Hope Hicks kraever erstatning for seksuelt overgreb på Maersk-skib
To kvinder anklager Maersk for ikke at stoppe seksuel chikane på virksomhedens skibe og laegger nu sag an mod rederiet.
Tirsdag var det Hope Hicks’ 22 års fødselsdag. Om en uge bliver den amerikanske kvinde faerdig med sin uddannelse som skibs-maskinmester, og planen var egentlig at starte en karriere i motorrummet på et af de store rederiers skibe.
Men Hope Hicks er blevet tvunget til at skifte kurs. Traumatiske oplevelser på et af A.P. Møller-Maersks skibe har for altid aendret hendes forhold til at vaere på havet.
»Jeg kan ikke se mig selv vaere glad derude,« siger Hope Hicks.
Som en del af sin uddannelse var Hope Hicks i sommeren 2019 ombord på Maersk-skibet ”Alliance Fairfax”. Her blev hun ifølge en staevning, der netop er afleveret til retten i New York, udsat for seksuel chikane, drukket fuld og voldtaget.
Hope var eneste kvinde ombord på skibet, og hendes naermeste chef, en 40 år aeldre mand, kommenterede ifølge staevningen Hope Hicks’ krop, mens andre besaetningsmedlemmer var til stede, og gjorde det klart, at han var seksuelt tiltrukket af den unge kvinde.
En aften blev der festet på skibet, og mange besaetningsmedlemmer, inklusive Hope Hicks’ chef, drak i strid med Maersks retningslinjer for alkohol. Hope ville ikke vaere med, men efter der flere gange var blevet sendt bud efter hende, gik hun modvilligt med til festen. Ifølge staevningen blev hun tvunget til at drikke 8-10 glas alkohol, hvorefter hun fik blackout.
Blod på lagenet
Naeste morgen vågnede hun i sin kahyt uden tøj på. Der var blod på lagenet, hun havde blå maerker, og hun var øm i underlivet. Hun husker ifølge anklageskriftet tydeligt, at hendes chef havde voldtaget hende aftenen før.
Af frygt for konsekvenserne turde Hope Hicks ikke sige noget om voldtaegten og tilbragte yderligere 50 dage på skibet, inden hun kom i land.
Nu håber hun, at hun ved at stå frem med sin historie kan skabe opmaerksomhed på seksuelle kraenkelser i skibsverdenen og saette gang i forandringer.
Hope Hicks, kadet på det amerikanske United States Merchant Marine Academy, staevner A. P. Møller-Maersk med krav om erstatning for at vaere blevet voldtaget ombord på et af det danske rederis skibe. Foto. PR
»Det, som skete for mig, knaekkede mig i en periode. Jeg frygtede, at jeg ville blive udsat for gengaeldelsesaktioner ved at stå frem og bruge mit navn. I industrien har man tit set, at folk bliver blacklistet, hvis man står frem med ting. Men siden har jeg indset, at det, der skete for mig, ikke var min skyld, og at jeg kan gøre en masse godt ved at stå frem,« siger Hope Hicks i et interview med Jyllands-Posten, om baggrunden for at hun nu sagsøger Maersk.
Hope Hicks delte for første gang sin oplevelse i en blog på hjaelpeorganisationen Maritime Legal Aid & Advocacy’s hjemmeside i slutningen af 2021.
Efterfølgende strømmede det ind med kommentarer fra andre kvinder, der også havde haft dårlige oplevelser på skibe.
Ifølge Hope Hicks og hendes advokater er seksuel chikane og overgreb udbredt i skibsbranchen.
»Jeg vil have retfaerdighed, i forhold til hvad der skete for mig, og jeg vil have forandringer i den her branche,« siger Hope Hicks.
Ligeglad med pengene
Hope Hicks søger en økonomisk erstatning, men ifølge hende er hovedformålet at få Maersk og andre rederier til at gøre mere for at stoppe kraenkende adfaerd på skibene.
»Jeg er fuldstaendig ligeglad med pengene. Jeg vil se forandring, og jeg vil skabe et miljø, hvor andre ofre kan stå frem,« siger Hope Hicks.
Hvad vil du gerne se fra Maersks side?
»Maersk ved, at rederiet kan gøre et bedre stykke arbejde i forhold til at gøre en ende på seksuel chikane og seksuelle overgreb på deres
skibe, og de har ikke gjort, hvad de skulle«.
Kender du til andre sager lig din egen i Maersk-verdenen?
»Det gør jeg, og det er ikke kun i Maersk. Jeg skrev bloggen i september på Maritime Legal Aid, og flere unge kvinder er kommet til mig og har fortalt historier om, hvad der er sket for dem til søs. Det hele er ikke seksuelle overgreb, noget af det er ekstrem seksuel chikane, og nogle har følt sig nedvaerdiget og kan ikke fortsaette i den maritime branche,« siger Hope Hicks.
Siden Hope Hicks bragte sine oplevelser på ”Alliance Fairfax” frem, har Maersk afskediget fem ansatte.
Efterfølgende har Maersk gennemført en undersøgelse af forholdene på skibene, og over for Berlingske og DR har Maersks flådechef, Palle Laursen, oplyst, at en raekke nye sager er kommet frem, og at omfanget har virksomheden.
Maersk afviser at stille op til interview med JyllandsPosten.
Men skriftligt oplyser selskabet, at det erkender, at det ikke har gjort tilstraekkeligt for at komme den chikanerende kultur til livs. overrasket
»Uacceptabel kultur«
»Vi er dybt berørte over de sager, som er kommet frem. Vi skal enhver uacceptabel kultur til livs, og vi skal til bunds i problemets omfang. Da sagen sidste år kom frem, gik vi i gang med at tale med alle vores kvindelige søfolk for at få deres førstehåndsberetninger om kulturen på skibene. Samtalerne viser, at der er brug for en omfattende kulturforandring,« skriver Maersks presseafdeling i en mail.
Ifølge Berlingske vil Maersk bl.a. indføre en whistleblower-ordning, bedre indsamling af erfaringer fra ophold på skibene og traening af skibenes ledere.
»Det er helt afgørende for alle i A.P. Møller-Maersk, at vi har et sikkert, støttende og imødekommende miljø på vores skibe og i vores virksomhed som helhed,« hedder det i udtalelsen fra Maersk.
Også en anden kvinde sagsøger nu Maersk. Kvinden, der optraeder under navnet ”Midshipman-Y”, var på det samme Maersk-skib som Hope Hicks, men to år senere og med en anden besaetning. Ifølge staevningen blev kvinden, der gerne ville vaere jagerpilot, udsat for »seksuelle vittigheder, seksuelle tilnaermelser og uønskede, seksuelle berøringer«.
»Et besaetningsmedlems adfaerd var så skraemmende, at ”Midshipman-Y” begyndte at sove på badevaerelset med en kniv i hånden,« hedder det i staevningen.
Christine Dunn, partner i advokatfirmaet Sanford Heisler Sharp, der fører sagerne for kvinderne, mener, at sagerne beviser, at Maersk ikke har beskyttet medarbejderne mod en kraenkende kultur.
»”Midshipman-Y” var på praecis det samme skib som Hope to år senere med en anden besaetning. Det viser, at der er en kultur hos Maersk, der ikke tager det her alvorligt og tillader det her miljø at fortsaette. Der er styrke i at have mere end ét offer, der står frem og siger, at det her er forkert, og at der er et problem på Maersks skibe,« siger Christine Dunn.
Hope Hicks vil nu søge ind i den amerikanske haer. Ambitionen om at arbejde i den kommercielle skibsfart er droppet.
»Den oplevelse blev ødelagt for mig,« siger hun.
banker som Goldman Sachs og Citigroup åbnede op for handel med eller analyse af kryptovalutaer.
Herhjemme kan man handle med de store kryptovalutaer enten direkte på Saxo Banks platform eller indirekte via såkaldte trackers, der følger kursudviklingen, hos Nordnet. Der er endnu ikke meldt om problemer med at få udbetalt provenu fra kryptosalg på disse platforme.
Kryptovalutaernes fremtid
Eksperter spåede tidligere i år, at brugen af dem endelig ville nå en kritisk masse, så både deres omkostninger og vaerdi ville finde en bund.
Citigroups strateger mener derfor indtil videre, at uvejret også denne gang vil blaese over. Man ser således bl.a. ikke tegn på, at brugen af valutaerne er mindsket, selv om deres kursvaerdi er faldet tungt.
»Interessen i kryptovalutaerne er dalet, fordi priserne svinger så meget og pga. problemerne i markedet. Men vi ser ikke tegn på, at folk har opgivet valutaerne fuldstaendigt,« siger Alex Saunders, strateg i Citigroup.