Børn tages som gidsler af woke-fanatikere

Da jeg var dreng og voksede op og så tv i Frederikssund, sang Krumme, at »man er, som man er, og det er godt nok«.

Dengang var børn stadig børn, og voksne stadig voksne. Men i dag er det ikke ligetil og i orden bare at vaere, ”som man er”. Børn kan ikke uden videre bare vaere børn. I dag skal de tage stilling til køn, klima, race, etnicitet og baeredygtighed.

Børn hjernevaskes med identitetsproblemer, klodens undergang, en pligt til at have dårlig samvittighed og saette spørgsmålstegn ved nedarvede principper, traditioner og regler. I Københavns Kommune bliver skolebørn eksempelvis udsat for det kønsaktivistiske projekt ”Normstormerne”. Her laerer de, at kvinden og manden bare er sociale konstruktioner. Det hele er et spørgsmål om, hvordan man opfatter sig selv. Barndommen er blevet taget som gidsel af woke-fanatikerne.

Du kan blive, hvad du vil. Og du skal vaere dig selv. Så laenge du altså gør det, som paedagogerne, skolelaererne og venstrefløjen har fortalt dig.

Frygten for at kraenke individets identitet er godt i gang med at rive vores kollektive identitet op med rode. Vi fornaegter historien og dermed os selv. En historieløshed, der har medført nedrivning af statuer, fjernelse af bestemte tekster og ord fra laereplaner på uddannelsesinstitutioner, ligesom der konstant opfindes nye ahistoriske ord, så de kraenkelsesparate taekkes. ”Kageperson”. ”Mennesker, der menstruerer”. ”Livmoder-baerere”. Galskaben vil ingen ende tage.

Wokeismen påkalder sig mangfoldighed, men resultatet er det stik modsatte. Der er således kun plads til forskellighed, så laenge du selv er woke. Vi har set det i dele af LGBT+-miljøet, hvor det ikke laengere er ”nok” eksempelvis at vaere homoseksuel – du skal også støtte den kønsideologiske linje. Og hvis dit hjerte banker for sortes rettigheder, og du støtter Black Lives Matter, men er så uheldig at vaere født hvid, så bliver du udsat for en helt ny form for racisme, som bestemmer, at du skal gå bagerst i en antiracisme-demonstration.

Tag min ven Lars. Lars er homoseksuel. Hvorfor kan man ikke vaere helt almindelig bøsse uden at skulle insistere på, at der findes 71 køn, at bakke op om hormonbehandling til børn eller anvende ahistoriske og biologifornaegtende begreber som ”livmoder-baerere”, for slet ikke at tale om transpersoner i kvindesport.

Eller tag min veninde Josephine. Hvorfor skal Josephine automatisk gå forrest i en Black Lives Matterdemonstration, blot fordi hendes kulør er en anelse mørkere end min? Josephine hverken forlanger eller forventer saerbehandling på grund af overgreb begået mod sorte for flere hundrede år siden.

Måske Lars og Josephine bare gerne vil leve et helt almindeligt liv uden at blive spaendt for en politisk vogn blot på grund af seksualitet eller hudfarve.

Vi er i gang med at gøre det ualmindelige almindeligt. Eller bedrage os selv, som Søren Kierkegaard ville sige. At vaere så optaget af at vaere noget saerligt, at man aldrig bliver sig selv. At man først og fremmest definerer sig ud fra at vaere veganer, panseksuel eller noget helt tredje i stedet for blot at vaere. At tilstraebe det almindelige. Vi er ikke født frie, men afhaengige. Af vores foraeldre, vores land, vores kultur, vores normer. Hele ideen om, at alt skal konstrueres, er absurd.

Derfor lancerer vi nu kampagnen ”Det er okay at vaere almindelig”. Konkret foreslår vi, at finanslovens finkaempes, så der ikke bruges skattekroner på kønspolitisk propaganda. At børn ikke skal plages i skolen af identitetspolitik. Den frie debat og undervisning på laereanstalterne skal sikres mod overdreven hensyntagen. At haervaerk ikke er kunst. Og slet ikke for skatteborgernes penge. Og ødelaegges offentlige statuer og kunstvaerker, skal det straffes hårdt. Sprognaevnet skal ikke blot beskrive sprogets udvikling, men sikre, at sproget ikke løbes over ende af nye, ahistoriske påfund.

Frygten for at kraenke individets identitet er godt i gang med at rive vores kollektive identitet op med rode.