette kurs mod Kigali i Rwanda 9.800 km mod syd.
Oprindeligt var 130 migranter booket til jomfrurejsen på en enkeltbillet i et nyt britisk projekt med at sende uønskede udlaendinge til det afrikanske land.
En model, som Danmark forhandler om at kopiere.
Via britiske domstole var det lykkedes for flertallet at få udsaettelse, men tilbage på listen var syv maend, hvis drømme om en tilvaerelse i Storbritannien effektivt var ved at blive slukket.
Men en halv time før afgang skete der noget, Boris Johnson ikke havde med i sin plan.
Den britiske premierminister, der har formet sin karriere på at gøre sit land fri af EU-myndighederne i Bruxelles,
blev indhentet af en anden europaeisk institution.
Afventer høring i højesteret
Dommere i Den Europaeiske Menneskeretsdomstol i Strasbourg, der i parentes bemaerket hører under Europarådet og intet har med den europaeiske union at gøre, gav medhold til en klage fra en irakisk migrant. De vurderede, at det ville stride imod menneskerettighederne at sende ham til Afrika, så laenge den britiske højesteret ikke endeligt har taget stilling til, om ordningen er lovlig.
Med andre ord fastslog dommeren, at deportation af udlaendinge til Rwanda ikke bør ske før tidligst efter en planlagt høring i den britiske højesteret om ordningen.
Ved en deportation til Rwanda risikerede den irakiske mand benaevnt som KN at blive offer for uoprettelig skade, fastslog domstolen kun timer efter, at en appeldomstol i London fastslog, at han ville blive sendt retur til Storbritannien, hvis han senere fik ret.
Domstolen i Strasbourg fortolker den europaeiske menneskeretskonvention, som briterne i 1950 var medforfatter til, og som siden i 1998 blev en del af britisk lovgivning.
Måtte kaste håndklaedet
Nyheden fik øjeblikkeligt de seks andre maend i flyet til at appellere deres udvisningsordrer. Det fik den britiske indenrigsminister, Priti Patel, der ellers havde lovet, at flyet ville blive sendt afsted, om der så kun var én migrant om bord, til at kaste håndklaedet og aflyse turen til over 4 mio. kr.
Hun beskrev det som saerdeles overraskende, at europaeiske menneskeretsdommere valgte at gå imod kendelser fra tre af Storbritanniens tre højeste domstole. Men, forsikrede hun, projektet lever videre, og mange af dem, der var om bord på flyet, vil blive sat på det naeste.
Planen lever videre
Boris Johnson var mindst lige så misfornøjet. Hans brexitprojekt handler meget om at få styr på indvandringen til Storbritannien.
Planen med Rwanda, som potentielt skal modtage titusinder af asylsøgere, var at afskraekke migranter og at stoppe de menneskesmuglere, der tager sig godt betalt for at sejle desperate mennesker fra Frankrig over Den Engelske Kanal.
Alene tirsdag ankom endnu 400 migranter i små både til de engelske kyster. Ifølge avisen Times bringer de tallet i år op på over 10.500; tre gange flere end det sammenlignelige antal på samme tidspunkt sidste år.
Blokeringen af en af den britiske regerings mest kontroversielle og højprofilerede projekter fik Boris Johnson til at lufte muligheden for, at Storbritannien melder sig ud af konventionen for at fjerne alle europaeiske dommeres kompetence i britisk lovgivning.
»Den juridiske verden er god til at opfinde måder til at forhindre regeringen i at gennemføre det, som vi opfatter som en fornuftig lov,« sagde han og understregede, at det nu overvejes at revidere Storbritanniens menneskerettighedslove ved at vedtage en ny lov om rettigheder.