Britisk kaos kan spaende ben for danske Rwanda-planer

Udlaendinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek mener, at en aftale med Rwanda vil kunne leve op til Danmarks internationale forpligtelser.

Det bliver svaert for regeringen at lande en aftale om et modtagecenter i Rwanda.

Sådan lyder meldingen fra både Venstre og en professor i jura, efter at et britisk fly med asylsøgere tirsdag aften måtte opgive at flyve de første asylsøgere fra Storbritannien mod det centralafrikanske land.

»Menneskerettighedsdomstolen er kommet med en midlertidig afgørelse i den aktuelle situation,« forklarer

Jens Elo Rytter, professor i jura ved Københavns Universitet.

En iransk migrant havde nemlig klaget til Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol over, at han blev sendt til Rwanda, inden den britiske højesteret havde faerdigbehandlet dens afgørelse om, hvorvidt ordningen om at sende asylsøgere til det centralafrikanske land overhovedet er lovlig.

Den iranske migrant fik medhold, og den britiske regering kan derfor ikke sende asylsøgere til Rwanda, før tidligst tre uger efter at der er faldet en endelig afgørelse i den britiske højesteret.

»Man kan også lave en mere almindelig klage bagefter, hvor domstolen skal gå mere i dybden med, om den mener, at folk vil blive behandlet ordentligt i Rwanda,«

Hvis menneskerettighedsdomstolen måtte nå frem til, at Storbritannien ikke kan sende asylansøgere til Rwanda, bliver det også meget op ad bakke for Danmark at gøre det. JENS ELO RYTTER, PROFESSOR I JURA VED KØBENHAVNS UNIVERSITET

uddyber Jens Elo Rytter om, hvad der nu kan ske.

Ser svaert ud

Han understreger, at der naturligvis kan vaere forskel på den britiske aftale med Rwanda og den aftale, som Danmark måtte ende med at indgå med landet, men mener stadig, at det kan blive dårligt nyt for de danske planer, hvis Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol bliver bedt om at kigge på sagen mere generelt.

»Hvis Menneskerettighedsdomstolen måtte nå frem til, at Storbritannien ikke kan sende asylansøgere til Rwanda, bliver det også meget op ad bakke for Danmark at gøre det,« vurderer Jens Elo Rytter.

Også Venstres udlaendingeordfører, Mads Fuglede, sår tvivl om regeringens storstilede valgløfte.

»Det saetter jo spørgsmålstegn ved, om hele idéen om et modtagecenter i Rwanda er en holdbar vej,« argumenterer han.

Mads Fuglede beskriver sig selv som »ret skeptisk« over for, at man overhovedet kan få et modtagecenter i Rwanda til at fungere og samtidig overholde Danmarks internationale forpligtelser. Derfor tror han heller ikke på, at regeringen kommer til at levere på dens løfte inden naeste valg.

»Vi har egentlig haft den tanke i meget lang tid, at hele den her snak om et modtagecenter uden for Europa mest var noget, man sagde, for at man kunne virke hård i sin udlaendingepolitik,« uddyber udlaendingeordføreren.

Minister står fast

Udlaendinge- og integrationsminister Kaare Dybved Bek skriver i en mail til JyllandsPosten, at han »hellere vil have en grundig aftale end en hurtig aftale«.

»Tilbage i januar 2021 lavede vores jurister en analyse, som vurderede, at Danmarks folkeretlige forpligtelser såsom FN’s Flygtningekonvention

og Den Europaeiske Menneskerettighedskonvention ikke i sig selv er til hinder for at overføre asylansøgere til et tredjeland, så laenge en raekke betingelser er opfyldt. Og det er helt afgørende for både Rwanda og Danmark, at en aftale om overførsel af asylansøgere overholder alle vores internationale forpligtelser,« skriver han og fortsaetter:

»Jeg kan derfor berolige kritikerne med, at en forudsaetning for en eventuel aftale med Rwanda er, at aftalen lever op til Danmarks internationale forpligtelser.«

Folketinget vedtog sidste år en lov, der skal gøre det muligt at oprette et udrejsecenter i et tredjeland. Foruden Socialdemokratiet stemte Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Inger Støjberg for loven.