Tabe kampen mod den økonomiske kriminalitet
sidste år en analyse, hvor data fra offentlige myndigheder og en unavngiven større dansk bank blev sammenkoblet for at se, hvilke gevinster der er ved en databaseret indsats mod hvidvask, momssvig og anden økonomisk kriminalitet.
På den baggrund er Nationalbanken enig med Jyske Bank i, at en af de store svagheder ved det nuvaerende system er, at de enkelte banker kun har adgang til egne kundedata.
Kriminelle slører spor
Det betyder blandt andet, at bankerne ikke har mulighed for at vurdere risikoen forbundet med en modpart i en kundes transaktion, medmindre modparten er kunde i samme bank.
»På grund af denne begraensning er det usandsynligt, at komplekse hvidvasknetvaerk, der involverer flere banker og konti, udløser en alarm hos den enkelte bank,« skrev Nationalbanken i analysen.
Det betyder, at det nuvaerende system er saerligt sårbart over for kriminelle, der benytter flere banker til at sløre deres spor.
»Derfor flyver mange hvidvasktransaktioner i dag under radaren,« konstaterede Nationalbanken.
Det skaber både frustration og irritation i Jyske Bank.
»Det er aergerligt, at vi bruger mange penge på at undgå hvidvask i bankerne, men aldrig kommer til at lykkes med at holde svindlen nede, fordi vi ikke må arbejde sammen. For svindlere kan nemt lave konstruktioner, hvor den ene bank ikke har en chance for at se, hvad der foregår. Svindlerne bliver desvaerre også dygtigere,« siger Peter Schleidt.
Han understreger, at banker nemt kan afsløre simple former for svindel som for eksempel enkeltpersoners sociale bedrageri, og han erkender også, at bankerne stadig kan blive dygtigere til at overvåge og identificere mistaenkelige mønstre.
»Vi er ikke faerdige hver isaer med vores arbejde. Men det aendrer bare ikke på, at det ikke er nok til at løse problemet,« siger Peter Schleidt.
Nationalbanken anslår, at et forsigtigt bud er, at den økonomiske kriminalitet årligt løber op i et tocifret milliardbeløb i Danmark, men erkender, at det er behaeftet med betydelig usikkerhed.
»Hvor stor en andel af dette, der kunne forhindres med en udvidet databaseret indsats, er tilsvarende svaert at opgøre. Det er imidlertid vores vurdering, at selv med et omkostningstungt it- og sikkerhedssystem vil det isoleret set vaere en god samfundsmaessig idé at investere i en øget databaseret indsats på tvaers af banker og myndigheder,« oplyser Nationalbanken.
Ifølge Nationalbanken ville flere mistaenkelige forhold blive afsløret med en øget deling af data.
»Saerligt muligheden for at dele data på tvaers af banker ville understøtte muligheden for at identificere de alvorlige økonomisk kriminelle netvaerk, som den enkelte bank ikke selv har mulighed for,« oplyser Nationalbanken.
Momssvindel for milliarder
En sidegevinst er ifølge Nationalbanken, at en øget deling af data også kan føre til flere afsløringer af virksomheder, som snyder med betalingen af moms. Den Internationale Valutafond, IMF, har skønnet, at momssvig årligt koster den danske stat 10 mia. kr. i mistede momsindtaegter.
Jyske Bank så helst, at loven aendres, så banker og myndigheder får mulighed for at dele data, men han erkender, at det er et område, hvor to principper støder sammen. Nemlig den enkelte borger og virksomheds retssikkerhed over for indsatsen mod kriminalitet.
For en øget deling af data om mistaenkelige kunder kan gøre livet svaerere for dem, selv om de kun er mistaenkte og ikke dømt for noget.
»Det er oplagt, at der er et dilemma, fordi vi taler om forholdet mellem øget overvågning og privatliv,« siger Peter Schleidt.
Det er også baggrunden for, at Folketinget ikke har aendret loven, selv om bankerne har haft det som et stort ønske i flere år.
Derfor foreslår Peter Schleidt en ifølge ham mindre vidtgående løsning i form af oprettelsen af et ikke offentligt tilgaengeligt register over kunder, som bankerne indberetter til bagmandspolitiet.
Når en bank indberetter en kunde, burde der via registret gives besked til andre banker, som har den pågaeldende som kunde, argumenterer bankdirektøren.
»Når kunder har flere banker, ville alle banker hurtigt få fokus på det mistaenkelige forhold, og så ville eventuel svindel hurtigere kunne stoppes. I dag fortsaetter svindlen i laengere tid, end den behøver,« siger Peter Schleidt.
Han tror ikke på, at samfundet lykkes med at få overhånden i forhold til de kriminelle med mindre nye vaerktøjer som en øget deling af data tages i brug.
»Selv om vi gør alt muligt for at bekaempe hvidvask, er der for mig at se en stigende økonomisk kriminalitet. Der sker mere svindel, og det sker mere og mere digitalt. Det kraever nye tiltag, hvis den kurve skal knaekkes,« siger Peter Schleidt.