STATSGAELDSKRISEN ÅR FOR ÅR
2007-08
– Kredit-, subprimeog finanskriserne udløser en bankkrise i Irland pga. tab på 100 mia. euro på lån til ejendomssektoren.
2009
– Graekenland er naest i raekken, da det efter et parlamentsvalg i 2009 viser sig, at den offentlige bruttogaeld er på 127 pct. af bnp, mens underskuddet på statsfinanserne i stedet for 6,7 pct. reelt er 10,2 pct. i 2008 og 15,1 pct. i 2009. Der er fusket med de officielle statistiske data, og konsekvensen kommer i form af så markante nedjusteringer af Graekenlands internationale kreditvaerdighed, at det reelt ikke laengere er muligt at saelge nye statsobligationer.
2010
– Det står klart, at Graekenland må reddes af IMF, EU og eurolandene, men alle afviser at restrukturere den graeske statsgaeld, da det teknisk set vil vaere identisk med en statsbankerot, som vil ramme ikke mindst tyske banker, der har store beholdninger af graeske statsobligationer. I stedet vil den graeske stat forsøge sig med privatiseringer og anvende provenuet til at mindske gaeldsbyrden.
2010
– Irland må give fortabt og bede om hjaelp fra IMF, EU og eurolandene.
2011
– Statsgaeldskrisen spreder sig til Spanien og Portugal, og USA’s davaerende praesident, Barack Obama, opfordrer de europaeiske lande til hurtigt at finde en løsning for ikke at skabe en globale finansiel krise. Portugal må anmode om en hjaelpepakke.
2011
– Investorernes tillid til Italien begynder at forsvinde, isaer efter valget af Silvio Berlusconi som premierminister. ECB stiller 489 mia. euro til rådighed for bankerne i tre år til blot 1 pct. i rente.
2012
– Nedjusteringen fortsaetter af de mest udsatte eurolandes kreditvaerdighed, og Graekenland må have den anden hjaelpepakke.
2012
– I juni må Spanien reddes af en hjaelpepakke, og én måned efter kulminerer statsgaeldskrisen, da ECB-praesident Mario Draghi i en tale erklaerer, at centralbanken vil gøre
»hvad som helst, der er nødvendigt for at redde euroen, og tro mig – det vil vaere tilstraekkeligt«.
2013
– ECB saenker renten flere gange. Indskudsrenten falder til 0 pct.
2014
– ECB indfører for første gang negative renter.
2015
– ECB etablerer sit første program for støtteopkøb af statsobligationer i bestraebelserne på at tvinge inflationen tilbage på 2 pct.