Putin har bragt de nordiske lande taettere på hinanden

Ruslands ulovlige invasion i Ukraine og dens ulykkelige konsekvenser har mindet os i Norden om, hvem vi er, og hvad vi står for. For vores lande er bygget på alt det, som Putin forsøger at undertrykke: dialog, menneskerettigheder, ligestilling, frie medier, ytringsfrihed og kunstnerisk frihed.

Derfor er samarbejdet i Norden – som den demokratiske foregangsregion, vi er – også om muligt blevet endnu vigtigere siden 24. februar i år.

For der påhviler os et ansvar for at vise verden, hvordan antitesen til autokratiske tendenser ser ud. Med andre ord skal vi med vores åbne og demokratiske samfund i Norden vaere det positive og inspirerende alternativ til Putins vej.

Folkemødet på Bornholm er et godt eksempel. Det er en god demokratisk tradition med nordiske rødder, som aldrig vil kunne lade sig gøre i Putins Rusland.

Netop den demokratiske samtale og civilsamfundet er et vigtigt fundament for det nordiske samarbejde. Vi skal have det inddraget endnu mere i det konkrete samarbejde.

Det klare danske ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet og derved deltage i det europaeiske samarbejde om sikkerhed og forsvar styrker den nordiske stemme i EU.

Samtidig vil Nordens stemme i Nato få en større vaegt som konsekvens af Sveriges og Finlands ansøgning om medlemskab. Hertil kommer en lang og god tradition for nordisk samarbejde i FN.

De fleste mennesker har formentligt ikke Norden på nethinden i hverdagen. Men covid-19 satte fornyet fokus på nordisk koordination og samarbejde.

Pandemien betød, at mange pludselig blev udfordret på den frie bevaegelighed, og der blev akut behov for konkret samarbejde mellem landene om at finde løsninger, der begraensede konsekvenserne for pendlere og andre.

Det havde vi stort udbytte af. Landene er enige om at laere af kriserne og arbejder på en konkret opfølgning, så vi kan stå staerkere, naeste gang en krise måtte ramme.

Statsministrene besluttede allerede sidste år, at samarbejdet om beredskab og forsyningssikkerhed skal styrkes.

Og på det kommende nordiske samarbejdsministermøde senere i juni vil Danmark presse på for, at vi vedtager en erklaering om, hvordan vi som samarbejdsministre i krisesituationer kan løfte det nordiske perspektiv i det interne arbejde i Norden.

Allerede før kriserne ramte os, vedtog de nordiske statsministre i 2019 en ny vision om, at Norden skal blive verdens mest baeredygtige og integrerede region. De seneste års kriser har kun gjort visionen mere relevant.

Vi skal arbejde målrettet på at styrke Norden. Vi skal understøtte vores velfaerdsmodeller og gøre det lettere at vaere borger og virksomhed i Norden.

Og vi skal agere modvaegt til Putins antidemokratiske ambitioner ved at inspirere verden som en demokratiske foregangsregion.